”Jeg ser CAR T-cellebehandling som et potentielt revolutionerende udviklingsområde i cancerbehandling, der kan åbne døren til behandling af patienter, vi hidtil ikke har kunnet hjælpe. De resultater, vi har set de seneste par år, er bestemt lovende, og vi har endnu til gode at se i hvilken grad denne type af behandling kan udbredes til cancer mere generelt,” siger Klaus Gottlob Müller.
Ny kræftbehandling er ukendt for danske patienter
I sommeren 2017 godkendte den amerikanske styrelse for fødevarer og medicin, FDA, cellebehandlingen CAR T. Behandlingen har indtil videre vist sig effektiv mod leukæmi – men CAR T er fortsat ganske ukendt blandt patienterne i Danmark.
Rundt omkring i landet arbejder kræftlægerne i øjeblikket på at undersøge CAR T-cellebehandling yderligere.
To kræftlæger, som har særlig interesse for arbejdet med CAR T-cellebehandling, er Klaus Gottlob Müller, som er professor i pædiatrisk onkologi, BørnUngeklinikken, Rigshospitalet, og Marco Donia, forsker og kræftlæge, onkologi, Herlev Hospital.
Klaus Gottlob Müller ser CAR T-cellebehandling som et revolutionerende udviklingsområde i cancerbehandling, som har vist lovende resultater inden for behandling af leukæmi. Marco Donia har også kendskab til, at CAR T-cellebehandling har vist gode resultater inden for behandlingen af nogle former for leukæmi, men CAR T-cellebehandling har fortsat ikke vist gennembrud inden for andre kræftformer, erfarer han.
Kræften forsvandt
Allerede nu har Marco Donia kendskab til, at blandt patienter med leukæmi, som har modtaget behandling med CAR T, er kræften forsvundet. Det springende punkt lige der, hvor forskningen er nu, er om kræften i patienten vender tilbage på sigt.
Klaus Gottlob Müller ser lyst på fremtiden, når det kommer til CAR T- cellebehandling:
”Jeg ser CAR T-cellebehandling som et potentielt revolutionerende udviklingsområde i cancerbehandling, der kan åbne døren til behandling af patienter, vi hidtil ikke har kunnet hjælpe. De resultater, vi har set de seneste par år, er bestemt lovende, og vi har endnu til gode at se i hvilken grad denne type af behandling kan udbredes til cancer mere generelt,” siger han.
Det er vigtigt at understrege, at CAR T-celle behandling stadig befinder sig på et tidligt trin, og at vi ikke endnu kan vurdere effekter og mulige bivirkninger på langt sigt. Der er behov for en stor forskningsmæssig indsats både i laboratoriet og i klinikken med henblik på at udnytte det potentiale, der ligger i behandlingsformen, understreger Klaus Gottlob Müller.
Adskiller sig fra kemobehandling
Almindelig behandling af leukæmi er baseret på anvendelse af cellegifte, hvad der inkluderer kemoterapi og bestråling, som dræber cancerceller.
”Raske celler bliver imidlertid også skadede, og dermed kan kemoterapi og stråling give bivirkninger,” siger Klaus Gottlob Müller. CAR T- cellebehandling derimod efterligner de metoder, som patientens eget immunsystem anvender i forsvaret mod infektioner og cancer. På Rigshospitalet, hvor Klaus Gottlob Müller arbejder med kræftsyge børn, er håbet også, at man med behandlingen kan give børn en bedre livskvalitet:
” Hovedparten af børn, der behandles for leukæmi med den etablerede behandling, har bivirkninger både på kort og på langt sigt. Disse bivirkninger er ofte svære og kan være livstruende. Samtidig har mange børn varige mén af behandlingen, der medfører, at de ikke får de samme muligheder som deres jævnaldrende. Vi håber derfor, at vi med immunterapi vil kunne helbrede flere cancerpatienter og med færre bivirkninger og senfølger,” siger Klaus Gottlob Müller.
Lokaliserer og dræber kræftceller
Udtrykket ”CAR” står for Chimeric Antigen Receptor – en ”kimære” er et fabeldyr fra den græske mytologi, der eksempelvis består af halvt dyr og halvt af menneske. Når det gælder CAR T celler har man konstrueret en T celle receptor, som er sammensat af flere forskellige naturligt forekommende komponenter i immunsystemet, der er sat sammen til et unikt nyt receptor-molekyle. Det indsættes i patientens egne immunceller. Når disse celler – nu kaldet CAR celler - efterfølgende tilbageføres via blodbanen til patienten, angribes cancercellerne af CAR cellerne, fordi den nye kunstige receptor sætter dem i stand til at genkende cancercellerne som fremmede, fortæller Klaus Gottlob Müller.
CAR T –cellebehandling foregår på den måde, at man tager immunceller ud af patientens eget blod. De nævnte celler undergår en genetisk modificering, så de kan genkende kræftceller. Derefter ekspanderer man cellerne og sætter dem tilbage i patienten, hvor cellerne vil lokaliserer kræftcellerne og slå dem ihjel, fortæller Marco Donia: ”CAR T skal laves som personlig medicin forstået på den måde, at man bliver nødt til at tage blod fra hver enkelt patient, hvis man skal opnå den rigtige effekt af behandlingen,” uddyber Marco Donia.
Marco fortæller, at der fortsat ikke har været de store gennembrud i behandlingen med CAR T ved solid cancer som brystcancer eller lungecancer, som man har set i CAR T cellebehandling på patienter med leukæmi.
Effektiv mod leukæmi
Behandling med CAR T celler har hidtil vist sig effektiv over for forskellige typer kræft, hvad der indbefatter kronisk lymfatisk leukæmi, (CLL), akut lymfoblastær leukæmi, (ALL) og hodgkin lymfon. ALL er den mest almindelig leukæmi hos børn, fortæller Klaus Gottlob Müller.
Fælles for disse typer kræft er, at en bestemt type blodceller er omdannet til ondartede celler, som deler sig ukontrolleret. Det har hos visse patienter været muligt helt at fjerne sygdommen, og hos en stor del af disse ser effekten ud til at være vedvarede, selvom det er for tidligt at sige noget endeligt, fortæller Klaus Gottlob Müller.
Helbredelse er det ultimative mål
CAR-T er primært udviklet af den schweiziske medicinalvirksomhed Novartis i samarbejde med Pennsylvanias Universitet. På dansk grund oplever Marco Donia, at der bliver lavet meget forskning inden for området, men samtidig oplever han også, at Danmark er et geografisk lille land, hvad der betyder, at vi kun er specialiserede på nogle kerneområder. Indtil videre er der ikke foretaget kliniske forsøg med CAR T cellebehandling på Herlev Hospital, men det ultimative mål er, at man med tiden kan helbrede kræftsyge patienter. Fortsat er CAR T dog ret ukendt blandt de patienter, han behandler:
”Jeg har ikke kendskab til, at patienterne med solide tumorer på nuværende tidspunkt har efterspurgt behandling med CAR T. Det er ikke en behandlingsform, de kender,” siger Marco Donia. I øjeblikket er der iværksat et samarbejde mellem Rigshospitalet og medicinalindustrien omkring et konkret CAR T celleprodukt, som indtil videre har vist lovende foreløbige resultater hos især børn med svær akut leukæmi, afslutter Klaus Gottlob Müller.
Læs også:
Hæmatologiske kræftsygdomme
Der diagnosticeres årligt ca. 2.350 nye hæmatologiske kræftsygdomme. Det drejer sig om lymfeknudekræft (1.100), myelomatose (300), akut leukæmi (380), kronisk leukæmi, myeloproliferative syndromer samt myelodysplastiske syndromer (570). Bortset fra den akutte lymfatiske leukæmi, som er den hyppigste kræftform hos børn, er alle andre hæmatologiske kræftsygdomme/kræftformer, der opstår hos voksne.
Mistanke om hæmatologisk kræftsygdom bør opstå ved følgende symptomer, enten alene eller I kombination:
- Øget infektionstilbøjelighed
- Vedvarende feber af ukendt årsag
- Blødningstendens fra hud og/eller slimhinder
- Uforklaret trombosetendens
- En eller flere forstørrede lymfeknuder (lymfekræft)
- Utilsigtet vægttab
- Symptomer på anæmi
- Nattesved (lymfekræft)
- Symptomer på hypercalcæmi (konfusion, obstipation, dehydration) og nyresvigt (myelomatose)
- Symptomer på hyperviskositet (cerebralia, syns- eller hjertepåvirkning, uforklaret epistaxis) (Morbus Waldenstrøm og myelomatose)
- Knoglesmerter (myelomatose, leukæmi)
- Kilde. Sundhed.dk
hæmatologiske kræftformer, leukæmi, logonyhed, hæmatologi, CAR T, Klaus Gottlob Müller, Marco Donia