Professor: Vi kan ikke være det bekendt overfor KOL-patienterne

Er lægevidenskaben blevet klogere på patienter med KOL de seneste år? Har forskning sikret nye effektive behandlingsmuligheder? Har lægerne styr på, hvad en exacerbation er, om biomarkører kan bruges i behandlingen, og om der vil blive udviklet biologiske præparater? Ifølge international KOL-ekspert Jørgen Vestbo sker der fortsat ikke nok på området.

På trods af optimal medicinsk behandling kan patienter med KOL stadig opleve daglige symptomer som blandt andet fatigue, dyspnø (føler, at de får for lidt luft), angst og depression, ligesom exacerbationer (forværringer) kan forekomme i den sygdom, som har eksisteret i umanerlige tider.

Selv om sygdommen har været en del af hospitalsvæsenet gennem en lang årrække, har indsigten i KOL ikke udviklet sig proportionelt med stigningen i antallet af patienter, mener Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin på The University of Manchester og international KOL-ekspert.

”I dag behandler vi næsten KOL-patienterne, som da jeg blev færdig som læge tilbage i 1984. Det er så trist, at vi ikke er blevet bedre til at behandle patienterne og til at forstå de exacerbationer, der følger med diagnosen,” siger Vestbo og uddyber:

”Vi giver patienterne ilt, noget bronkodilaterende, binyrebarkhormon, og så giver vi antibiotika. Det er behandlingsregimet og har været det længe. Det eneste, vi har lært, er at bruge maskerespirator, altså NIV behandling, som virkelig var et gennembrud i sin tid. Man skal kun behandle ti KOL-patienter med respirationssvigt for at få en, der ellers ville dø, til at overleve, så det var virkelig en succes. Men NIV-behandlingen er omtrent 25 år gammel, og siden da er der ikke rigtigt sket noget på behandlingsfronten.”

Professor Jørgen Vestbo mener ikke, at han og andre eksperter reelt kan være den ringe fremgang på behandlingsområdet bekendt overfor den store gruppe af KOL-patienter.

”Vi kan heller ikke være det bekendt overfor vores kolleger, for patienter med KOL fylder meget i sygehusvæsenet og ude hos de praktiserende læger særligt hvert efterår og vinter.”

Hvad er en alvorlig exacerbation?

For at optimere behandlingen af patienter med KOL fordrer det ifølge professoren, at forståelsen af de exacerbationer, der sætter KOL-patienten helbredsmæssigt tilbage, bliver bedre, hvilket flere studier i øjeblikket forsøger at afdække herunder European Respiratory Societys (ERS) eget kliniske forskningssamarbejde - Clinical Research Coleboration (CICERO) - der vil afdække, hvad der sker under exacerbationer.

”Vi skal også blive klogere på, hvad en alvorlig exacerbation reelt er. I dag betragtes en exacerbation, der bringer patienten på hospitalet, som alvorlig - og det lyder intuitivt rigtigt. Men hvad hvis vi måske indtil nu har grebet det lidt forkert an?” spørger Jørgen Vestbo og besvarer straks sit spørgsmål:

”Det store problem med KOL er, at mange mennesker er så syge, at der alene skal en lillebitte forværring til, at de bliver så syge, at de kommer på hospitalet. Måske skyldes det ikke exacerbationen, men det faktum, at patienten er temmelig syg.”

Professoren forklarer, at mange patienter med mildere KOL kan opleve at have alvorlige exacerbationer i eget hjem, hvor de ligger i sengen en uges tid, og alligevel betegnes forværringen ifølge professoren som en mild til en moderat exacerbation, fordi patienten ikke bliver indlagt.

”Derfor er det vigtigt, at vi finder ud af, hvad det præcist er, der sker ved en exacerbation, og hvor store er de anfald, patienten får ved en exacerbation, og hvorfor de varierer i den grad, de gør,” understreger Vestbo. Han peger på, at en del forskningsgrupper forsøger at finde et langt mere nuanceret billede af, hvad en exacerbation er.

”For vi skal huske på, at det kan være meget dårlige patienter, vi har med at gøre. Mange af dem balancerer nærmest på en knivsæg for, hvornår de har det rimeligt, og hvornår de har det rigtigt skidt. Derfor skal vi læger blive lidt bedre til at gennemskue, hvad der er hvad. Vi har ingen markører for, hvorvidt patientens tilstand alene er en forværring af en dag til dag variation, eller er om det i virkeligheden har været en exacerbation,” forklarer Vestbo.

Han understreger, at noget man dog ved om exacerbationer er, at 75 procent af dem formentlig kommer af infektioner, som er nogenlunde lige fordelt, således at en tredjedel af dem skyldes virus, en tredjedel bakterier og en tredjedel er en kombination af de to.

Håb for fremtiden

Netop variation i den enkelte patients dag til dag tilstand betyder, at professor Vestbo sætter sin lid til, at fremtiden for patienter med KOL byder på en mere individuel behandling.

”Det, jeg håber på, er, at man ikke fortsætter med at behandle alle patienter ens, ligesom jeg er interesseret i, at vi får en bedre forståelse af, hvor meget virus reelt betyder for patientgruppen. Det er essentielt, så vi kan få endnu mere tryk på den antivirale behandling - også for de mere banale luftvejsinfektioner,” siger professor Vestbo.

Han er også meget spændt på forskning, der kan sige mere om, hvilke inflammatoriske signalveje der har betydning hos den enkelte patient med KOL.

”Jeg kan nemt forestille mig, at der om fem til ti år tages en blod- eller en åndingsprøve til KOL-kontrol, hvorefter vi har en markør for hvilken type anti-inflammatorisk behandling, vi skal tilbyde lige netop den patient,” forklarer Vestbo, som samarbejder med flere store medicinalfirmaer, der forsker i fremtidige væsentligt anderledes behandlinger end de gængse.

”Flere forsker i anti-IL-33 og andre behandlingsformer, der potentielt kan gå ind og afbryde specifikke signalveje i inflammationsmekanismerne. Det er biologisk behandling, som man nemt kan forestille sig vil virke hos nogle af KOL-patienterne”, påpeger professor Vestbo, som forventer, at en fremtidig biologisk behandling til patienter med KOL vil fungere på linje med den, man giver astmapatienter.

En anden behandling, som man potentielt kommer til at se i fremtiden, er ifølge Vestbo en form for makrolider, som har en let anti-inflammatoriske effekt, uden at være decideret antibiotika.

”Tanken med præparatet er at bruge den velkendte halvdel af effekten uden at lave resistens. De første tabletter kommer formodentligt i fase II og III afprøvning i løbet af et års tid, så der sker noget på den front, som vil kunne hjælpe patienterne,” siger Jørgen Vestbo.

Han peger samtidigt på, at forskere mener, at makrolider hæmmer neutrofil inflammation, hvilket kan være til glæde for en stor del af patientgruppen, da flere patienter med KOL er ramt af denne type inflammation end af den eosinofile.

”Derfor er det et interessant koncept at prøve at arbejde den vej,” siger Jørgen Vestbo.