Her er højdepunkterne fra verdens største kræftkongres

Skrevet af Bo Karl Christensen den 14. juni 2024. Skrevet i Behandlinger.

Der var både vilde, overraskende og praksisændrende resultater på verdens største kongres for kræftlæger, amerikanske ASCO 2024. En gruppe medicin, der blokerer visse enzymer i kræftceller (kaldet tyrosinkinasehæmmere eller TKI'er), viste sig at være meget effektive mod lungekræft, hvilket udløste langvarige og begejstrede klapsalver. Men det var en anden gruppe af medicin, der blokerer specifikke proteiner på immunceller (kaldet checkpoint-hæmmere), som stjal opmærksomheden og viste imponerende resultater mod nye kræfttyper.

Vi så blandt andet imponerende overlevelseseffekt af en type checkpoint-hæmmer kaldet Imfinzi (durvalumab) mod småcellet lungekræft (SCLC).

Resultaterne fra et stort forsøg kaldet ADRIATIC viste, at patienter, der fik Imfinzi efter kemostråleterapi (en kombination af kemoterapi og strålebehandling), levede betydeligt længere end de, der fik en placebo (en inaktiv behandling), med en risiko for død reduceret med 27 procent.

”Det er meget, meget positivt og et klart resultat. Det er ofte, vi ser en effekt på progressionsfri overlevelse (PFS), men ingen eller lille effekt på samlet overlevelse (OS), men sådan er det ikke her. Her opnår man faktisk en temmelig høj effekt på OS,” sagde Jens Benn Sørensen, overlæge ved Kræftafdelingen på Rigshospitalet. Han fortsatte:

”Det er en glædelig overraskelse, fordi vi har få behandlingsmuligheder ved SCLC, og de nuværende behandlinger er langt fra optimale. Der har været positive studier med immunterapi til avanceret SCLC, men effekten er relativt begrænset sammenlignet med effekten ved ikke-småcellet lungekræft (NSCLC, red.). Af samme grund er immunterapi ikke tilgængeligt til behandling af SCLC i Danmark, selvom det er godkendt i EMA og faktisk bliver brugt i Norge og Sverige.”

Med resultaterne af ADRIATIC mente han dog, at det er på tide at indføre immunterapi til behandling af lokaliseret småcellet lungekræft.

”Det bør helt klart blive ny standard. Det er virkelig gode resultater, som bør ændre praksis, så det glæder vi os til at komme i gang med at bruge,” sagde Jens Benn Sørensen.

Alle patienters kræft forsvandt

I et mindre forsøg (fase II) så vi imponerende resultater, der må siges at være helt unikke for immunterapi i en neoadjuverende setting (behandling før operation). En anden type checkpoint-hæmmer kaldet Jemperli (dostarlimab) havde gjort alle deltagere med lokalavanceret endetarmskræft kræftfrie og uden behov for operation.

Resultaterne fra fase II-studietvar kongressens mest interessante inden for tarmkræft, udtalte Laurids Østergaard Poulsen, som overværede præsentationen. Han er ph.d. og overlæge på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

”Det er det studie, som har størst potentiale til at forandre praksis for de danske patienter. I dag ender de ofte med en omfattende operation og en permanent stomi. Her ser vi en behandling, som kan helbrede uden behov for operation. Det er et opgør med den nuværende måde at gøre tingene på,” sagde han og uddybede:

”41 patienter har færdiggjort behandlingen, og imponerende 100 procent har opnået komplet klinisk respons (uden spor af kræft, red.). 20 af patienterne er sågar fulgt i over to år, uden at der har været tilbagefald eller behov for operation. Det er meget lovende.”

Mere om det her:

Overraskende effekt ved æggestokkræft

Immunterapi har ikke tidligere virket mod æggestokkræft, men hos en særlig hårdt ramt undergruppe med en type kræft kaldet clear-celle carcinom gav Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) flere komplette responser (ingen synlig kræft), viste resultaterne fra et fase II-studie kaldet BrUOG 354.

Selvom studiets data stammer fra ganske få patienter, så er det flotte resultater og lovende nyt, da patienterne responderer dårligt på standardbehandling med kemoterapi, sagde Anja Ør Knudsen, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

”Det er rigtig flotte data for en svært behandlelig patientgruppe, hvor standardbehandlingen har ringe effekt,” sagde hun og fortsatte:

”Immunterapi virker normalt ikke på ovariecancer, men molekylære analyser viser, at clear-celle karcinom er meget anderledes end den typiske æggestokkræft, og studiet her tyder så på, at immunterapi kan have en relevant effekt på denne undergruppe. Det er meget spændende,” siger Anja Ør Knudsen.

Forsøget viste, at behandlingen med nivolumab alene og i kombination med ipilimumab mod clear-celle carcinom havde en positiv effekt. For den ene gruppe patienter var der en positiv effekt hos 14,3 procent, og for den anden gruppe var der en positiv effekt hos 33 procent. Af disse havde næsten halvdelen ingen synlig kræft tilbage.

Mere om det her:

TKI-hæmmere gav jubelbrøl og stående klapsalver

Den helt store fejring fandt sted på kongressens første dag, hvor vi fik præsenteret femårs-data fra fase III-studiet CROWN. I studiet indgik patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft, som blev behandlet med en tyrosinkinasehæmmer kaldet Lorviqua (lorlatinib), og resultaterne viste, at behandlingen havde bremset flertallet af patienternes sygdom i at udvikle sig fem år efter studiets start. Patienterne, der fik lorlatinib, havde stadig ikke oplevet, at deres sygdom blev værre efter fem år, hvilket fik salen til at klappe næsten ustoppeligt, fortalte overlæge Jens Benn Sørensen, som var til stede under præsentationen.

”Det er helt vildt faktisk. Folk klappede og klappede og klappede,” sagde Jens Benn Sørensen, overlæge ved Kræftafdelingen på Rigshospitalet. Han var til stede i salen under ASCO, da resultaterne blev præsenteret.

De nye opfølgningsdata viste, at behandlingen med lorlatinib var meget effektiv. Patienterne, der fik lorlatinib, havde stadig ikke oplevet, at deres sygdom blev værre efter fem år, mens det tog gennemsnitligt lidt over 9 måneder for sygdommen at forværres hos dem, der fik en anden medicin kaldet crizotinib. Dette betyder, at lorlatinib reducerede risikoen for sygdomsforværring med 81%.

For patienter med kræftspredning til hjernen, beskyttede lorlatinib dem i langt højere grad end crizotinib. Hos patienter, der fik lorlatinib, blev sygdommen i hjernen ikke værre, mens det gennemsnitligt tog 16,4 måneder for sygdommen at forværres hos dem, der fik crizotinib. Dette viser, at lorlatinib er meget effektiv til at trænge ind i hjernen og bremse kræftens udvikling, vurderede Jens Benn Sørensen.

”Det er jo ret fantastisk, fordi det er stort set på alle parametre, hvor behandlingen slår igennem. Det er uanset, om patienterne har hjernemetastaser eller ej. Ellers er hjernemetastaser jo et stort problem ved den her sygdom,” sagde Jens Benn Sørensen.

Mere om det her:

Jubelråb på ASCO

Det vakte også stor begejstring på ASCO-kongressen, da resultaterne af medicinen Tagrisso (osimertinib) mod en særlig type uoperabel ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) blev præsenteret. For nylig anbefalede Medicinrådet osimertinib til patienter med operabel sygdom i stadium IIIA, og nu tyder de nye resultater fra et stort forsøg, kaldet LAURA, på, at osimertinib også kan være nyttig til behandling af uoperabel NSCLC.

LAURA-studiet blev præsenteret under en vigtig session på ASCO 2024.

Resultaterne viste, at patienter, der fik osimertinib efter kemostråleterapi (en kombination af kemoterapi og strålebehandling), levede længere uden at deres sygdom blev værre sammenlignet med dem, der fik placebo (en inaktiv behandling). De foreløbige data viser, at patienter i osimertinib-gruppen kunne leve i gennemsnit 39,1 måneder uden sygdomsforværring, mens det kun var 5,6 måneder for placebo-gruppen. Dette førte til stor begejstring blandt publikum på konferencen, og folk klappede og jublede.

Hvis denne positive tendens fortsætter, kan Medicinrådet muligvis komme med endnu en anbefaling for osimertinib, sagde Christa Haugaard Nyhus, ledende overlæge på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus og formand for Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe (DOLG).

”Hvis overlevelsen bliver bedre for den samlede gruppe ved at give osimertinib efter kemostråleterapi, selvom kræften ikke kan ses på scanningsbillede, så tænker jeg, at det kunne blive et godt tilbud til de danske patienter, der ønsker at modtage kemostrålebehandling. Så vi afventer nu, om Medicinrådet også vil godkende til denne gruppe. Men det er meget få patienter, det drejer sig om,” sagde hun.

Ny praksis for spiserørskræft

Der var også plads til at blive klogere på, om kemostråleterapi eller kemoterapi er den bedste behandling før operation for patienter med operabel spiserørskræft.

Resultaterne fra ESOPEC-studiet blev præsenteret som de første ved ASCO’s vigtige session, hvilket imponerede overlæge Morten Mau, der nu mener, at de danske retningslinjer skal revideres.

ESOPEC har sammenlignet behandlingsresultater for patienter med operabel spiserørskræft, der fik enten kemostråleterapi (CROSS) eller kemoterapi (FLOT) før operation. Resultaterne viste tydeligt, at patienter, der fik FLOT, havde en bedre samlet overlevelse end dem, der fik CROSS. Dette besvarer et spørgsmål, som længe har krævet en afklaring.

”Resultaterne sender et klart signal om, at FLOT er bedre end CROSS. Det er meget entydigt, og data kan ikke siddes overhørig. Vi står foran at skulle revidere guidelines for GEJ-området, og her vil ESOPEC uden tvivl få betydning for, hvordan de opdaterede guidelines bliver udformet,” sagde Morten Mau-Sørensen, overlæge på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet.

Efter en median opfølgningsperiode på 55 måneder var den gennemsnitlige overlevelse i FLOT-gruppen 66 måneder sammenlignet med 37 måneder i CROSS-gruppen. Andelen af patienter, der levede i mindst tre år, var 57,4 procent for FLOT og 50,7 procent for CROSS.

Mere om det her:

Andre artikler om ASCO 2024: