Patienter med KOL med behov for iltbehandling får for lidt ilt under aktivitet

Patienter med KOL, der har behov for hjemmeilt, får alt for lidt ilt under bevægelse, viser et nyt dansk studie. Så når opvaskemaskinen skal tømmes, sengen redes, eller kroppen skal vaskes, kræver det en overordentlig stor indsats.

Langt de fleste af disse patienter får en fast dosis ilt, der i gennemsnittet ligger på en til to liter ilt/min., men det er ifølge ny dansk forskning offentliggjort i tidsskriftet Journal og Clinical Medicine ikke en tilstrækkelig høj dosis, når patienten er i bevægelse.

”I studiet har vi undersøgt, om der er forskel på patienternes effekt af at få henholdsvis en fast dosis ilt vs. ilt, der løbende reguleres under bevægelse,” siger Linette Kofod, specialeansvarlig fysioterapeut og ph.d.-studerende ved Fysio- og Ergoterapi Afdelingen, Hvidovre Hospital. 

Linette Kofod, der har stået i spidsen for studiet, er temmelig overrasket over forskningsresultaterne, da data blandt andet viste, at de 33 deltagere alle øgede deres gangdistance, ligesom patienternes oplevelse af åndenød blev halveret, når iltdosis løbende blev justeret i forsøgets gangtest.

”Det er nogle ret vilde resultater, vi har fået, og det har naturligvis givet os noget at tænke over,” lyder det fra Kofod.

Omtrent 100 procent forbedring

I studiet blev deltagerne, som er blandt de allermest syge patienter med KOL, bedt om at lave en gangtest med deres normalt ordinerede iltdosis, som blandt de 33 patienter i snit lå på 1,6 L/min. Deltagerne skulle gå så længe, de kunne, og hvert minut blev de bedt om at vurdere deres åndenød ud fra Borg Dyspnø Skala.

Efter at have lavet testen én gang gentog deltagerne den igen, anden gang fik de ilt via apparatet O2matic, som løbende regulerede deltagerens iltniveau, idet maskinen hvert sekund målte patientens iltmætning og derefter automatisk regulerede dosis i forhold til patientens behov. 

”Når deltagerne i studiet fik tilpasset deres iltdosis under fysisk aktivitet, så vi, at de næsten fordoblede deres gangdistance i en endurance shuttle walk test. De forbedrede deres outcome med hele 98 procent,” fortæller Linette Kofod og fortsætter:

”Også deres åndenød blev mindre, når deres ilt-tilskud løbende blev reguleret. Faktisk blev deltagernes oplevelse af åndenød halveret fra otte til fire på Borg Dyspnø Skala.” 

I endurance shuttle walk testen kunne deltagerne i gennemsnit gå i 5,5 minutter med fast iltdosis imod 10,9 minutter med reguleret ilt, ligesom deres gennemsnitlige iltmætning med fast iltdosis var 82 procent, hvilket steg til 91 procent med reguleret ilt. Desuden fik patienterne i gennemsnit 1,6 L/min. med fast dosis, mens de i snit fik 7,9 L/min med variabel ilt.

Der skulle godt 6,5 liter ilt/min. mere til

”Vores resultater viser, at det er af signifikant betydning, hvor meget ilt denne patientgruppe får tilført, når de bevæger sig. Vi blev overraskede over hvor mange liter ilt, der skulle til for at regulere patienternes iltmangel. I gennemsnittet fik deltagerne knap otte liter ilt i minuttet, når de gik - og de startede i snit med halvanden liter i minuttet. Det er virkelig en reel forskel, særligt for de deltagere, der skulle helt op på 10 L/min. for at få nok ilt,” pointerer Linette Kofod, der er forbløffet over i hvor høj grad, sundhedspersonalet har affundet sig med patienternes svære iltmangel i bevægelse.

”Det er vitterligt slemt. Særligt fordi vi på hospitalet sommetider har givet en patient en liter ilt mere, fordi vi kunne se, at patienten var ret begrænset af åndenød. Men nu viser det sig, at en liter ilt overhovedet ikke har været nok, for den regulering, der sker med O2matic, er noget højere, end hvad vi havde forventet, og den automatiske regulering har en ekstrem stor betydning for patienterne, for den fordobler det, de kunne tidligere. Med reguleret ilt kan de yde 98 procent bedre,” sige Kofod men understreger i samme ombæring, at ilt er en medicinsk behandling, som der er en risiko forbundet med ud over økonomiske omkostninger. 

”Derfor kan vi ikke lade patienterne skrue op og ned for forgodtbefindende derhjemme, da de i givet fald vil kunne gøre skade på sig selv. Desværre er det de færreste patienter, der er i stand til at regulere deres koncentration af ilt på egen hånd,” forklarer Linette Kofod, der nok er begejstret for studiets resultater men samtidigt er en anelse frustreret over, at der endnu ikke er der store at gøre ved patienternes iltmangel ved bevægelse.

”Man skal huske, at vi giver patienterne ilt, fordi det forbedrer deres liv og deres værdier. Patienter skal behandles, når de har iltmangel, men vi har ikke haft meget fokus på, hvad der sker med denne patientgruppe under bevægelse – eller rettere sagt, vi har ikke haft mulighed for at gøre noget ved problematikken tidligere. Og jeg skal indrømme, er jeg er ret overrasket over, hvor stor betydning regulering af ilt under bevægelse har for patienterne,” påpeger Kofod.

Endnu ingen hjælp til patienter med hjemmeilt

For selv om studiet viser, at deltagerne uden tvivl vil have god effekt af regulerbart, individualiseret ilt under aktivitet, så er der stadig behov for flere studier og udvikling på området.

”Nu har vi vist, at det har betydning for patienter med KOL og behov for hjemmeilt at få reguleret deres ilt under bevægelse, og vi er begyndt at bruge denne viden under træning i lungerehabiliteringen på hospitalet. Næste skridt er, at vi vil undersøge, om automatisk reguleret ilt vil have effekt på patienternes hverdag og lette deres dagligdags funktioner,” fremhæver Kofod og peger på, at man er godt i gang med udviklingen af et apparat til hjemmebrug.

”Hvis vores forskning bliver ved med at vise positiv effekt af automatisk reguleret ilt, kan vi håbe, at udstyret, som både vil inkludere O2matic, hjemmeilt koncentratorerne og sensorerne (pulsoximetre) til hjemmeilt bliver udviklet, så vi på et tidspunkt får mulighed for at tilbyde patienterne et apparat, der løbende kan regulere deres dosis, så de får lige præcis den mængde ilt, de har brug for, uanset om de sover, ser tv eller er ude at handle. Jeg synes, der er en spændende udvikling i gang, og jeg er glad for at bidrage til den,” slutter Linette Kofod.