Professor og overlæge: Hvis denne behandling ikke bliver godkendt, er der noget galt i Danmark

En ny behandlingskombination kan give patienter med en særlig aggressiv form for tarmkræft længere levetid og længere tid, før sygdommen bliver værre.

Resultaterne kommer fra fase III-studiet BREAKWATER, som blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO 2026. Studiet handler om patienter med kræft i tyk- og endetarmen, hvor sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen, og hvor kræftcellerne har en bestemt genforandring, der kaldes BRAF V600E. BRAF V600E kan fungere som en slags speeder for kræftcellerne og få dem til at vokse mere aggressivt.

Genforandringen har i mange år været et dårligt tegn. Patienterne har historisk haft kortere restlevetid og færre gode behandlingsmuligheder end mange andre patienter med tarmkræft, der har spredt sig.

I studiet fik den ene patientgruppe de målrettede lægemidler encorafenib og cetuximab lagt oven i kemokuren FOLFIRI. Encorafenib og cetuximab rammer signaler, som kræftceller med BRAF V600E-genforandringen bruger til at vokse. FOLFIRI er en kemokur, som bruges ved tarmkræft og blandt andet indeholder cellegiftstoffet irinotecan. Kemoterapien angriber kræftceller, der deler sig. Den anden patientgruppe fik standardbehandling med FOLFIRI, enten alene eller sammen med bevacizumab, som er et lægemiddel, der hæmmer kræftens dannelse af nye blodkar.

Professor og overlæge Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospitals onkologiske afdeling ser frem til, at behandlingen bliver tilgængelig for danske patienter.

”Når denne behandling bliver godkendt som standardbehandling, vil vi frit kunne vælge mellem FOLFIRI og FOLFOX. Jeg siger med vilje når, ikke hvis, for det bliver med garanti godkendt, ellers er der noget galt i Danmark,” siger han.

FOLFOX er en anden kemokur, som også bruges ved tarmkræft. Den indeholder blandt andet stoffet oxaliplatin, som kan give langvarig påvirkning af nerverne med prikken, smerter eller nedsat følesans i hænder og fødder. FOLFIRI og FOLFOX er derfor to forskellige kemomuligheder, og det er praktisk vigtigt, at lægerne kan vælge mellem dem.

”Det kommer til at betyde rigtig meget for en patientgruppe, som historisk har haft meget dårlig prognose,” tilføjer han.

Mere modne overlevelsesdata

Den aktuelle del af BREAKWATER-studiet omfattede 147 patienter med tidligere ubehandlet tarmkræft med BRAF V600E-genforandring og spredning. Patienterne blev fordelt tilfældigt i to grupper. Den ene gruppe fik encorafenib og cetuximab lagt oven i FOLFIRI-kemoterapi. Den anden gruppe fik FOLFIRI med eller uden bevacizumab.

Efter lidt over 20 måneders opfølgning var forskellen tydelig. Patienterne i gruppen, der fik den nye kombination, levede i median 15,2 måneder uden sygdomsforværring. I kontrolgruppen var det 8,3 måneder.

Median betyder, at halvdelen af patienterne havde længere tid uden sygdomsforværring, og halvdelen havde kortere tid.

Den samlede overlevelse var endnu ikke nået i gruppen, der fik den nye kombination. Det betyder, at mere end halvdelen af patienterne fortsat var i live, da resultaterne blev gjort op. I kontrolgruppen var den samlede overlevelse 20,3 måneder.

Efter 18 måneder var 72,0 procent af patienterne i live i gruppen, der fik den nye kombination. I kontrolgruppen gjaldt det 54,5 procent.

Helt uhørte overlevelsesgevinster

Tidligere data fra BREAKWATER har vist, at encorafenib og cetuximab også har markant effekt, når behandlingen kombineres med mFOLFOX6. mFOLFOX6 er en bestemt version af FOLFOX-kemoterapi, hvor behandlingen gives efter et fast doseringsskema. Også her viste behandlingen markant længere tid uden sygdomsforværring og længere samlet overlevelse hos patienter med BRAF V600E-muteret tarmkræft, der havde spredt sig.

Allerede ved de første resultater beskrev Per Pfeiffer effekten som usædvanlig i forhold til tidligere studier inden for tarmkræft med spredning.

”I mange af de studier, der er lavet over de sidste 20 år, har man måske set en overlevelsesgevinst på omkring tre måneder. I BREAKWATER er det pludselig 15 måneder – eller en fordobling af overlevelsen – og det er helt uvant. Det ville være nemmere at være kræftlæge, hvis den slags resultater var hyppige,” sagde han dengang (artikel herunder).

Den vurdering har han fortsat. Det nye er, at forskerne nu ser tilsvarende resultater, når den målrettede behandling kombineres med FOLFIRI. Tidligere resultater har vist effekt, når behandlingen blev kombineret med mFOLFOX6.

Der blev heller ikke set nye tegn på uventede bivirkninger. Andelen af patienter, der måtte stoppe kemoterapien på grund af bivirkninger, var nogenlunde på samme niveau i de to grupper. Det gjaldt 14 procent i gruppen, der fik den nye kombination, og 10 procent i kontrolgruppen.

”Den korte version er, at der er akkurat samme effekt, om man bruger det ene eller det andet. Det er super, for så har vi flere behandlingsmuligheder,” siger Per Pfeiffer.

Giver lægerne flere muligheder

Ifølge Per Pfeiffer gør de nye resultater behandlingen mere fleksibel i klinikken. Det har betydning, fordi FOLFIRI og FOLFOX har forskellige bivirkninger og derfor passer til forskellige patienter.

FOLFOX indeholder oxaliplatin, som kan give langvarig påvirkning af nerverne. Det kan føre til føleforstyrrelser, prikken, smerter eller nedsat følesans, typisk i hænder og fødder. FOLFIRI indeholder ikke oxaliplatin og kan derfor være vigtig for patienter, som allerede har fået oxaliplatin tidligere, for eksempel efter operation for at mindske risikoen for tilbagefald.

”Hvis patienterne tidligere har fået oxaliplatin, for eksempel som adjuverende behandling, kan de ikke nødvendigvis få det igen. Så står vi med et problem. Men det problem har vi ikke længere nu, for nu ser det ud til, at EC+FOLFIRI giver samme overlevelsesgevinst, som man tidligere har set med EC+mFOLFOX6. Det er jo fantastisk, for så kan vi selv vælge, om vi vil give det ene eller det andet,” siger Per Pfeiffer.

EC er en forkortelse for encorafenib og cetuximab, altså de to målrettede lægemidler i behandlingen. Når Per Pfeiffer siger, at lægerne kan vælge mellem de to, handler det om, at den målrettede behandling ser ud til at virke godt sammen med begge kemokure.

Han peger også på, at overlevelsesdata nu er mere modne. Forskerne har fulgt patienterne længere end ved de første analyser, og det styrker billedet af, at overlevelsesgevinsten holder.

”De første kurver sagde ikke ret meget, men nu er der et halvt års længere opfølgning, og nu ser det ud til, at det også holder ved efter 18 måneder. Det er rigtig godt.”

Kan ændre prognosen

Udviklingen kan ændre billedet for en patientgruppe, som lægerne længe har betragtet som særlig vanskelig at behandle.

”Tidligere sagde man, at det værste, man kunne have, var BRAF-mutationen. Hvis sygdommen havde spredt sig, så havde man en forventet restlevetid på cirka ét år. Nu er det cirka 2,5 år. Det gør en kæmpestor forskel for patienterne,” siger Per Pfeiffer.

Der er stadig spørgsmål, som mangler svar. Et af dem er, hvad lægerne skal gøre, når sygdommen igen begynder at vokse efter behandling med den nye kombination.

Per Pfeiffer peger på, at det kan blive relevant at undersøge, om patienterne kan fortsætte den målrettede behandling og skifte kemoterapien ud, når sygdommen udvikler sig.

”Det, jeg kunne være lidt i tvivl om, er: Hvad gør vi, når det vokser igen? Hvis man giver FOLFOX og EC, og det vokser efter 15 måneder, kunne man så forestille sig, at man skifter kemoform og fortsætter den biologiske behandling? Det kunne jo være rigtig interessant, hvis man kunne targetere det igen. Det er der garanteret nogen, der tester i fremtiden,” siger han.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Per Pfeiffer: Hvis denne behandling ikke bliver godkendt, er der noget galt i Danmark på Onkologisk Tidsskrift