”Far, du kommer aldrig til at spise en burger igen”

Et intensivt forløb med 33 strålebehandlinger over fem en halv uge er en barsk omgang. ’Det handlede kun om at overleve’, fortæller Keld Olesen, som før påske sidste år fik konstateret HPV-positiv svælgkræft. I dag er han rask og lever med kun ganske få senfølger.

Det begyndte med en hævet mandel, som ikke ville gå væk. Keld Olesens egen læge podede ham, men fandt ingen tegn på infektion. Herefter sendte lægen ham videre til en øre-næse-hals-læge, som henviste Keld Olesen til Rigshospitalet med beskeden om, at det skulle gå hurtigt.

På Rigshospitalet var de ikke i tvivl,

”Du ved vel allerede, hvad det drejer sig om,” var udmeldingen – og det vidste Keld Olesen godt. Han havde HPV-positiv svælgkræft og skulle straks i behandling.

”Da jeg kom hjem fra den samtale, gjorde jeg det, som man selvfølgelig ikke skal gøre. Jeg gik på nettet, og der læste jeg mig frem til, at jeg praktisk talt allerede var død. Og jeg husker, at jeg vækkede min kone om natten for at fortælle hende, at jeg nok skulle huske at skifte til sommerdæk, inden jeg forsvandt. Så galt gik det dog slet ikke. Rigshospitalet sagde til mig, at jeg havde opdaget kræften tidligt, og at jeg skulle tage det roligt. Der var gode chancer for at blive rask.”

Elendigheden toppede 

Men lægerne lagde dog ikke skjul på, at Keld Olesen skulle gennemgå en hård strålebehandling over de kommende knap seks uger for at kunne blive rask igen. Og det blev hårdt.

”Det er en vild behandling. 33 strålebehandlinger fordelt over ugens seks dage – kun søndag havde jeg fri. Alle de andre dage cyklede jeg mellem mit hjem på Østerbro og Rigshospitalet. Den første uge havde jeg det udmærket, men derefter snerpede det til, og det elendigheden toppede faktisk først ti dage efter, at behandlingen var afsluttet. Undervejs fik jeg morfin, som jeg slet ikke kunne tåle.”

Jeg kan spise det meste


Da Keld Olesen fyldte 70, var behandlingen næsten lige overstået, men alligevel var den nærmeste familie inviteret til kaffe og kage for at fejre dagen. De måtte dog gå igen efter en time. Men siden er det gået hastigt fremad, og i dag er Keld Olesen erklæret kræftfri og lever et godt liv med nogle bivirkninger til behandlingen – men ingen af dem er svære og invaliderende.

Keld Olesen føler selv, at han er sluppet nådigt.

”Jeg producerer for lidt spyt, så jeg tygger en del tyggegummi og drikker jævnligt vand. Derudover kan jeg mærke en tør plet i halsen, der hvor kræften sad, hvis jeg taler længere tid ad gangen. Men jeg kan spise det meste med undtagelse af krydret mad – og endda også drikke et glas rødvin til.”

At kunne spise og drikke normalt virkede ellers langt væk i den periode, hvor Keld Olesen var syg, og hvor sødmælk og proteindrikke var det eneste, han levede af og kunne holde i sig. 


”Jeg havde svært ved at åbne munden ordentlig op efter behandlingen, og jeg kan huske, at mine drenge drillede mig med, at jeg aldrig ville komme til at spise en burger igen – og at de ikke ville på burger-restaurant med mig, hvis jeg fremover var nødt til at spise med kniv og gaffel. Men så galt gik det ikke. Ved hjælp af effektiv genoptræning hos en ergoterapeut på Rigshospitalet kan jeg i dag godt spise en burger og andet, som man skal gabe over. Jeg skal bare huske at drikke en halv liter øl til den tørre burgerbolle.”

En forpligtelse til at stille op


Keld Olesen har på mange måder lagt kræften bag sig, men han har alligevel valgt fortsat at komme til møderne i netværket for hals- og mundhulekræft. 


”Jeg synes, at jeg på en eller anden måde har en forpligtelse til at stille op og fortælle de patienter, der står overfor at skulle igennem det samme forløb, som jeg har gennemgået, at det faktisk er muligt at leve et godt og nogenlunde normalt liv uden mange bivirkninger på den anden side af kræften,” siger han.

Da Keld Olesen selv stod foran sin behandling, spurgte han lægerne om kirurgi eventuelt kunne være en mulighed i stedet for strålebehandling, for han havde selv hørt om de mange invaliderende bivirkninger, som strålebehandling kan have.

Men i dag er han glad for at lægerne talte ham fra det. 


”Flere af de patienter, som jeg har mødt, som har fået deres kræft fjernet kirurgisk, har ikke kunnet nøjes med kirurgi alligevel. Efterfølgende har de fået strålebehandling også. Så er jeg trods alt glad for, at jeg har kunnet nøjes med blot én form for behandling,” siger Keld Olesen.

Symptomer, årsager, behandlingsmuligheder og prognose af hovedhalskræft

Hovedhalskræft er en samlet betegnelse for svulster, der udgår fra slimhinderne i hoved- og hals-regionen. Hovedhalsregionen omfatter næsehulen, mundhulen, svælget samt struben. Hovedhalskræft en relativt sjælden form for kræft, der hvert år rammer omkring 1000 patienter i Danmark. Som regel er patienterne omkring 60-års-alderen, og sygdommen er hyppigere hos mænd end kvinder.

De fleste af de patienter, der får diagnosticeret sygdommen, har kræft i strube- og svælgområdet – men man kan også have kræft i mundhulen, i tungen, i næsen og i bihulerne, i skjoldbruskkirtlen og i spytkirtlerne.


Fra 1980 og frem til nu er andelen af HPV-relaterede tilfælde i Danmark fordoblet fra 37 procent i begyndelsen af perioden til 75 procent ved udgangen af 2010. Det betyder, at omtrent 75 procent af de tilfælde af kræft i mundsvælget, der aktuelt diagnosticeres, skyldes HPV-virus.

Forekomsten af hovedhalskræft I Danmark er altså præget af to modsatrettede tendenser, hvor de tilfælde, der primært skyldes tobak, er aftagende - mens de HPV-relaterede tilfælde er i kraftig stigning. Stigningen ses hos både mænd og kvinder. Samme udvikling gør sig gældende i andre vestlige lande.

Symptomer:


Man skal være særligt opmærksom på:

• Knudedannelse på halsen
• Sårdannelse i slimhinderne i munden
• Problemer med at spise og synke
• Forandringer på stemmen
• Ørepine

Årsager til hovedhalskræft:

Indtil for nylig var tobaksrygning og alkohol den altdominerende årsag til hovedhalskræft – men lige nu er antallet af de kræfttilfælde, som skyldes rygning, faldende. Derimod er antallet af nye tilfælde af hovedhalskræft, der skyldes HPV-virus stigende. Human Papilloma-virus - HPV er årsag til en specifik undergruppe af hoved-halskræft. Det drejer sig om kræft i mundsvælget – primært kræft i mandlerne.

Behandling:

Hvis kræften er placeret i spytkirtlerne, i bihulen i mundhulen eller på stemmelæberne vil operation være den hyppigste behandling. I andre tilfælde vil behandlingen være strålebehandling eventuelt suppleret med kemoterapi.

I USA er både Keytruda (Keytruda) og Opdivo (nivolumab) godkendt til recidiverende hovedhalskræft. I Danmark er kun Opdivogodkendt for nuværende. Immunterapien anvendes som 2.linje-behandling til recidiv hovedhalskræft (kræft med spredning) og Keytruda forventes godkendt i løbet af året.

Prognose:

Helbredelsesraten for patienter med hovedhalskræft er omkring 50 procent.

De HPV-positive patienter har som samlet gruppe en god prognose, da deres tumorer generelt er mere følsomme over for behandling. Derudover er de yngre, i bedre fysisk form og har generelt beskeden komorbiditet på grund af livsstilsfaktorer.

- Kilder: Kræftens Bekæmpelse, overlæge Elo Andersen, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital, Onkologisk Tidsskrift