Ledende overlæge: Vi burde etablere brugerråd og inddrage patienterne
Hanne Vestergaard, til daglig ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling på OUH, mener, at det kan løfte samarbejdet mellem hæmatologien og de praktiserende læger at etablere brugerråd og formalisere samarbejdet med almen praksis om de hæmatologiske patienter.
hæmatologiske kræftformer, hæmatologi, Hanne Vestergaard, opsporing
Ny forskning kan ændre behandling for leukæmipatienter
På den netop afholdte kongres for specialister i blodsygdomme, ASH, kom der ny forskning frem, som kan ændre behandlingen i Danmark for patienter med refraktær kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).
Ny test for prostatakræft afprøves i Danmark
En ny test kan med høj præcision opfange tilfælde af aggressiv prostatakræft. Samtidig er metoden så præcis, at man kan undgå unødvendige biopsier og operationer. Mænd i region Midtjylland bliver de første i Danmark til at få tilbuddet om at afprøve testen.
Kombi-medicin reducerer dødsrisiko for myelomatose
Kyprolis (carfilzomib) i kombination med lenalidomid og dexamethason (len/dex) reducerer dødsrisikoen for myelomatose-patienter markant mere end lex/dex alene.
myelomatose, ASH17, hæmatologi, Lenalidomid, Kyprolis, carfilzomib, dexamethason, blodcancer
Fedme truer faldet i dødelighed pga. hjertekarsygdom
Faldet i dødelighed som følge af hjerteanfald og apopleksi i mange rige lande trues af et stigende problem med fedme og diabetes.
Emicizumab reducerer blødninger hos hæmofili A-patienter
Emicizumab reducerer blødninger hos hæmofili A-patienter
Antistoffet emicizumab (Hemlibra) giver en signifikant reduktion i antallet af behandlede blødninger over tid hos mennesker, der får lægemidlet forebyggende, sammenlignet med patienter, som ikke får forebyggende behandling.
Det viser data fra fase III-studiet HAVEN 3, som blev præsenteret lørdag på ASH’s årsmøde (Abstrakt 86).
Fase III-studiet HAVEN har evalueret emicizumab på voksne og unge (12 år og ældre) med hæmofili A uden inhibitorer af faktor VIII. Undersøgelsen omfatter 152 patienter med hæmofili A (12 år eller ældre), der tidligere var blevet behandlet med faktor VIII-terapi, enten ’on-demand’ eller som profylakse.
Patienter, der tidligere var behandlet med on-demand faktor VIII, blev randomiseret 2:2:1 til at modtage enten subkutan emicizumab- profylakse á 3 mg/kg/uge i fire uger efterfulgt af 1,5 mg/kg/uge indtil studietid (arm A), subkutan emicizumab-profylakse á 3 mg/kg/uge i fire uger efterfulgt af 3 mg/kg/2.uge indtil studiets afslutning (arm B) eller ingen profylakse (arm C). Patienter, der tidligere var blevet behandlet med faktor VIII-profylakse, modtog subkutan emicizumab-profylakse á 3 mg/kg/uge i fire uger efterfulgt af 1,5 mg/kg/uge indtil studietid (arm D).
Undersøgelsen mødte sit primære endepunkt, hvilket vil sige, at der var en statistisk signifikant og klinisk meningsfuld reduktion i antallet af behandlede blødninger over tid hos mennesker, der fik emicizumab-profylakse hver uge, sammenlignet med dem, der ikke fik forebyggende behandling.
Undersøgelsen opfyldte også flere sekundære endepunkter, herunder en statistisk signifikant og klinisk meningsfuld reduktion i antallet af behandlede blødninger over tid med emicizumab-profylakse doseret hver anden uge sammenlignet med ingen profylakse.
De hyppigste bivirkninger ved emicizumab var reaktioner på injektionsstedet. Der blev ikke observeret nye sikkerhedssignaler, og der forekom ingen trombotisk mikroangiopati eller trombotiske hændelser i studiet.
I observationsperioden, som gennemsnitligt var otte uger, var der ved data cutt-off rapporteret 14 bivirkninger hos fem patienter, herunder én alvorlig (forværring af hypertension). Ingen alvorlige bivirkninger blev betragtet som beslægtet med emicizumab. Der blev heller ikke påvist nogen antistoffer mod lægemidlet. Seks ud af syv patienter oplevede ingen blødninger, mens de fik emicizumab, mens en enkelt patient oplevede tre spontane næseblødninger, som ikke krævede behandling, på undersøgelsesdagene 12, 14 og 21.
Data fra studierne HAVEN 1 og HAVEN 2 gav i midten af november anledning til, at emicizumab blev godkendt i USA til voksne og børn med hæmofili A med hæmmere, og de gennemgås i øjeblikket under accelereret vurdering af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.
Om emicizumab
Emicizumab er et subkutant administreret, rekombinant, humaniseret, bispecifikt monoklonalt antistof, der er rettet mod faktor IXa- og faktor X. Stoffet er designet til at samle faktor IXa og faktor X; proteiner, der er nødvendige for at aktivere den naturlige koagulationskaskade og genoprette blodkoagulationsprocessen for patienter med hæmofili A. Emicizumab er en profylaktisk
(forebyggende) behandling, som kan indgives ved injektion af en klar til brug under huden (subkutant).
ASH17, hæmatologi, blodsygdomme, hæmofili, emicizumab , Hemlibra
Langtidseffekt: LF-patienter forbliver progressionsfri i ti år på rituximab
Langtidseffekt: LF-patienter forbliver progressionsfri i ti år på rituximab
Lars Møller Pedersen
ASH 2017: Rituximab (Mabthera) forbedrer den progressionsfri overlevelse markant i op til ti år og reducerer behovet for yderligere kemo, viser det såkaldte PRIMA-studie.
Behandlingen viser dog endnu ikke effekt på den samlede overlevelse, og derfor skal der forskes for at finde de patienter, som har mest gavn af behandlingen, mener dansk top-hæmatolog.
Halvdelen af de FL-patienter, der får rituximab som vedligeholdelsesbehandling i to år efter R-kemoterapi, forbliver fri for sygdomsprogression i ti år. Det viser ny langtidsdata fra PRIMA-studiet, som blev præsenteret ved ASH 2017 lørdag. Studiet er bemærkelsesværdigt, fordi det dokumenterer, at vedligeholdelsesbehandlingen har vedvarende effekt på det primære endepunkt ’progressionsfri overlevelse’, siger Lars Møller Pedersen, som i dag er forskningsansvarlig overlæge ved Hæmatologisk Afdeling på Herlev Hospital, men som har bidraget til studiet i sin tid som ledende overlæge i Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Hospital.
”Ti års opfølgningstid er usædvanlig og vigtig rapportering, og det er noget, vi har manglet i flertallet af de større studier ved follikulært lymfom,” siger Lars Møller Pedersen.
Hidtidige studier har fulgt patienterne i tre (Lancet 2011) og seks (Blood 2013) år efter behandling med kemoterapi, men fase III studiet PRIMA har fulgt 1018 patienter i syv år og derefter ved en årlig kontrol i yderligere knap tre år. Patienterne var randomiseret til enten vedligeholdelses-behandling (505 patienter) eller observation (513 patienter), og efter ti år var 51 procent af patienterne, som havde fået rituximab, stadig fri for progression, mens det samme kun var tilfældet for 35 procent af kontrolgruppen.
Vedligeholdelsesbehandlingen ser samtidig ud til at skåne patienterne for yderligere kemoterapi, da patienterne, som kun gik til observation i gennemsnit modtog en ny kemobehandling 6,1 år efter den første, mens patienterne i rituximab-behandling efter ti år ikke havde fået ny kemoterapi.
Studiet leverer et stærkt argument for vedligeholdelsesbehandling, men billedet sløres dog ifølge Lars Møller Pedersen af, at behandlingen ikke har gjort en forskel for den samlede overlevelse. Ved forsøgets slutning var 84 patienter i observationsgruppen og 88 i gruppen, der havde fået vedligeholdelsesbehandling, døde, hvilket betyder, at den samlede overlevelse er den samme.
”Der er fortsat ingen forbedring i den samlede overlevelse, og det slører i høj grad den samlede gevinst ved at give alle patienter vedligeholdelsesbehandling med rituximab,” siger Lars Møller Pedersen, og derfor bør der forskes i at finde relevante metoder til at opspore de patientgrupper, som har særligt gavn af rituximab som vedligeholdelsesbehandling, mener han.
”Aktuelt er der ingen valide data, hvad det angår, og selv om mere end halvdelen af patienter i vedligeholdelsesbehandlingen er sygdomsfri efter 10 år, må sygdommen efter min opfattelse fortsat betragtes som inkurabel,” siger Lars Møller Pedersen.
Tags: ASH 2017
Fortsat nej til Spinraza i Norge
De norske myndigheder siger også nej til et nyt pristilbud på lægemidlet Spinraza, som Biogen er kommet med. Nu vil de norske myndigheder tage kontakt til Danmark for at se, om de to lande kan forhandle prisen ned sammen.
Medicinrådet, hospitalsmad, Spinraza, spinal muskelatrofi , Lars H. Vorland
Antibiotika kan redde myelomatosepatienter fra indlæggelse og død
Hvis patienter, som får knoglemarvskræft (myelomatose), får forebyggende behandling med antibiotikastoffet levofloxacin, øger det deres chance for både at overleve eller blive indlagt med infektion. Det viser ny undersøgelse. Dansk professor er begejstret.
myelomatose, Niels Abildgaard, ASH17, hæmatologi, levofloxacin, blodcancer
Næste fremskridt for akut leukæmi bliver personlig medicin
Et af ’buzz-ordene’ på årets store internationale møde for de læger, som er eksperter i blodsygdomme, ASH, er personlig medicin. Det gælder også inden for akut leukæmi, hvor der efterhånden findes flere behandlinger, der er målrettet forskellige undertyper af sygdommen.
hæmatologiske kræftformer, ASH17, hæmatologi, Jan Maxwell Nørgaard
Ny kræftbehandling er ukendt for danske patienter
I sommeren 2017 godkendte den amerikanske styrelse for fødevarer og medicin, FDA, cellebehandlingen CAR T. Behandlingen har indtil videre vist sig effektiv mod leukæmi – men CAR T er fortsat ganske ukendt blandt patienterne i Danmark.
hæmatologiske kræftformer, leukæmi, logonyhed, hæmatologi, CAR T, Klaus Gottlob Müller, Marco Donia
Svens diagnose kom alt for sent: Hvorfor gik det så galt?
56-årige Sven Andersen er ingeniør med eget firma og har været vant til at lægge rigtig mange timer i sit arbejde. Og indtil for et års tid siden løb han en fast rute på 10 km hver søndag. Men en søndag for godt et års tid siden kom det første tegn på en alvorlig sygdom.
hæmatologiske kræftformer, myelomatose, knoglemarvskræft, rygsmerter, hæmatologi, Sven Andersen
Hæmatologiske patienter sendes hid og did, før diagnosen stilles
Kræftpakkerne fungerer. Det er vejen til hospitalet, der er lang og fyldt med forhindringer, lyder det fra Patientforeningen for lymfekræft, leukæmi og MDS, LyLe.
hæmatologiske kræftformer, myelomatose, knoglemarvskræft, leukæmi, LyLe, Rita O. Christensen, blodkræft, Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og Myelodysplastisk syndrom, hæmatologi
Ledende overlæge: Regionsklinikkerne øger risikoen for at misse symptomer
I Region Nordjylland har samarbejdet mellem praktiserende læger og hæmatologiske afdelinger, hvor man behandler blodsygdomme som f.eks. leukæmi, sine egne udfordringer. Alene fordi der er udbredt mangel på praktiserende læger.
hæmatologiske kræftformer, myelomatose, knoglemarvskræft, leukæmi, praktiserende læger, lymfekræft, blodkræft, Region Nordjylland, hæmatologi, regionsklinikker, Paw Jensen, blodsygdomme
Forskerne vil finde de leukæmi-patienter, der har gavn af tidlig behandling
En gruppe af verdens førende forskere fra mange fagdiscipliner har her i december været samlet i Snekkersten nord for København. I en nytænkende workshop har de arbejdet tværfagligt sammen om om at skabe en model, som baseret på data kan betyde, at de relevante patienter med lymfatisk leukæmi (CLL) kommer i tidligere behandling.
hæmatologiske kræftformer, leukæmi, CLL, lymfatisk leukæmi, ASH17, hæmatologi
Læger er skuffede over finanslov
Ny finanslovaftale kommer ikke til at ændre misforholdet mellem opgaver og ressourcer i et presset sundhedsvæsen. Lægeforeningen er skuffet over, at næste års finanslov ikke tager højde for, at sundhedsvæsenet skal behandle stadig flere patienter.
Sådan prioriteres sundhedsvæsenet i finansloven
Regeringen og Dansk Folkeparti er med aftalen om finansloven blevet enige om at fordele 2 mia. kr. til sundhedsvæsenet over de næste fire år.
Sammensætningen af tarmbakterier kan afgøre udvikling af fedme
I flere år har fagfolk haft en formodning om, at tarmbakterier spiller en rolle i udviklingen af overvægt. I dag er forskerne kommet tættere på mekanismerne bag. Dermed er der ikke helt så langt til at forestille sig tarmbakterier som et muligt behandlingspotentiale i fremtiden.
overvægt, tarmbakterier, Oluf Borbye Pedersen, fedme, Karsten Kristiansen
Formandskandidat til fagudvalg for æggestokkræft erklæret inhabil: ”Det er simpelthen noget værre pjat"
Overlæge Bente Lund fra Aalborg Universitetshospital har modtaget en afgørelse om, at hun er inhabil og ikke kan deltage i Medicinrådets fagudvalg for æggestokkræft, der ellers desperat mangler en formand. ”Der er ikke nogen, der er habile,” siger hun.
Nyfunden genmutation udvikler hjertesygdom - de første danske familier er fundet
Danske forskere har fundet en mutation i et gen, som giver et nyt syn på, hvordan man kan udvikle hjertesygdom. Den nyfundne genmutation medfører en farlig hjerterytmeforstyrrelse med risiko for pludselig uventet død.
Henrik Kjærulf Jensen , genmutation, hjerterytmeforstyrrelse