Skip to main content


“Jeg taler meget med min egen læge gennem hele forløbet. Lillejuleaften kommer han forbi efter arbejde, ser til mig og beder om at blive kontaktet, hvis der er det mindste," fortæller Jørn Søllingvraa.

Min læge var med mig hele vejen igennem

Jørn Søllingvraa måtte igennem et frustrerende udredningsforløb, før lægerne fandt frem til diagnosen lymfekræft. Hele vejen igennem har den 67-årige pensionerede forstander fra Bogø haft sin praktiserende læge ved sin side, der kunne tale hans sag. “Det gav en enorm tryghed,” siger han.

Det er sommeren 2016, og Jørn Søllingvraa er lige gået på pension efter et langt virke som forstander. Mens han og hustruen er på ferie på Bornholm, får Jørn Søllingvraa nogle stærke smerter i nakken, og han hæver en smule på underkroppen.

“Jeg tror jo bare, det er nogle muskelinfiltrationer til at starte med. Men smerterne er ikke sådan at slå ned med hverken gigttabletter eller Panodil. Jeg har virkelig ondt,” fortæller den 67-årige Jørn Søllingvraa fra Bogø, der derfor går til sin egen læge, som undersøger ham og tager nogle blodprøver. Blodprøverne viser ikke umiddelbart noget foruroligende, så Jørn Søllingvraa og hans hustru kaster sig ud i deres otium og tager i september på krydstogt.

“Her kan jeg godt se, at jeg også begynder at blive lidt hævet i lysken. Så da vi kommer hjem fra ferien, tager jeg til min læge igen,” forklarer den tidligere forstander, der får taget flere blodprøver.

“Min læge er meget opmærksom og forundret, men kan stadig ikke finde noget nævneværdigt i mine blodprøver. Ud over det er min normaltilstand god. Så vi fortsætter livet som pensionister,” forklarer han.

Bekymret læge og kaotisk forløb

En måned senere begynder hævelserne på kroppen at blive så massive, og han får feber. Jørn Søllingvraa må derfor afbryde en ferie i Sydeuropa og tage hjem til sin læge igen.

“Min læge siger direkte, at han er bekymret for mig, og at han er bange for, det er lymfekræft,” fortæller Jørn Søllingvraa, der bliver indstillet til en kræftpakke, selvom hans læge ikke har den store dokumentation for det.

“Jeg er meget taknemmelig for, at min læge følger sin fornemmelse her, selvom han ikke har direkte bevis for, at det er lymfekræft. Men han er bekymret, så jeg bliver tilknyttet Akut Diagnostisk Center på Roskilde Sygehus,” understreger han.

De næste par måneder er Jørn Søllingvraa igennem et kaotisk udredningsforløb, hvor han hæver mere og mere, ligger med feber, får taget nogle fejlslagne biopsier fra lymfekirtler på underkroppen, bliver CT-scannet - men får ikke en PET-scanning, venter i flere uger på svar på biopsier, som ikke er brugbare, og er i øvrigt under mistanke for tropesygdomme. Jørn hæver nu så meget, at hans egen praktiserende læge går ind i sagen og beder Jørn kontakte ham, hvis han og hustruen bliver urolig ved situationen.

“Jeg taler meget med min egen læge gennem hele forløbet. Lillejuleaften kommer han forbi efter arbejde, ser til mig og beder om at blive kontaktet, hvis der er det mindste. I mange tilfælde kontakter man jo lægevagten, hvilket kan være opslidende, for de kender ikke en og skal starte forfra hver gang. Min læge vidste alt om hele forløbet. Det gav en enorm tryghed,” forklarer han.

Tryghed at have en på sidelinjen

Den 29.december 2016 får Jørn Søllingvraa endelig klar besked fra Akut Diagnostisk Center: Det er lymfekræft af typen Angioimmunoblastisk T-celle Lymfom. Og herfra forløber alt fuldstændig planmæssigt.

“Selvom beskeden var hård, føltes den på ingen måde som et chok. Det var nærmere en forløsning at finde ud af, hvad jeg fejlede, så nu handlede det om at komme igang med behandlingen og klare den,” fortæller Jørn Søllingvraa, der kom i en skrap kemokur og efterfølgende tabte 24 kg i ren lymfevæske, der havde hobet sig op i kroppen under udredningsforløbet. Hertil kom stamcelletransplantationen, som han fik i maj 2017. Heldigvis forløb alt planmæssigt.

I dag er Jørn Søllingvraa rask og går til kontrol hver tredje måned på Roskilde Sygehus.

“Min egen læge havde advaret mig om, at det kunne være lymfekræft, og det er jeg faktisk rigtig glad for. Det gjorde chokket mindre, da jeg fik diagnosen,” forklarer Jørn Søllingvraa.

Men vigtigst af alt var følelsen af, at hans egen læge hele tiden var med på sidelinjen og tog del i at få afklaring.

“Det gjorde både min hustru og jeg trygge, at der altid var en, vi kunne ringe til, som kendte alt til min situation. Særligt når forløbet var lidt kaotisk,” understreger han.

 

Fakta:

  • Angioimmunoblastisk T-celle lymfom (AILD) hører under Non-Hodgkin lymfom (NHL).
  • Non-Hodgkin lymfom er en kræftsygdom, der opstår i kroppens lymfeknuder.
  • Der findes omkring 30 forskellige undertyper af non-Hodgkin lymfom.

blodcancer