Overlæge: Opløftende tal for overlevelse efter lymfekræft
Behandlingen af lymfekræfttypen Hodgkin Lymfom er så effektiv, at yngre patienter, som har været kræftfrie i to år efter endt behandling, sjældent oplever tilbagefald og statistisk set har samme overlevelse som en person af samme alder og køn uden Hodgkin lymfom.
Virkeligheden bekræfter CAR T's potentiale
Den nye behandling CAR T viser sig også i virkelighedens verden at have stort potentiale til at behandle lymfom.
Optimistisk ekspert til patienter med blodkræft: 10 nye lægemidler på 10 år
Fremtiden ser meget lys ud for blodkræftpatienter, mener en af landets førende blodkræftlæger, hæmatologen Lars Kjeldsen.
myelomatose, leukæmi, hæmatologi, kronisk lymfatisk leukæm, blodcancer
Min læge var med mig hele vejen igennem
Jørn Søllingvraa måtte igennem et frustrerende udredningsforløb, før lægerne fandt frem til diagnosen lymfekræft. Hele vejen igennem har den 67-årige pensionerede forstander fra Bogø haft sin praktiserende læge ved sin side, der kunne tale hans sag. “Det gav en enorm tryghed,” siger han.
Ny test kan forudsige aggressiv lymfekræft i huden
Ny test kan allerede ved diagnosetidspunktet afgøre, om en patient har en aggressiv form for lymfekræft i huden. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Lovende resultater for ny behandling mod lymfekræft
Det absolut hotteste på lymfomområdet lige nu er immunterapi. Det gælder især CAR T-celleterapi, hvor man opsamler patientens T-celler, modificerer dem og ’opdrager’ cellerne til at dræbe kræftcellerne, når de sættes ind i patientens krop igen.
ASH17, hæmatologi, Judit Meszaros Jørgensen, diffust storcellet B-cellelymfom
Olivia måtte vente 10 måneder på alvorlig diagnose
Olivia Løvenstedt, 46 år, gik til lægen med ondt i knæet i november. Lægerne fejllæste et røntgenfoto og først 10 måneder senere, i september året efter, fik hun diagnosen lymfekræft.
hæmatologiske kræftformer, lymfekræft, hæmatologi, Olivia Løvenstedt
Langtidseffekt: LF-patienter forbliver progressionsfri i ti år på rituximab
Langtidseffekt: LF-patienter forbliver progressionsfri i ti år på rituximab
Lars Møller Pedersen
ASH 2017: Rituximab (Mabthera) forbedrer den progressionsfri overlevelse markant i op til ti år og reducerer behovet for yderligere kemo, viser det såkaldte PRIMA-studie.
Behandlingen viser dog endnu ikke effekt på den samlede overlevelse, og derfor skal der forskes for at finde de patienter, som har mest gavn af behandlingen, mener dansk top-hæmatolog.
Halvdelen af de FL-patienter, der får rituximab som vedligeholdelsesbehandling i to år efter R-kemoterapi, forbliver fri for sygdomsprogression i ti år. Det viser ny langtidsdata fra PRIMA-studiet, som blev præsenteret ved ASH 2017 lørdag. Studiet er bemærkelsesværdigt, fordi det dokumenterer, at vedligeholdelsesbehandlingen har vedvarende effekt på det primære endepunkt ’progressionsfri overlevelse’, siger Lars Møller Pedersen, som i dag er forskningsansvarlig overlæge ved Hæmatologisk Afdeling på Herlev Hospital, men som har bidraget til studiet i sin tid som ledende overlæge i Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Hospital.
”Ti års opfølgningstid er usædvanlig og vigtig rapportering, og det er noget, vi har manglet i flertallet af de større studier ved follikulært lymfom,” siger Lars Møller Pedersen.
Hidtidige studier har fulgt patienterne i tre (Lancet 2011) og seks (Blood 2013) år efter behandling med kemoterapi, men fase III studiet PRIMA har fulgt 1018 patienter i syv år og derefter ved en årlig kontrol i yderligere knap tre år. Patienterne var randomiseret til enten vedligeholdelses-behandling (505 patienter) eller observation (513 patienter), og efter ti år var 51 procent af patienterne, som havde fået rituximab, stadig fri for progression, mens det samme kun var tilfældet for 35 procent af kontrolgruppen.
Vedligeholdelsesbehandlingen ser samtidig ud til at skåne patienterne for yderligere kemoterapi, da patienterne, som kun gik til observation i gennemsnit modtog en ny kemobehandling 6,1 år efter den første, mens patienterne i rituximab-behandling efter ti år ikke havde fået ny kemoterapi.
Studiet leverer et stærkt argument for vedligeholdelsesbehandling, men billedet sløres dog ifølge Lars Møller Pedersen af, at behandlingen ikke har gjort en forskel for den samlede overlevelse. Ved forsøgets slutning var 84 patienter i observationsgruppen og 88 i gruppen, der havde fået vedligeholdelsesbehandling, døde, hvilket betyder, at den samlede overlevelse er den samme.
”Der er fortsat ingen forbedring i den samlede overlevelse, og det slører i høj grad den samlede gevinst ved at give alle patienter vedligeholdelsesbehandling med rituximab,” siger Lars Møller Pedersen, og derfor bør der forskes i at finde relevante metoder til at opspore de patientgrupper, som har særligt gavn af rituximab som vedligeholdelsesbehandling, mener han.
”Aktuelt er der ingen valide data, hvad det angår, og selv om mere end halvdelen af patienter i vedligeholdelsesbehandlingen er sygdomsfri efter 10 år, må sygdommen efter min opfattelse fortsat betragtes som inkurabel,” siger Lars Møller Pedersen.
Tags: ASH 2017