Professor og overlæge Per Pfeiffer fra Onkologisk Klinik på Odense Universitetshospital viste på Årets Patientkonference hos Patientakademiet i Gentofte, hvordan tarmkræftbehandlingen rykker på flere fronter – fra motion og billig medicin til avanceret immunterapi, der i udvalgte tilfælde kan give markant bedre overlevelse.
Fra billig medicin til højteknologi: Her flytter behandlingen af tarmkræft sig
Kræftbehandlingen rykker på flere fronter – fra helt enkle tiltag som motion og billig medicin til avanceret immunterapi, der i nogle tilfælde kan gøre svært syge patienter næsten raske. Det stod klart, da professor og overlæge Per Pfeiffer fra Onkologisk Klinik på Odense Universitetshospital holdt oplæg om tarmkræft på Årets Patientkonference hos Patientakademiet i Gentofte.
Oplægget var en del af konferencens blok om, hvor kræftbehandlingen bevæger sig fremad, både diagnostisk og behandlingsmæssigt, og tog afsæt i nye studier, som allerede er på vej ind i klinisk praksis – eller presser sig på.
Motion og magnyl kan gøre en reel forskel
For patienter med tidlig tarmkræft, hvor sygdommen kan opereres væk, handler fremskridt ikke kun om ny medicin. Ifølge Per Pfeiffer viser nye store studier, at noget så enkelt som systematisk motion kan forbedre prognosen markant.
I et internationalt studie med omkring 900 patienter med tarmkræft og spredning til lymfeknuderne blev patienterne delt i to grupper. Begge fik besked på at motionere, men den ene gruppe blev aktivt fulgt op og støttet i at træne regelmæssigt. Resultatet var færre tilbagefald og bedre overlevelse blandt de patienter, der faktisk kom i gang.
Effekten var på niveau med klassisk medicinsk efterbehandling. Alligevel er motion ikke noget, der kan ordineres på recept eller systematisk implementeres i behandlingsforløb.
Et andet eksempel er brugen af acetylsalicylsyre, kendt fra magnyl. Nye nordiske studier viser, at en undergruppe af patienter med bestemte genetiske forandringer i kræftknuden kan halvere risikoen for tilbagefald ved at tage magnyl i flere år efter operationen. Udfordringen er ikke prisen, men organiseringen: hvem skal betale for de nødvendige gentests, og hvordan bliver behandlingen en del af standardforløbet.
Immunterapi ændrer udsigterne ved udbredt sygdom
De mest markante fremskridt ses hos patienter med udbredt tarmkræft, hvor sygdommen tidligere havde en meget dårlig prognose. Her har immunterapi ændret billedet for en mindre, men vigtig gruppe patienter.
Hos patienter med en særlig defekt i kræftcellernes evne til at reparere DNA-skader kan immunterapi give langvarig sygdomskontrol og i nogle tilfælde næsten helbredelse. I studier har omkring halvdelen af patienterne været i live efter fem år, hvilket tidligere var utænkeligt ved udbredt sygdom.
Nye studier tyder også på, at kombinationer af immunterapi kan forbedre resultaterne yderligere, men ikke alle patienter har behov for den mest intensive behandling. Det rejser både kliniske og økonomiske spørgsmål om, hvem der skal have hvilken behandling – og hvornår.
Derudover er immunterapi rykket tidligere ind i sygdomsforløbet. Forsøg viser, at behandling før operation i udvalgte tilfælde kan få kræften til helt at forsvinde, så operation kan undgås. Danske afdelinger deltager nu i studier, hvor patienter følges tæt uden kirurgi, hvis kræften reagerer fuldstændigt på behandlingen.
Patienter efterlyser bedre sammenhæng og opfølgning
Under debatten efter oplægget pegede repræsentanter fra Tarmkræftforeningen på, at fremskridt i behandling ikke automatisk betyder bedre liv bagefter. Mange patienter oplever betydelige senfølger, mangelfuld opfølgning og uklare ansvarsforhold, når de er færdige i kræftbehandlingen.
Overgangen mellem hospital, praktiserende læge og kommunale tilbud er fortsat vanskelig, og patienter risikerer at blive kastebolde i systemet, selv om selve kræftbehandlingen er velorganiseret. Det gælder både håndtering af senfølger, medicin og generel støtte til at få hverdagen til at fungere igen.
Samtidig er der voksende bekymring over, at flere yngre under 50 år får tarmkræft og ofte diagnosticeres sent, fordi symptomer ikke i første omgang udløser kræftpakkeforløb. Her pegede Per Pfeiffer på behovet for lavere tærskel for udredning, også hos yngre patienter.
Artiklen er kun et udpluk af Per Pfeiffers indlæg, som også rummede mange slides.
VIDEO: Se hele hans indlæg her







