Fremtiden ser meget lys ud for blodkræftpatienter, mener en af landets førende blodkræftlæger, hæmatologen Lars Kjeldsen.
Blodkræftpatienter i de nordiske lande arbejder mere og mere sammen. Målet er at blive stærkere og bedre til i fællesskab at øge presset på myndigheder og medicinalindustri.
Jørn Søllingvraa måtte igennem et frustrerende udredningsforløb, før lægerne fandt frem til diagnosen lymfekræft. Hele vejen igennem har den 67-årige pensionerede forstander fra Bogø haft sin praktiserende læge ved sin side, der kunne tale hans sag. “Det gav en enorm tryghed,” siger han.
3. juledag 2010 fik Per Morsing konstateret konglemarvskræft (myelomatose). Den dengang 60-årige socialrådgiver endte med at skrive 300 haiku-digte om alle sine tanker og følelser i en svær tid. “Vi har jo alle hver vores måde at komme igennem et sygdomsforløb på. At skrive blev min måde,” fortæller han.
“Vi vil rigtig gerne have lægerne til at rykke lidt hurtigere,” lyder det fra formand for Dansk Myelomatose Forening, Søren Dybdahl. Foreningen har et ønske om at få knoglemarvskræft øverst på listen over standardblodprøver, når der er mistanke om alvorlige sygdomme.
Herlev Hospital har netop inkluderet den sidste forsøgsdeltager i et studie, hvor man tester, om en vaccine kan stoppe udviklingen af myelomatose. De første resultater forventes i slutningen af 2018.
Kyprolis (carfilzomib) i kombination med lenalidomid og dexamethason (len/dex) reducerer dødsrisikoen for myelomatose-patienter markant mere end lex/dex alene.
Hvis patienter, som får knoglemarvskræft (myelomatose), får forebyggende behandling med antibiotikastoffet levofloxacin, øger det deres chance for både at overleve eller blive indlagt med infektion. Det viser ny undersøgelse. Dansk professor er begejstret.
