Optimistisk ekspert til patienter med blodkræft: 10 nye lægemidler på 10 år

Fremtiden ser meget lys ud for blodkræftpatienter, mener en af landets førende blodkræftlæger, hæmatologen Lars Kjeldsen.

“Der bliver udviklet flere og flere lægemidler, som er ekstremt effektive og målrettede. Så effektive, at man inden for nogle blodkræfttyper nærmer sig noget, man kan kalde helbredelse,” lyder det fra Lars Kjeldsen, klinikchef på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet. Eneste problem: “Økonomien skal følge med de øgede medicinudgifter,” lyder hans opråb til politikerne.

“Vi befinder os i en ekstremt spændende tid,” siger Lars Kjeldsen, der er klinikchef på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet og har arbejdet med hæmatologiske kræftsygdomme i mere end 20 år.

Han tilføjer, at CLL (kronisk lymfatisk leukæmi) er et godt eksempel på en kræftsygdom, der for bare ti år siden havde langt mindre effektive behandlinger. I dag viser helt nye data, at der ved 60-70 procent af patienterne ikke kan spores leukæmiceller mere efter endt behandling med en kombination af to nye målrettede medikamenter.

“Det er jo ganske imponerende,” understreger Lars Kjeldsen og nævner, at vi i løbet af de seneste 10-15 år har fået et så stort kendskab til kræftformerne helt ned på molekylært niveau, at det er muligt at målrette behandlingen, så man ikke rammer det raske væv.

“I dag kan vi adskille kræftcellen fra normal-/søstercellen, og på den måde har vi jo mulighed for at ramme de syge celler og undgå det raske væv. Det gør, at patienterne får langt færre bivirkninger,” fortæller Lars Kjeldsen og tilføjer:

“Vores behandling er gået fra at være en bombe, der hedder stråleterapi og kemoterapi, som rammer både sygt og raskt væv, til at vi i dag har fået nogle lægemidler, der er mere og mere specifikke for de syge celler. Det gælder blandt andet for myelomatose (knoglemarvskræft, red.), hvis udvikling er helt ekstremt imponerende. Her har vi fået omtrent 10 nye lægemidler godkendt inden for de seneste 10 år.”

Celleterapi kommer snart til Danmark

Ifølge Kjeldsen byder fremtiden på en masse spændende og yderst effektive behandlingsmuligheder for blodkræftpatienter. En af årsagerne til, at det går meget stærkt med udviklingen af medicin målrettet forskellige blodkræfttyper, skyldes noget ganske simpelt.

“Vi er rigtig langt inden for hæmatologien, fordi kræftvævet er flydende, og man på den måde kan få fat i det. Derfor har vi adgang til de syge celler og dermed også forskningen, som jo er altafgørende,” fortæller han og nævner et nyt spændende lægemiddel, som forhåbentlig snart ser dagens lys i Danmark.

“CAR T-celle immunterapi er et meget, meget lovende produkt - en behandling med patientens egne immunforsvarsceller, der ”ombygges” i laboratoriet til at kunne genkende og dræbe kræftcellerne. Den behandlingsform forventer vi os helt sikkert meget af. Måske begynder vi næste år at behandle nogle patienter - enten i forsøg eller som en del af standardbehandling, hvis det bliver godkendt i Medicinrådet,” fortæller Lars Kjeldsen og understreger, at det dog bliver enormt dyrt.

“Det koster et par millioner kroner at få de genmodificerede celler. Derudover skal vi have en infrastruktur for opsamling af patientens immunforsvarsceller. Det er altsammen dyrt,” siger Lars Kjeldsen og forklarer, at når man udvikler ny medicin i dag, så er det mange gange tiltænkt meget syge mennesker, hvor man ikke har andet at tilbyde.

“Her kan man så at sige “tillade” sig at tilbyde patienter i fase 1-studier lægemidlet. Det er den måde, vi udvikler ny medicin på. Og hvis det så viser sig at være ekstremt effektivt, kan det være, at man rykker det frem i linjerne - men CAR T-celle immunterapi er stadig i sin vorden, så det er svært at sige noget konkret om, hvem der vil få det tilbudt som en del af standardbehandlingen,” understreger han.

Økonomien skal følge med udviklingen

At udviklingen går så stærk inden for kræftbehandling er Lars Kjeldsen svært tilfreds med - eneste hage ved de mange lægemidler og den hurtige udvikling i dag er økonomien.

“Det er jo fantastisk med de behandlingstilbud, vi har i dag. Men hvordan skal vi finansiere det?,” spørger han og fortsætter:

“For er det politiske system indstillet på at blive ved med at kaste penge efter de her øgede medicinudgifter, der i særdeleshed vil være inden for kræftbehandling? Det ser jeg klart som den største udfordring. For hvis man ikke tilfører ressourcer svarende til de øgede medicinudgifter, så kommer man jo til at skære nogle andre steder.”

Klinikchefens budskab er derfor klart:

“Jeg vil virkelig håbe på, at man vil lade Medicinrådet råde i fred - ellers dør Medicinrådet, og så kan vi ikke få en ægte prioriteringsdiskussion. Hvis politikerne ikke kan acceptere, at vi prioriterer, er de nødt til at følge med og sende flere penge svarende til de øgede medicinudgifter,” understreger Lars Kjeldsen, der på sin egen afdeling har fået en besparelse på 2,6 mio, som må tages på personalebudgettet på trods af, at der er flere og flere patienter, der skal behandles med flere og flere nye lægemidler.

“Og det hænger simpelhen ikke sammen,” siger han og nævner, at diskussionen er meget vigtig og er afledt af de meget dyre lægemidler, der er designet til progression og derfor skal gives, lige så længe sygdommen ikke forværres.

“På mange måder kan man jo sige, at det var nemmere med kemo, som er designet til patienter i en kortvarig periode, ellers kan knoglemarven ikke blive ved med at tåle det. Men nu med de nye lægemidler hedder det meget ofte behandling indtil sygdomsforværring. Og det er klart, at det er meget dyrt at behandle på den måde,” uddyber han og understreger, at der tilmed hele tiden kommer nye lægemidler, hvilket ydermere er fordyrende.

“Det er jo grundlæggende enormt lykkeligt, for det kommer enormt mange patienter til nytte. Vi skal bare passe på, at det ikke er nogle andre patientkategorier, der kommer til at betale prisen for det,” siger Lars Kjeldsen.

Den bedste behandling i Danmark?

Hvis man som blodkræftpatient går rundt og tænker, om vi nu får den bedste behandling i Danmark - så er Lars Kjeldsens svar:

“Det får de! Vi har de bedste behandlingsmuligheder i Danmark. Det behøver man ikke være nervøs for. Og vi har et utroligt godt samarbejde på tværs af hospitaler og afdelinger, vi deltager alle i protokolleret behandling, og lægerne herhjemme er sub-subspecialiserede. Så hele den struktur, vi har i Danmark, er virkelig god,” siger Lars Kjeldsen, der selv er sub-subspecialist inden for akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplastisk syndrom (MDS) og har beskæftiget sig intenst med disse to kræftformer i mere end 15 år.

Der, hvor de største udfordringer ligger, er inden for de såkaldt myeloide kræftformer som AML og MDS.

“Her hænger vi desværre stadig lidt i bremsen trods mangeårige forsøg på at forbedre behandlingen. Men der er heldigvis endelig lovende nye behandlinger på vej også til disse sygdomme, herunder lægemidler der målrettet går ind og rammer gener, der er muterede ved for eksempel AML,” siger Lars Kjeldsen.