Skip to main content


Øverst: Purnima Erichsen (Kons.) fra Region Midtjylland og Anne Møller Ronex fra Region Østdanmark. Nederst Lina Hundebøll (V) fra Region Nordjylland og journalistisk moderator Nynne Bjerre Christensen.

Politikerne er enige om målene – men kræftpatienter rammes af flaskehalse

Adgangen til kræftbehandling, manglen på speciallæger og spørgsmålet om, hvor hurtigt nye behandlinger når ud til patienterne, stod centralt, da tre regionspolitikere mødtes til debat på Årets Patientkonference.

På scenen sad læge, regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og kommende formand for Sundhedsråd Aarhus, Purnima Erichsen (Kons.), Anne Møller Ronex (Rad.), sygehusudvalgsformand og 1. næstformand i Region Sjælland, og Lina Hundebøll (V), læge, medlem af regionsrådet i Region Nordjylland og med i det kommende sundhedsråd Limfjorden.

Debatten viste tydeligt, at selv om Kræftplan 5 rummer store ambitioner, er der fortsat regionale forskelle på, hvordan kræftpatienter sikres hurtig udredning, adgang til ny medicin og hjælp til senfølger.

Manglen på radiologer og patologer forsinker behandlingen

Alle tre politikere pegede på mangel på radiologer og patologer som en af de største barrierer for rettidig kræftbehandling. Manglen rammer især udredningsfasen, hvor scanninger og vævsprøver er afgørende for, at behandlingen kan gå i gang.

Purnima Erichsen understregede, at forsinkelser sjældent skyldes manglende vilje, men simpelthen mangel på hænder.

“Radiologer og patologer spiller en helt afgørende rolle i udredningen. Når der er flaskehalse dér, så bliver behandlingen også forsinket, selv om intentionen er at overholde alle rettigheder,” sagde hun.

I Region Sjælland har manglen haft særligt store konsekvenser. Anne Møller Ronex oplyste, at regionen længe har haft markant færre radiologer end andre dele af landet.

“For få måneder siden havde vi omkring 35 radiologer i hele Region Sjælland. I dag er vi oppe på cirka 56, og vi arbejder målrettet på at få flere,” sagde hun og pegede på, at rekrutteringen fortsat er sårbar.

Afstande betyder, at nogle fravælger behandling

Et centralt tema i debatten var geografi. I Region Sjælland har lange afstande til behandlingssteder betydet, at nogle patienter ikke magter transporten – og derfor i praksis fravælger behandling.

Anne Møller Ronex beskrev, hvordan regionen har flyttet kræftbehandling tættere på borgerne ved at lade personale fra Sjællands Universitetshospital arbejde på Nykøbing Falster Sygehus.

“Vi har patienter, der er så medtagede, at de ikke kan overskue to timers transport. Når behandlingen rykkes tættere på, betyder det forskellen på, om de kan gennemføre deres kræftforløb,” sagde hun.

Hun kaldte det et grundlæggende retfærdighedsproblem, hvis bopæl afgør, om man reelt kan modtage behandling.

Region Nord: God adgang – men sårbarhed ved sygdom og barsel

I Region Nordjylland har tallene for overholdelse af udredningsretten ligget højt. Lina Hundebøll fortalte, at kræftområdet er et af de få steder, hvor hun som politiker ofte modtager taknemmelige mails fra borgere.

“Vi har generelt klaret os rigtig godt på kræftområdet, og det afspejler sig også i tilbagemeldingerne fra patienterne,” sagde hun.

Samtidig advarede hun mod, at systemet er skrøbeligt.

“Hvis bare én nøgleperson bliver syg eller går på barsel, kan vi hurtigt komme bagud. Derfor er rekruttering og fastholdelse helt afgørende,” sagde hun.

Senfølger fylder mere – men forventninger skal dæmpes

Kræftplan 5 lægger stor vægt på senfølger, og alle tre regioner er i gang med at udbygge senfølgeklinikker. Men politikerne var enige om, at ikke alle tidligere kræftpatienter vil kunne få hjælp dér.

Lina Hundebøll advarede mod urealistiske forventninger.

“Senfølgeklinikkerne skal hjælpe patienter med komplekse senfølger som træthed, kroniske smerter og psykiske belastninger. Det er ikke et sted, hvor alle senfølger kan løses,” sagde hun.

Anne Møller Ronex fortalte, at Region Sjælland allerede har stor efterspørgsel på senfølgeklinikken i Roskilde, som nu skal udvides og suppleres med mere decentrale tilbud.

“Behovet er enormt, og vi ved, at mange patienter lever med senfølger resten af livet,” sagde hun.

Ny kræftmedicin splitter politikerne

Debatten blev mest intens, da spørgsmålet om adgang til ny kræftmedicin kom på bordet. Patientrepræsentanter kritiserede, at Danmark ifølge internationale sammenligninger ligger lavt i Europa, når det gælder hurtig adgang til ny behandling.

Anne Møller Ronex slog fast, at prioritering er uundgåelig.

“Kræftbehandling bliver stadig dyrere. Det kræver politisk mod at prioritere, også når det betyder, at ikke alle nye behandlinger kan tilbydes med det samme,” sagde hun.

Purnima Erichsen pegede på, at Medicinrådet spiller en vigtig faglig rolle, men erkendte samtidig, at de økonomiske rammer fastsættes politisk.

“I sidste ende er det politikerne, der sætter rammerne. Får vi flere midler fra staten, kan vi også bruge flere penge på kræftmedicin,” sagde hun.

Patienter efterlyser helhedssyn

Flere patientrepræsentanter kritiserede under debatten, at kræftpatienter ofte omtales som en udgiftspost, uden at de samfundsmæssige konsekvenser for familier, pårørende og arbejdsliv regnes med.

Politikerne afviste, at patienter ses som en byrde, men erkendte, at sundhedsvæsenet står over for svære valg.

“Vi vil det bedste for patienterne. Men vi skal også fordele begrænsede ressourcer på tværs af mange sygdomsområder,” sagde Anne Møller Ronex.

 

Debatten kom ind på mange flere emner

VIDEO: Du kan se hele debatten på videoen her

 

 

 

Artikler og videoer fra Årets patientkonference: 

arrangement, Kræftplan 5, patientkonference