Flere leukæmipatienter bør have knoglemarvs-transplantation
Flere patienter med akut leukæmi bør tilbydes knoglemarvs-transplantation. Sådan lød budskabet på den store kongres for specialister i blodsygdomme, ASH, der netop har været afholdt i Atlanta i USA.
transplantation, leukæmi, ASH17, hæmatologi, Jan Maxwell Nørgaard, haemaologi
Stamcelletransfusion reddede Marikas liv
I sommeren 2014 fik Marika Sabroe, som nu er 43 år, den chokerende besked, at hun havde den sjældne sygdom myelodysplastisk syndrom (MDS.) Hun fik at vide, at hvis det ikke lykkedes at finde et donormatch inden for to år, så hun kunne få en stamcelletransplantation, ville det koste hende livet.
Glukosemåling i Aarhus: Hospital og kommune har et samarbejde i særklasse
På Aarhus Universitetshospital er både læger og patienter begejstrede for en ny mulighed for kontinuerlig glukosemåling.
Lovende resultater for ny behandling mod lymfekræft
Det absolut hotteste på lymfomområdet lige nu er immunterapi. Det gælder især CAR T-celleterapi, hvor man opsamler patientens T-celler, modificerer dem og ’opdrager’ cellerne til at dræbe kræftcellerne, når de sættes ind i patientens krop igen.
ASH17, hæmatologi, Judit Meszaros Jørgensen, diffust storcellet B-cellelymfom
Kan det være myelomatose?
Samtlige Danmarks praktiserende læger vil i den nærmeste fremtid modtage et postkort, som fortæller dem om symptomerne på blodkræft af typen myelomatose.
hæmatologiske kræftformer, myelomatose, knoglemarvskræft, hæmatologi
Danske forskere bag banebrydende kræftforskning
Et hold af forskere fra Sjællands Universitetshospital har opfundet og fået patent på en helt ny teknik, der skal afsløre kræft i halsregionen.
Mulig ny medicinfri behandling af hjerteflimren
En ny og bedre behandling af forkammerflimren kan være på vej, så patienterne kan undvære den blodfortyndende medicin. I stedet vil de få lukket af for hjertets venstre hjerteøre.
hjertekarsygdomme, Jens Erik Nielsen-Kudsk, forkammerflimren
Diabeteslæger: Ny glukosemåler bør tilbydes alle, som er motiverede for at bruge den
Hvilke patienter skal have adgang til den nye flash glukosemåler og hvem skal betale – kommunerne eller regionerne?
Troels Krarup Hansen, glukosemålere, Dansk Endokrinologisk Selskab
Olivia måtte vente 10 måneder på alvorlig diagnose
Olivia Løvenstedt, 46 år, gik til lægen med ondt i knæet i november. Lægerne fejllæste et røntgenfoto og først 10 måneder senere, i september året efter, fik hun diagnosen lymfekræft.
hæmatologiske kræftformer, lymfekræft, hæmatologi, Olivia Løvenstedt
Livskvalitet fylder mere i hæmatologisk forskning
Eksperter i blodsygdomme fra hele verden har netop været samlet i Atlanta i USA til den store kongres ASH. Og den generelle tendens har været, at forskningen har fokuseret mere på patienters livskvalitet end bare tørre laboratorietal.
Ledende overlæge: Vi burde etablere brugerråd og inddrage patienterne
Hanne Vestergaard, til daglig ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling på OUH, mener, at det kan løfte samarbejdet mellem hæmatologien og de praktiserende læger at etablere brugerråd og formalisere samarbejdet med almen praksis om de hæmatologiske patienter.
hæmatologiske kræftformer, hæmatologi, Hanne Vestergaard, opsporing
Ny forskning kan ændre behandling for leukæmipatienter
På den netop afholdte kongres for specialister i blodsygdomme, ASH, kom der ny forskning frem, som kan ændre behandlingen i Danmark for patienter med refraktær kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).
Ny test for prostatakræft afprøves i Danmark
En ny test kan med høj præcision opfange tilfælde af aggressiv prostatakræft. Samtidig er metoden så præcis, at man kan undgå unødvendige biopsier og operationer. Mænd i region Midtjylland bliver de første i Danmark til at få tilbuddet om at afprøve testen.
Kombi-medicin reducerer dødsrisiko for myelomatose
Kyprolis (carfilzomib) i kombination med lenalidomid og dexamethason (len/dex) reducerer dødsrisikoen for myelomatose-patienter markant mere end lex/dex alene.
myelomatose, ASH17, hæmatologi, Lenalidomid, Kyprolis, carfilzomib, dexamethason, blodcancer
Fedme truer faldet i dødelighed pga. hjertekarsygdom
Faldet i dødelighed som følge af hjerteanfald og apopleksi i mange rige lande trues af et stigende problem med fedme og diabetes.
Emicizumab reducerer blødninger hos hæmofili A-patienter
Emicizumab reducerer blødninger hos hæmofili A-patienter
Antistoffet emicizumab (Hemlibra) giver en signifikant reduktion i antallet af behandlede blødninger over tid hos mennesker, der får lægemidlet forebyggende, sammenlignet med patienter, som ikke får forebyggende behandling.
Det viser data fra fase III-studiet HAVEN 3, som blev præsenteret lørdag på ASH’s årsmøde (Abstrakt 86).
Fase III-studiet HAVEN har evalueret emicizumab på voksne og unge (12 år og ældre) med hæmofili A uden inhibitorer af faktor VIII. Undersøgelsen omfatter 152 patienter med hæmofili A (12 år eller ældre), der tidligere var blevet behandlet med faktor VIII-terapi, enten ’on-demand’ eller som profylakse.
Patienter, der tidligere var behandlet med on-demand faktor VIII, blev randomiseret 2:2:1 til at modtage enten subkutan emicizumab- profylakse á 3 mg/kg/uge i fire uger efterfulgt af 1,5 mg/kg/uge indtil studietid (arm A), subkutan emicizumab-profylakse á 3 mg/kg/uge i fire uger efterfulgt af 3 mg/kg/2.uge indtil studiets afslutning (arm B) eller ingen profylakse (arm C). Patienter, der tidligere var blevet behandlet med faktor VIII-profylakse, modtog subkutan emicizumab-profylakse á 3 mg/kg/uge i fire uger efterfulgt af 1,5 mg/kg/uge indtil studietid (arm D).
Undersøgelsen mødte sit primære endepunkt, hvilket vil sige, at der var en statistisk signifikant og klinisk meningsfuld reduktion i antallet af behandlede blødninger over tid hos mennesker, der fik emicizumab-profylakse hver uge, sammenlignet med dem, der ikke fik forebyggende behandling.
Undersøgelsen opfyldte også flere sekundære endepunkter, herunder en statistisk signifikant og klinisk meningsfuld reduktion i antallet af behandlede blødninger over tid med emicizumab-profylakse doseret hver anden uge sammenlignet med ingen profylakse.
De hyppigste bivirkninger ved emicizumab var reaktioner på injektionsstedet. Der blev ikke observeret nye sikkerhedssignaler, og der forekom ingen trombotisk mikroangiopati eller trombotiske hændelser i studiet.
I observationsperioden, som gennemsnitligt var otte uger, var der ved data cutt-off rapporteret 14 bivirkninger hos fem patienter, herunder én alvorlig (forværring af hypertension). Ingen alvorlige bivirkninger blev betragtet som beslægtet med emicizumab. Der blev heller ikke påvist nogen antistoffer mod lægemidlet. Seks ud af syv patienter oplevede ingen blødninger, mens de fik emicizumab, mens en enkelt patient oplevede tre spontane næseblødninger, som ikke krævede behandling, på undersøgelsesdagene 12, 14 og 21.
Data fra studierne HAVEN 1 og HAVEN 2 gav i midten af november anledning til, at emicizumab blev godkendt i USA til voksne og børn med hæmofili A med hæmmere, og de gennemgås i øjeblikket under accelereret vurdering af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.
Om emicizumab
Emicizumab er et subkutant administreret, rekombinant, humaniseret, bispecifikt monoklonalt antistof, der er rettet mod faktor IXa- og faktor X. Stoffet er designet til at samle faktor IXa og faktor X; proteiner, der er nødvendige for at aktivere den naturlige koagulationskaskade og genoprette blodkoagulationsprocessen for patienter med hæmofili A. Emicizumab er en profylaktisk
(forebyggende) behandling, som kan indgives ved injektion af en klar til brug under huden (subkutant).
ASH17, hæmatologi, blodsygdomme, hæmofili, emicizumab , Hemlibra
Langtidseffekt: LF-patienter forbliver progressionsfri i ti år på rituximab
Langtidseffekt: LF-patienter forbliver progressionsfri i ti år på rituximab
Lars Møller Pedersen
ASH 2017: Rituximab (Mabthera) forbedrer den progressionsfri overlevelse markant i op til ti år og reducerer behovet for yderligere kemo, viser det såkaldte PRIMA-studie.
Behandlingen viser dog endnu ikke effekt på den samlede overlevelse, og derfor skal der forskes for at finde de patienter, som har mest gavn af behandlingen, mener dansk top-hæmatolog.
Halvdelen af de FL-patienter, der får rituximab som vedligeholdelsesbehandling i to år efter R-kemoterapi, forbliver fri for sygdomsprogression i ti år. Det viser ny langtidsdata fra PRIMA-studiet, som blev præsenteret ved ASH 2017 lørdag. Studiet er bemærkelsesværdigt, fordi det dokumenterer, at vedligeholdelsesbehandlingen har vedvarende effekt på det primære endepunkt ’progressionsfri overlevelse’, siger Lars Møller Pedersen, som i dag er forskningsansvarlig overlæge ved Hæmatologisk Afdeling på Herlev Hospital, men som har bidraget til studiet i sin tid som ledende overlæge i Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Hospital.
”Ti års opfølgningstid er usædvanlig og vigtig rapportering, og det er noget, vi har manglet i flertallet af de større studier ved follikulært lymfom,” siger Lars Møller Pedersen.
Hidtidige studier har fulgt patienterne i tre (Lancet 2011) og seks (Blood 2013) år efter behandling med kemoterapi, men fase III studiet PRIMA har fulgt 1018 patienter i syv år og derefter ved en årlig kontrol i yderligere knap tre år. Patienterne var randomiseret til enten vedligeholdelses-behandling (505 patienter) eller observation (513 patienter), og efter ti år var 51 procent af patienterne, som havde fået rituximab, stadig fri for progression, mens det samme kun var tilfældet for 35 procent af kontrolgruppen.
Vedligeholdelsesbehandlingen ser samtidig ud til at skåne patienterne for yderligere kemoterapi, da patienterne, som kun gik til observation i gennemsnit modtog en ny kemobehandling 6,1 år efter den første, mens patienterne i rituximab-behandling efter ti år ikke havde fået ny kemoterapi.
Studiet leverer et stærkt argument for vedligeholdelsesbehandling, men billedet sløres dog ifølge Lars Møller Pedersen af, at behandlingen ikke har gjort en forskel for den samlede overlevelse. Ved forsøgets slutning var 84 patienter i observationsgruppen og 88 i gruppen, der havde fået vedligeholdelsesbehandling, døde, hvilket betyder, at den samlede overlevelse er den samme.
”Der er fortsat ingen forbedring i den samlede overlevelse, og det slører i høj grad den samlede gevinst ved at give alle patienter vedligeholdelsesbehandling med rituximab,” siger Lars Møller Pedersen, og derfor bør der forskes i at finde relevante metoder til at opspore de patientgrupper, som har særligt gavn af rituximab som vedligeholdelsesbehandling, mener han.
”Aktuelt er der ingen valide data, hvad det angår, og selv om mere end halvdelen af patienter i vedligeholdelsesbehandlingen er sygdomsfri efter 10 år, må sygdommen efter min opfattelse fortsat betragtes som inkurabel,” siger Lars Møller Pedersen.
Tags: ASH 2017
Fortsat nej til Spinraza i Norge
De norske myndigheder siger også nej til et nyt pristilbud på lægemidlet Spinraza, som Biogen er kommet med. Nu vil de norske myndigheder tage kontakt til Danmark for at se, om de to lande kan forhandle prisen ned sammen.
Medicinrådet, hospitalsmad, Spinraza, spinal muskelatrofi , Lars H. Vorland
Antibiotika kan redde myelomatosepatienter fra indlæggelse og død
Hvis patienter, som får knoglemarvskræft (myelomatose), får forebyggende behandling med antibiotikastoffet levofloxacin, øger det deres chance for både at overleve eller blive indlagt med infektion. Det viser ny undersøgelse. Dansk professor er begejstret.
myelomatose, Niels Abildgaard, ASH17, hæmatologi, levofloxacin, blodcancer
Næste fremskridt for akut leukæmi bliver personlig medicin
Et af ’buzz-ordene’ på årets store internationale møde for de læger, som er eksperter i blodsygdomme, ASH, er personlig medicin. Det gælder også inden for akut leukæmi, hvor der efterhånden findes flere behandlinger, der er målrettet forskellige undertyper af sygdommen.
hæmatologiske kræftformer, ASH17, hæmatologi, Jan Maxwell Nørgaard