Forskerne vil finde de leukæmi-patienter, der har gavn af tidlig behandling

En gruppe af verdens førende forskere fra mange fagdiscipliner har her i december været samlet i Snekkersten nord for København. I en nytænkende workshop har de arbejdet tværfagligt sammen om om at skabe en model, som baseret på data kan betyde, at de relevante patienter med lymfatisk leukæmi (CLL) kommer i tidligere behandling.

Modellen skal bruges til at udpege relevante patienter til et klinisk forsøg, som de vil sætte i gang umiddelbart efter.

Forskningsleder, Carsten Niemann, overlæge på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, har under CAMP-dagene arbejdet med i en forskergruppe, hvor alle forskerne på tværs af deres forskellige faglige baggrunde har interesse i immunsystemet. Forskerne i gruppen har været dataforskere, biologer og kræftlæger, og de skullet se se nærmere på, hvordan man ved hjælp af patientdata som eksempelvis blodprøvesvar kan udvælge de relevante patienter til tidlig behandling.

Data er baggrund for modellen

Forskerne arbejder med anonymiseret patientdata fra 4000 patienter, som er indsamlet fra 2008 til 2017. Ved at analysere blodprøvesvar, sygdomsbilleder og alder kan forskerne finde frem til de patienter, som vil have bedre af at få behandling allerede, når de er nydiagnosticerede. Med relevant tidlig behandling, kan patienterne undgå at få symptomer, som stjæler deres livskvalitet:

”Det nye er, at vi skal blive bedre til at tilpasse og identificere hvilke patienter, der har gavn af tidlig biologisk behandling,” siger Carsten Niemann.

Halvdelen af CLL-patienterne skal behandles tidligt

Carsten Niemann fortæller, at blandt halvdelen af dem, som rammes af CLL, vil omkring en fjerdedel få alvorlige og behandlingskrævende infektioner. En fjerdedel vil have brug for tidlig behandling, fordi deres CLL hurtigt giver symptomer, mens den resterende halvdel slet ikke vil have brug for behandling i de første år med CLL. Med den nye model, hvor man analyserer patienternes data, vil man kunne tilbyde behandling til de nydiagnosticerede CLL-patienter, hvor modellen viser, at de enten får tidligt udbrud i sygdommen eller alvorlige infektioner. Planen er, at der skal startes forsøg med tidlig behandling af nydiagnosticerede i løbet 2018, fortæller Carsten Niemann.

Det handler ikke om at spare penge

Umiddelbart kunne man måske forestille sig, at en sidegevinst ved kun at give behandling til de mest egnede CLL-patienter er, at sundhedssektoren kan spare penge. Det økonomiske aspekt er imidlertid slet ikke centralt for Carsten Niemann, som fortæller, at hans fokus derimod er på, at man skal forbedre den måde, man arbejder med patientdata inden for hæmatologien. Ved at gøre det kan man tilbyde præcis udvælgelse af de patienter, som vil have gavn af medicinen, og samtidig undgå at de patienter, som ikke har brug for medicinen, får unødige bivirkninger. På den måde kan modellen, hvor man analyserer patientens data være med til at forbedre livskvaliteten for CLL-patienter, fortæller Carsten Niemann.

Propatienter har spurgt efter dagene spurgt Carsten Niemann, hvordan det gik.

Hvordan er CAMP-dagene gået?

”Det er lidt skræmmende som forskningsleder at give slip på styringen, når en række data-analytikere dissekerer data i et programmeringssprog, som jeg ikke selv mestrer. Det har samtidig været imponerende at se, hvor hurtigt de forskellige forskere har sat sig ind i data og evnet at bidrage med vigtige nye analyser på tværs af deres meget forskellige kompetencer. Der har også været en meget intens og smittende energi under arbejdet i vores team, som talte 12 personer fra mere end syv forskellige lande.”

Har I udviklet en model?

"Vi er stadigvæk i gang med at udvikle flere forskellige modeller parallelt. Lige nu ser det ud til at de bedste af modellerne kan identificere patienter med risiko for infektion med helt op til 85 procent sikkerhed. Det er bedre, end hvad vi havde turdet håbe på. Nu forestår der dog et stort arbejde med at validere og krydstjekke, hvordan modellerne fungerer og derefter kombinere dem til en samlet model. I den proces forventer jeg at den endelige præcision falder lidt, men vurderer det ikke urealistisk at nå frem til en præcision på 75 procent. Det er altså bedre end de 65 procent, som var vores mål forud for CAMP-dagene.”

Hvad har været nogle af de vigtigste erfaringer du gjort dig i forbindelse med CAMP- dagenes afvikling?

” Selvom det både er teknisk krævende og dyrt at samle så mange forskellige forskere i fem dage, så giver det nogle unikke muligheder for at skabe fælles resultater, som udspringer af den dynamik, der opstår i en gruppe af forskere, som arbejder så intenst sammen. Derfor bliver det for os forskningsledere ekstra vigtigt at kunne facilitere og understøtte gruppedynamikken og give den enkelte forsker frihed til at afprøve ideer, samtidig med at det fælles mål fastholdes,” siger Carsten Niemann.