Transplantation til sclerose-patienter markant bedre end almindelig behandling
94 procent af de knoglemarvsopererede sclerose-patienter bevarede eller forbedrede deres fysiske funktion i tre år i det første studie af denne behandlingsform, som er et randomiseret studie med kontrolgruppe.
16 år med ødelagte spytkirtler: "Jeg er nødt til at have noget flydende til alle måltider"
Behandlingen er effektiv – men barsk. De fleste hovedhalskræftpatienter bliver i dag helbredt, men et flertal af dem lever med bivirkninger. Niels Jessen har levet i 16 år med ødelagte spytkirtler.
Fremtidsvision: Indsprøjtninger kan afløse gigtoperationer
Opdagelsen af et nyt molekyle kan være vejen til ny og langt mere skånsom behandling af gigt, viser amerikansk forskning.
Elektrochok giver ikke øget risiko for demens
Nyt website skal hjælpe patienter med tarmsygdomme
Tre af Danmarks eksperter i mave-tarmsygdomme har været med til at kvalitetssikre nyt website til patienter med kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme (IBD).
Kortuddannede kvinder testes sjældnere for livmoderhalskræft
Der er en stor social skævhed i screeningsprogram for livmoderhalskræft. Ny forskning viser, at særligt kvinder med en kort uddannelse, immigranter fra ikkevestlige lande og kvinder med skizofreni ikke bliver screenet. Sundhedsministeren er bekymret.
Borderlinepatienter har store problemer med job og uddannelse
Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.
Fedmekirurgi øger risiko for tarmsygdomme
Fedmekirurgi fordobler næsten risikoen for at udvikle Crohns sygdom, colitis ulcerosa eller andre tarmsygdomme.
Kvinder negligerer og skjuler sygdom på jobbet
Kvinder tager ikke meget hensyn til deres kroniske ygdom, når de er på arbejde, hvilket tit betyder, at de ikke havde mere energi tilbage, når de kom hjem efter endt arbejdsdag. ”Kvinderne måtte ofte lægge sig og hvile, når de kom hjem,” siger ph.d. og sygeplejerske Helle Feddersen, som har interviewet kvinder med leddegigt.
Forfatter: Læger lærer at være sexistiske allerede under studiet, og kvindelige patienter betaler prisen
Kvindelige patienter får dårligere behandling end mænd i sundhedsvæsenet, som ligger under for en systemisk, men ubevidst sexistisk opfattelse af kvinders subjektive symptomer. Det betyder bl.a., at kvinder bliver diagnosticeret og behandlet senere end mænd, hævder forfatter i ny bog.
Påvirkning i barndommen kan resultere i KOL senere i livet
Påvirkning i barndommen kan resultere i KOL senere i livet
I denne måneds udgave af Lancet Respiratory Medicine offentliggøres to studier, der hver især peger på, at der allerede i barndommen kan være risikofaktorer, som medvirker til at reducere lungefunktionen senere i livet.
Begge studier viser, at påvirkning af lungerne i barndommen kan have stor betydning for lungefunktionen som voksen.
Det kohortestudie, der netop er offentliggjort i Lancet Respiratory Medicine, viser, at tre fjerdedele af alle tilfælde af KOL er forbundet med risikofaktorer fra barndommen, der forværres i voksenlivet. Ifølge studiet er rygning stadig den største risikofaktor for at udvikle KOL, men børnesygdomme som astma, bronkitis, lungebetændelse og allergisk rhinitis samt eksponering for forældres røg bliver ligeledes forbundet med sygdommen.
Undersøgelse nummer to peger på, at der dog i løbet af barndommen kan være en periode – a window of oppotunity - hvor risikoen for dårlig lungefunktion i det senere liv kan reduceres.
Begge studier har identificeret måder, hvorpå lungefunktionen ændres gennem livet, som er associeret med forskellige risikofaktorer og sygdomsrisiko som voksen. Forfatterne siger, at den nye viden er vigtige for fremtidig forudsigelse, forebyggelse samt behandling af lungesygdomme.
”Resultaterne understreger vigtigheden af at forebygge både det tidlige livs negative eksponeringer, der kan føre til ringere lungevækst og risikofaktorer i voksenlivet, som bidrager til en øget nedgang i lungefunktionen,” pointerer kohortestudiets forfatter Shyamali Dharmage, professor fra School of Population and Global Health, The University of Melbourne og fortsætter:
”Globalt forventes KOL at være den tredje største dødsårsag inden 2030, derfor er det vigtigt, at vi kan identificere sygdommens centrale årsager, så byrden kan reduceres.”
Professoren peger samtidigt på, at patienter med astma og deres læger bør gøres opmærksomme på de potentielle langsigtede konsekvenser, som en dårlig astmakontrol gennem livet kan ende med.
I den første undersøgelse blev 2.438 deltagere fra Tasmanian Longitudinal Health Study fulgt fra barndommen til deres 53. år. Deres lungefunktionen blev målt i alderen syv, 13, 18, 45, 50 og 53, ligesom deltagernes eksponering for forskellige risikofaktorer også blev registreret.
Ud fra undersøgelserne og øvrige data identificerede forskerne seks forskellige mulige beskrivelser af, hvordan lungefunktionen ændres med alderen. Tre af disse var forbundet med KOL. Den første var knyttet til gruppen af deltagere, der tidligt i livet havde en lungefunktion under gennemsnittet og et hurtigt fald i lungefunktion senere i livet. Den anden var forbundet med deltagere med vedvarende lav lungefunktion, mens den tredje hørte til dem med en lungefunktion under gennemsnittet. Tilsammen blev disse tre mulige ændringer i den tidlige lungefunktion anslået til at være skyld i to tredjedele af alle tilfælde af KOL i undersøgelsen, mens de stod for alle tilfælde af KOL hos de patienter, der havde en moderat til svær variant af sygdommen.
Forskerne antydede desuden, at disse faktorer fra barndommen er vigtige indikatorer for risikoen for at udvikle KOL, der bliver provokeret af rygning og astma, senere i voksenlivet. Det vil i givet fald forstærke den skade, der allerede er sket i barndommen og kan resultere i et hurtigere fald i lungefunktionen. Derfor råder forskerne til, at man undgår rygning, særligt hvis man har en dårlig lungefunktion med sig fra barndommen. Samtidigt peger de på, at man bør sikre alle personer med astma en passende behandling.
Inhalationssteroider nedbringer antallet af forværringer
Resultaterne fra ny forskning viser, at brug af inhalationssteroider i behandlingen af patienter med KOL medfører en signifikant reduktion i antallet af forværringer.
Nyt Spinraza-håb for nydiagnosticerede SMA-type 2-børn
Ny data om effekten af Spinraza (nusinersen) på nydiagnosticerede småbørn med SMA type 2 kan betyde, at også de får adgang til den omdiskuterede behandling. Medicinrådet forventer at nå en konklusion i maj.
Muskelsvindfonden med i Danske Patienter
Muskelsvindfonden blev optaget som medlem af Danske Patienter på Danske Patienters repræsentantskabsmøde i går, onsdag.
Flere læger udskriver medicinsk cannabis
Omkring 100 forskellige læger har ved udgangen af marts udskrevet recepter på medicinsk cannabis. Det er 24 procent flere læger end ved udgangen af februar.
Forskning: Psykiske arbejdsskader rammer hårdest
Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme.
Forskere omdanner ikke-hormonfølsomme brystkræftceller til følsomme
En forskergruppe fra Lunds Universitet i Sverige har udviklet et nyt koncept til behandling af den aggressive kræftform triple-negativ brystkræft. Konceptet kan måske i fremtiden give bedre behandling til kvinder med meget agressiv brystkræft.
Forskere har analyseret 10.000 tumorer for genfejl
Forskere har analyseret mere end 10.000 tumorer fra 33 typer af kræft. Nu gælder det om, at den viden omsættes til medicinske fremskrift, siger professor.
”Far, du kommer aldrig til at spise en burger igen”
Et intensivt forløb med 33 strålebehandlinger over fem en halv uge er en barsk omgang. ’Det handlede kun om at overleve’, fortæller Keld Olesen, som før påske sidste år fik konstateret HPV-positiv svælgkræft.
