Ledende overlæge Christian Poulsen fra Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital satte på Årets Patientkonference på Schæffergaarden i Gentofte fokus på, hvordan beslutninger om adgang til ny kræftmedicin balancerer mellem faglige vurderinger og økonomiske prioriteringer.
Når hæmatologisk faglighed støder mod Medicinrådets prioriteringer
Spørgsmålet om, hvem der i sidste ende afgør kræftpatienters adgang til ny behandling, kom tydeligt i fokus, da PatientAkademiet tirsdag afholdt Årets Patientkonference på Schæffergaarden i Gentofte.
Mod slutningen af sit oplæg – og i den efterfølgende debat – løftede Christian Poulsen, ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, blikket fra de faglige fremskridt til de strukturer, der afgør, om patienterne reelt får adgang til behandlingerne. Her pegede han på en spænding mellem faglige vurderinger og økonomiske og administrative beslutninger.
Christian Poulsen sidder selv i fagudvalg under Medicinrådet og er samtidig medlem af den regionale lægemiddelkomité i Region Sjælland. På den baggrund advarede han mod, at fagligheden risikerer at blive for svagt repræsenteret i de endelige beslutninger om ibrugtagning af ny medicin.
Ifølge ham afgiver fagudvalg ofte deres anbefalinger uden kendskab til de konkrete priser, mens de endelige prioriteringer sker på baggrund af dem. Det kan skabe et misforhold mellem den kliniske vurdering af, hvad der er bedst for patienten, og de økonomiske hensyn, der i sidste ende bliver afgørende.
Det 7. princip og patienter i klemme
Debatten kredsede også om det såkaldte 7. princip, som giver mulighed for at tilbyde patienter behandling, der ikke er godkendt som standard, hvis læger vurderer, at den kan gøre en afgørende forskel. Ifølge Christian Poulsen er intentionen god, men i praksis fungerer ordningen ujævnt.
Regeringen og Danske Regioner har indgået en ny aftale i forbindelse med Kræftplan V, der skal sikre, at der ikke længere er regionale forskelle i administreringen af det 7. princip. Regionerne skal sikre, at forskelle i økonomistyring blandt regionerne ikke står i vejen.
Men Christian Poulsen pegede på, at princippet dermed risikerer at miste sin funktion som et individuelt sikkerhedsnet. Resultatet kan blive, at patienter med sjældne eller komplekse sygdomsforløb havner i et administrativt ingenmandsland, hvor beslutningerne trækkes i langdrag – eller helt falder ud til patientens ugunst.
Patientrepræsentanter supplerede med eksempler på patienter, der kender til en mulig behandling, men ikke når at få adgang til den, fordi processerne tager for lang tid. For nogle får ventetiden alvorlige konsekvenser.
Store faglige fremskridt i baggrunden
Spørgsmålene om prioritering og beslutningsgange kom på baggrund af markante faglige fremskridt inden for hæmatologien. I sit oplæg gennemgik Christian Poulsen, hvordan præcis diagnostik, tidlig opsporing og nye behandlingsformer har ændret mulighederne for patienter med blodkræft.
Avancerede blodprøver og genetiske analyser gør det i dag muligt at opdage sygdomme meget tidligt, og målrettede behandlinger har i flere sygdomme reduceret eller helt erstattet kemoterapi. Samtidig har nye former for immunterapi, herunder CAR-T og bispecifikke antistoffer, flyttet grænserne for, hvornår patienter kan helbredes – også i situationer, der tidligere blev betragtet som uhelbredelige.
Men netop fordi udviklingen går hurtigt, bliver beslutningerne om adgang til behandling stadig mere afgørende, lød det fra Christian Poulsen. Ifølge ham er udfordringen ikke, at der prioriteres, men hvordan prioriteringen foregår – og om fagligheden har tilstrækkelig vægt, når beslutningerne træffes.
Artiklen er kun et udpluk af Christian Poulsens indlæg, som også rummede mange slides.
VIDEO: Se hele hans indlæg her
Artikler og videoer fra Årets patientkonference:
Danmark har mange store sundhedsplaner og ambitiøse målsætninger på kræftområdet. Men der følger f
Kræftbehandlingen rykker på flere fronter – fra helt enkle tiltag som motion og billig medicin til
Gynækologisk kræft dækker over flere meget forskellige sygdomme, men fælles for dem er, at både fo
Kræftpatienter oplever i dag markant bedre behandlingsmuligheder end for blot få år siden. Især på
Spørgsmålet om, hvem der i sidste ende afgør kræftpatienters adgang til ny behandling, kom tydelig
Mange kræftpatienter passer ikke ind i de klassiske kræftpakkeforløb med tydelige alarmsymptomer.
