Stabil prævalens af OCS-forbrugere blandt unge voksne med astma

Inge Raadal Skov

Et nyt dansk studie peger på, at forbruget af orale steroider til behandling af astma har været nogenlunde stabilt fra 1999 til 2018, det til trods for,, at OCS er en behandling med en del bivirkninger.  

”Den årlige danske forbrugsprævalens af orale steroider blandt unge voksne med astma har været stabil på knap fem procent gennem de seneste tyve år,” fortæller Inge Raadal Skov, ph.d.-studerende og læge på Lungemedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital. 

I studiet offentliggjort i tidsskriftet Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology har Inge Raadal Skov og kolleger undersøgt forbrugstendenserne af OCS i en landsdækkende dansk astmakohorte i perioden 1999-2018. Her har de fundet, at knap én ud af 20 (svarende til 4,8 procent) unge voksne i behandling for astma indløser mindst en recept på OCS i løbet af ét år, og at dette ikke har ændret sig gennem de sidste 20 år. 

Kohorten bestod af 318.950 unge voksne mellem 18 og 45 år, der alle var i aktiv behandling for astma, og hvor 47.389 af deltagerne (14,9 procent) blev behandlet med OCS i løbet af en gennemsnitligt treårig opfølgningsperiode. Af de godt og vel 47.000 OCS-forbrugere opfyldte 4.475 (1,4 procent) kriteriet for at have et højt OCS-forbrug (svarende til et gennemsnitligt forbrug ≥5 mg OCS/dag/år).

”I begyndelsen af studiet var det kun en halv procent [0,55 procent] af den samlede kohorte, der havde et højt forbrug af OCS, og det faldt til 0,33 procent i løbet af studietiden, så under alle omstændigheder er det meget, meget sjældent, at der gives så høje doser OCS i Danmark,” lyder det fra Inge Raadal Skov, som samtidigt peger på, at selv om den overordnede andel af brugere af orale steroider er uændret, er selve forbruget - altså mængden den enkelte astmatiker blev udsat for – faldende med færre ’storforbrugere’.

”Knap fem [4,8] procent af den årlige astmapopulation af de unge voksne med aktiv behandlet astma indløste en recept på orale steroider, men mængden de indløste i løbet af et år, er halveret. I starten af perioden indløste hver person i gennemsnit (median) 500 mg prednisolon om året, og i slutningen af perioden var det faldet til 250 mg pr år – og det er en vigtig udvikling, fordi vi generelt bør tilstræbe at patienterne udsættes for så lidt prednisolon som muligt,” forklarer Inge Raadal Skov, som håber, hendes studie vil føre til mere opmærksomhed på forbruget af orale steroider til behandling af astma.

Mere fokus på brug af orale steroider

”Jeg håber, vores forskning kan hjælpe med at sætte fokus på OCS-forbruget herhjemme og på, at der fortsat er patienter, der får meget prednisolon. Vi kan se at forbruget af inhalationssteroid og langtidsvirkende beta-agonister er steget i samme periode, og at biologisk behandling til svær astma er kommet på markedet, hvilket muligvis har haft en effekt på det faldende OCS-forbrug per person. Jeg håber at sætte fokus på, at der er behandlingsmuligheder og strategier der kan hjælpe til at nedsætte OCS-forbruget både blandt patienter med svær astma, men også til at forebygge ukontrolleret astma og astma-exacerbationer,” understreger lægen og peger på, at de nyere opdateringer i GINA [2019] anbefaler, at alle patienter med astma behandles med inhalationssteroider - også ved helt mild astma, idet dette regime har vist at kunne nedsætte risiko for OCS-krævende exacerbationer. 

Samtidigt minder Inge Raadal Skov om, at orale steroider er en vigtig og velindiceret behandling til svære astma eksacerbationer, men at forbruget muligvis kan sættes endnu mere ned.

”Vi har med dette studie ikke kunne vurdere indikationerne for OCS-forbruget, men flere udenlandske studier tyder på, at der er et vist overforbrug af OCS til astma,” påpeger Inge Raadal Skov og forklarer, at der kan være mange bidragende faktorer. 

”Desværre er orale steroider både nemme og bekvemme, for det er lettere at tage en pille, end det er at tage inhalationsmedicin korrekt. Lige præcis inhalationsteknik er desværre ofte noget, der halter blandt patienterne. Desuden er OCS en billig og effektiv behandling, så også på den måde kan det måske synes lettere for nogle patienter end at øge deres inhalationsmedicin, når det kniber med vejrtrækningen,” forklarer Inge Raadal Skov og minder om, at der ofte følger en lang række bivirkninger med et vist forbrug af prednisolon.

Specialisten bør overvejes ved brug af OCS

Bivirkningsprofilen ved brug af orale steroider over længere tid er velkendt, men flere studier peger i retning af, at også kortsigtet behandling med OCS kan lede til seriøse ugunstige effekter på grund af akkumulerede eksponering af medicinen. Derfor er det essentielt at have et blik på, hvor meget og hvor ofte OCS bruges til behandling af astmapatienter. Ydermere anbefaler GINA, at patienter med gentagne behov for orale steroider bør henvises til en specialist - uanset om patienten lider af svær eller ikke-svær astma.

”Ved vedvarende ukontrolleret sygdom er en god idé at få udredt symptomerne grundigt, inklusiv differentialdiagnoser og bidragende årsager - og det kan en speciallæge klare, ligesom specialisten også kan sige mere om, hvad det er for en fænotype, patienten har. Lungelægen kan undersøge, om patienten har svær type 2-astma altså allergisk eller eosinofil astma, og om der er indikation for biologisk behandling. Så der kan være mange gode grunde til at henvise til specialister,” understreger Inge Raadal Skov og påpeger, at der er mange komorbiditeter, som kan bidrage til astmapatientens symptombyrde herunder søvnapnø, bronkiektasier, dysfunktionel vejrtrækning mm.

”Det er sygdomme, man ikke normalt udreder i almen praksis, og derfor er mit bedste råd til den praktiserende læge at henvise til en specialist, når en patient har gentagne behov for at få orale steroider, enten fordi sygdommen er ukontrolleret med flere akutte exacerbationer eller fordi patienten døjer med dårligt kontrolleret svær sygdom,” runder Inge Raadal Skov af.