To ud af tre patienter er i live fem år efter, at de er blevet behandlet for kræft. Det er en markant stigning fra 2000-2002, hvor kun hver anden overlevede en kræftsygdom.
Hvis patienter med hovedhalskræft selv på iPad, mobil eller computer rapporterer om deres symptomer efter strålebehandling, giver det færre alvorlige symptomer relateret til både sygdom og behandling end besøg hos lægen. Det viser ny forskning.
Ved hjælp af MR-, PET- og CT-scanninger er det i dag muligt med stor præcision at tegne det område op hos patienter med kræft i strube eller svælg, hvor kræften sidder, og at fordele og dosere strålingen med stor nøjagtighed. Derved skånes det omkringliggende raske væv.
Sidste år blev immunterapien Opdivo godkendt til patienter med hovedhalskræft, som har fået tilbagefald trods behandling. Til sommer forventes immunterapien Keytruda også at blive godkendt til samme patientgruppe. Og ny forskning undersøger, om immunterapi skal rykkes helt frem i 1. linie, så patienter uden tilbagefald også kan få det.
At gennemgå et intensivt stråle- og kemobehandlings-forløb for hovedhalskræft er både barskt og ofte også langvarigt. Men der er for de fleste patienter ’lys for enden af tunnelen’, fastslår overlæge på Rigshospitalet.
Behandlingen er effektiv – men barsk. De fleste hovedhalskræftpatienter bliver i dag helbredt, men et flertal af dem lever med bivirkninger. Niels Jessen har levet i 16 år med ødelagte spytkirtler.
Et intensivt forløb med 33 strålebehandlinger over fem en halv uge er en barsk omgang. ’Det handlede kun om at overleve’, fortæller Keld Olesen, som før påske sidste år fik konstateret HPV-positiv svælgkræft.
På Rigshospitalet er 250 patienter som et led i eksperimentel behandling blevet opereret for hovedhalskræft ved hjælp af robot-kirurgi. De foreløbige resultater er lovende.
Der er godt nyt for patienter med tilbagevendende eller spredt pladecellekarcinom i hoved og hals, der i dag får immunterapimidlet Opdivo. Lægemidlet viser gode resultater også på langt sigt.
