Hvert år får 3 procent flere danskere lymfekræft - ingen ved hvorfor

De seneste 75 år er antallet af danskere, der får lymfekræft, steget med cirka tre procent hvert eneste år. Tendensen er den samme i hele den vestlige verden, og man ved meget lidt om, hvad der er årsagen til, at flere og flere får lymfekræft.

Det fortæller styregruppeformand for Den Hæmatologiske Fællesdatabase, Peter de Nully Brown, som er overlæge på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling.

”Siden 1943, hvor Cancerregistret blev oprettet for at registrere de forskellige kræftformer, er incidensen for lymfom steget i stort set samme takt hele vejen op til nu. Der er nu 1.500 mennesker om året, som får lymfekræft i Danmark, om fem år er vi oppe på 2.000, og dermed vil lymfekræft være den femtehyppigste kræftform. Vi står mere eller mindre på bar bund med hensyn til at forklare, hvorfor tallet bliver ved med at stige,” siger Peter de Nully Brown.

Af årsrapporten for malignt lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) 2017 fremgår det, at den årlige stigning i incidensen på cirka tre procent ikke ser ud til at aftage. Selv om danskernes gennemsnitsalder bliver højere og højere, kan det kun forklare en mindre del af stigningen, og rapporten anbefaler, at der bliver sat gang i epidemiologiske undersøgelser, der kan komme nærmere på en forklaring på, hvorfor lymfom opstår.

Ingen miljømæssig forklaring

Det kan synes oplagt at spekulere i, om det stigende antal mennesker, der får lymfekræft, skyldes stress, kemikalier eller andre miljøfaktorer i det moderne samfund, men ifølge Peter Brown er der ikke noget ved lymfom, der tyder på, at sygdommen opstår som følge af miljømæssige omstændigheder. F.eks. har forskningen stort set udelukket både tobak og alkohol som risikofaktorer for at udvikle lymfom.

Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at nogle infektioner, f.eks. Epstein-Barr virusinfektion, øger risikoen på at få lymfekræft. Men eftersom der ikke er noget, der tyder på, at vi får flere infektioner i dag end for 20 år siden, kan det heller ikke forklare stigningen. Man har også fundet ud af, at folk, der har diabetes eller hudkræft, har en øget risiko for at udvikle lymfekræft, så det kan ikke udelukkes, at stigningen i lymfomtilfælde hænger sammen med måden, vi lever på, mener Peter de Nully Brown.

”Men så er det noget, som alle i hele den vestlige verden gør, uanset om man bor i en storby, på fjeldet i Norge eller på en lillebitte ø. Vi ved, at forekomsten af kræft er markant lavere hos en gruppe munke og hos Amish-folkene, som lever meget middelalderligt, men man kan ikke udpege præcist, hvorfor de får mindre kræft end andre. Så vi er stadig på rimelig bar bund omkring, hvad der er hovedårsagen til, at antallet af folk, der får lymfom, bliver ved med at stige,” siger han.