Ny test kan forudsige aggressiv lymfekræft i huden

Ny test kan allerede ved diagnosetidspunktet afgøre, om en patient har en aggressiv form for lymfekræft i huden. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Lymfekræft i huden er en sjælden kræftform, der hvert år rammer ca. 50 danskere. Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men diagnosticeres oftest i alderen 55-65 år og rammer mænd ca. dobbelt så hyppigt som kvinder.
Sygdommen kan give rødbrune forandringer eller egentlige knuder i huden. I ca. en tredjedel af tilfældene er denne kræftform aggressiv, og sygdommen kan sprede sig til blodet, lymfeknuderne og de indre organer.
Indtil nu har det ikke været muligt at forudsige, om en patient havde den aggressive kræftform eller ej. Men en ny test udviklet af forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet åbner nye muligheder for allerede på diagnosetidspunktet at identificere de patienter, der med stor sandsynlighed senere vil udvikle aggressiv sygdom. Da der indtil nu ikke har været en metode til at identificere disse patienter, er alle patienter blevet behandlet ens, indtil de viste tegn på aggressiv sygdom. Først og fremmest med lokalbehandling, der påføres huden – f.eks. steroidcreme. Først ved tegn på aggressiv sygdom, får patienterne mere aggressiv systemisk behandling – herunder immunaktiverende behandling og kemoterapi.

I et landsdækkende studie har forskerne fra Aarhus udviklet og testet en molekylær markør - en såkaldt epigenetisk markør, der med højere præcision, end det er muligt i dag, kan forudsige sygdomsforløbet på det tidspunkt, hvor en patient bliver diagnosticeret med lymfekræft i huden.

“Den nye test vil åbne for mere individuel kontrol og behandling af patienter med lymfekræft i huden,” siger Lise Lindahl i en pressemeddelelse. Hun er læge og post.doc. på Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
“Patienter, der har en høj risiko for at udvikle den aggressive form, vil på et tidligere tidspunkt kunne få en mere aggressiv behandling. Og patienter med en lav risiko vil på sigt kunne få en mild behandling med færre bivirkninger,” siger hun.