Hver anden ældre i hjemmeplejen har nedsat syn – mange får ingen hjælp

En stor andel af ældre borgere, der modtager kommunal hjemmepleje, lever med uopdagede synsproblemer. Det viser et nyt dansk studie, som peger på, at gratis adgang til sundhedsydelser ikke altid er tilstrækkeligt.

Synsproblemer blandt hjemmehjælpsmodtagere er langt mere udbredte end hidtil antaget. Det vurderer forskerne bag det ny studie, der advarer om, at konsekvenserne kan være alvorlige: Øget faldtendens, tab af selvstændighed og muligvis hurtigere kognitiv tilbagegang.

”Vi må gøre noget for at finde disse patienter.  Flere af tilstandene kan behandles relativt enkelt. Derfor repræsenterer de uopdagede tilfælde, som vores studie afdækker, tabte muligheder for at forbedre livskvalitet og funktionsevne hos ældre borgere,” siger en af studiets forfattere, professor, forskningsleder og overlæge Torben Lykke Sørensen fra Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital.

Studiet omfattede borgere over 75 år, som modtog kommunal hjemmepleje. Synet blev undersøgt i hjemmet af enten optometrister eller trænede sygeplejerskestuderende. Resultaterne viste, at blandt de 125 deltagere havde 57 procent nedsat synsstyrke på det bedste øje, omkring hver tredje opfyldte internationale kriterier for mild til svær synsnedsættelse og næsten 40 procent havde aldrig været undersøgt af en øjenlæge.

Undersøgelsen identificerede en række øjensygdomme og synsproblemer, herunder ubehandlede behov for briller, grå stær, efterstær, AMD, diabetisk retinopati, glaukom og hornhindesygdomme

Barrierer og skrøbelighed

Danmark har gratis og universel adgang til sundhedsvæsenet, men det er ikke ensbetydende med reel adgang for alle, påpeger Birte Bay, der er ph.d.-studerende ved forskningsenheden, Afdeling for Øjensygdomme, Sjællands Universitetshospital.

”Transportproblemer, skrøbelighed, lang afstand til øjenlæge og andre former for praktiske barrierer kan gøre det svært for ældre hjemmeboende borgere at møde op til undersøgelser. Det er tydeligt i vores i studie, hvor deltagere med nedsat syn blev tilbudt henvisning til fuld øjenundersøgelse. Kun 45 procent tog imod tilbuddet,” siger Birte Bay, der er førsteforfatter på studiet.

Opsøgende hjemmebaserede synstjek er også en mulighed, men modellen kan næppe stå alene, vurderer forskerne, der ser en mere bæredygtig løsning for sig: At enkle synstest bliver en fast del af hjemmeplejens rutinebesøg.

”Det kan gøre det muligt at opdage behandlingskrævende øjensygdomme tidligere og nå flere borgere, som ellers ikke kommer i kontakt med øjenlæger,” siger Birte Bay.

Gevinster hinsides synet

Resultaterne i studiet kan få relevans for både kommuner, almen praksis og det nære sundhedsvæsen, hvor fokus i stigende grad er rettet mod forebyggelse og fastholdelse af ældres funktionsevne, mener Birte Bay.

”Hvis synsproblemer opdages tidligere, kan gevinsten være større end blot bedre syn: Færre fald, større selvhjulpenhed og bedre mulighed for at blive længst muligt i eget hjem,” siger hun.

”Der findes internationale eksempler på community-baserede synsindsatser, men vi er ikke stødt på nogen, der belyser, hvordan synstest kan integreres direkte i den eksisterende hjemmepleje. Det er netop dét, vores studie bidrager med.”

Det kræver oplæring og standardiserede procedurer, men de aktuelle resultater tyder ifølge Birte Bay på, at de mest enkle opgaver godt kan udføres af ikke-øjenfagligt personale efter målrettet træning. Det gælder især visusmåling.

”Det behøver heller ikke være teknisk kompliceret. Vi valgte til det her studie en digital synstest på iPad, dels fordi den ikke er afhængig af de svingende lysforhold i borgernes hjem, og dels fordi hjemmeplejen i forvejen anvender tablets i deres arbejde, hvilket gør løsningen mindre udstyrstung og lettere at integrere i eksisterende arbejdsgange,” siger hun.