P-piller kan øge kvinders risiko for selvmord
Danske forskere har undersøgt, hvordan hormonel prævention som f.eks. p-piller, p-plaster og p-ringe kan øge risiko for selvmord.
selvmord, prævention, p-piller, Øjvind Lidegaard, selvmordsforsøg
Behandlinger for sclerose i en helt ny klasse
To nye immunterapi-behandlinger til patienter med multipel sclerose (MS) bliver inden længe tilgængelige i Danmark. Professor Per Soelberg Sørensen kalder begge produkter for ’velkomne landvindinger.’
multipel sclerose, sclerose, Mavenclad, Ocrelizumab, Ocrevus , Cladribin
Motion virker ligeså godt efter overgangsalderen
Find træningstøjet frem og kom op på spinningcyklen, hvis du er i overgangsalderen. Du opnår nemlig samme effekt af din højintense træning som før menopausen.
Patientformænd og DF: Medicinrådet er på afveje
MEDICINRODET? Medicinrådet og regionerne er på afveje i forhold til et af de centrale principper, som Folketinget har formuleret for arbejdet, lyder det fra patientformænd og Dansk Folkeparti.
Medicinrådet – hvad har vi dog skabt?
ANALYSE/MEDICINRODET? Medicinrådet har rundet et skarpt hjørne. 300 dage har Danmarks nye prioriteringsorgan haft til at placere sig selv på landkortet som en gevinst, ikke bare for regionernes sundhedsbudgetter, men også for patienternes ve og vel. I en række artikler vil Propatienter sætte fokus på Medicinrådets arbejde.
Aalborg om ny sclerose-behandliing: Nemmere men ingen revolution
Mavenclad bliver markedsført som en ny og blidere behandling af multipel sclerose, der kræver mindre monitorering, men afdelingslæge Claudia Pfleger peger på, at en ny behandling altid kræver monitorering.
En læge med et dilemma: ”Mine patienter er de første i rækken, som prioritering går ud over”
Medicinrådets første store beslutning om at afskære patienter med muskelsvind fra ny medicin, blandt andet fordi den er for dyr, betyder også, at de første læger nu befinder sig midt i en meget omtalt og svær prioritering. En af dem er overlæge på Rigshospitalet, Peter Born.
Medicinrådet, hospitalsmad, Magnus Gylling Mortensen, Peter Born, Esma Taskin
Per Soelberg: Langtidseffekt en bekymring ved alle nye præparater
Risikoen for, at Mavenclads længerevarende effekt kan stå i vejen for anden behandling, hvis der kommer sygdomsudbrud før ventet, er der, men det gælder alle nye MS-præparater, siger professor Per Soelberg Sørensen.
multipel sclerose, sclerose, Mavenclad, Per Soelberg Sørensen
Scleroselæge: Ny behandling er godt nyt for patienterne
En ny behandling på markedet afføder altid mere arbejde, ikke mindre, fordi antallet af behandlingsmuligheder hænger eksponentielt sammen med antallet af behandlingsskift. Men nye muligheder er altid godt for patienterne, mener leder af Sydjysk Scleroseklinik, Matthias Kant.
Medicinrådet anbefaler ny standardbehandling til sclerose
Med en forventning om, at behandlingen på sigt vil være billigere end tilsvarende behandlinger, har Medicinrådet anbefalet det nye lægemiddel Mavenclad som et alternativ på lige fod med eksisterende behandlinger til attakvis sclerose.
multipel sclerose, Medicinrådet, slerose, Jørgen Schøler Kristensen
Kræftbehandlinger kan medføre gigt-sygdomme
Læger og forskere finder i stigende grad kræftpatienter, som har udviklet gigt-sygdomme efter at have modtaget immunterapi.
gigt, immunterapi, ACR/ARHP17, reumatologiske, Ami Shah, Laura Cappelli, ACR17
Patienter kan få smerter, fordi de forventer at få det
600.000 danskere tager statiner på grund af for højt kolesteroltal, og en del oplever muskelsmerter som følge af medicinen. Men muskelsmerter ved brug af statiner er forbundet med patienters forventninger til medicinen, viser ny forskning.
hjertekarsygdom, Kolesteroltal, Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, placebo, nocebo
International Lungekræftdag: Fagfolk og politikere diskuterer tidlig opsporing af lungekræft
Hvad skal der til for, at vi i fremtiden bliver bedre til at stille diagnosen lungekræft i et så tidligt stadie som muligt? Det spørgsmål er i fokus, når Patientforeningen Lungekræft i anledning af International Lungekræftdag 20. november inviterer nogle af landets førende faglige og politiske eksperter til diskussion.
lungekræft, Patientforeningen Lungekræft, Lisbeth Søbæk Hansen
Blodpropper skaber frygt for at dø blandt de yngre patienter
Yngre mennesker, der har haft blodpropper i ben eller lunge, har et dårligere mentalt velbefindende end deres jævnaldrende. Og risikoen for, at de tager psykofarmaka er dobbelt så høj.
Diabetes og hjertesygdom er genetisk forbundne
To af verdens største årsager til sygdom og død, diabetes og hjertesygdom, hænger ikke bare sammen pga. livsstil, men også genetisk.
Danske Regioner: Handlingsplan for diabetes kunne have været mere ambitiøs
Regeringens nationale handlingsplan kunne have været mere ambitiøs, vurderer Danske Regioner. ”Det er opsigtsvækkende, at der ikke er mere fokus på forebyggelse og generel folkesundhed i planen,” siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.
diabetes, Danske Regioner, Bent Hansen, diabeteshandlingsplan
Hjertesygdom skyld i kæmpe overdødelighed blandt unge med diabetes
Ny dansk forskning viser, at hjertesygdomme er en stor del af forklaringen på, at børn og unge voksne med type 1 og type 2 diabetes har markant højere dødelighed end jævnaldrende uden diabetes. Alarmerende, mener Diabetesforeningen.
Se den nye nationale diabetes-handlingsplan punkt for punkt
Satspuljepartierne i Folketinget er blevet enige om en ny national diabeteshandlingsplan til 65 mio. kr. Bl.a. skal børn til og med 18 år tilbydes en glukosemåler.
Mange patienter skånes for bekymring ved ny diagnosemetode
En nem og hurtig metode til diagnosticering af åreforkalkning i kranspulsåren er på vej ud i sundhedsvæsnet.
Ny medicin reducerer attakrate hos MS-børn markant i forhold til interferon
Lægemiddelvirskomheden Novartis forbereder ansøgning om godkendelse af lægemidlet Gilenya til børn med multipel sclerose (MS) efter at forskning har vist markant behandlingseffekt og god sikkerhed.
Stelara kan vise sig effektivt mod Lupus
Stelara kan vise sig effektivt mod Lupus
ACR/ARHP 2017: Det anti-IL12 / 23 monoklonale antistof ustekinumab (Stelara) kan være et nyt effektivt middel mod Lupus.
Det antyder et nyt fase 2-forsøg, som producenten Janssen i denne uge præsenterede på den amerikanske reumatologi-forening ACRs årlige møde i San Diego.
Ustekinumab bruges i forvejen til behandling af psoriasis, psoriasisgigt og Crohns sygdom, men IL12/23-vejen menes også at være impliceret i lupus-patogenitet.
Forskerne forsøgte derfor at sammenligne effekten af ustekinumab hos 102 lupus-patienter, der trods standardbehandling havde aktiv sygdom (SLEDAI score ≥6 og ≥1 BILAG A og / eller ≥2 BILAG B score).
Patienterne blev randomiseret (3:2) til at modtage 6 mg/kg ustekinumab IV eller placebo ved wk0 efterfulgt af SC-injektioner af 90 mg q8w ustekinumab eller PBO udover standardbehandlingen.
Det primære endepunkt var andelen af patienter, der opnåede SLE responsindeks (SRI)-4 respons ved wk24.
Større sekundære endepunkter ved wk24 inkluderede ændringer fra baseline i SLEDAI-2K, ændring fra baseline i Physicians Global Assessment (PGA), og antal patienter med BICLA-respons.
Resultaterne viste, at 60 procent af patienterne i ustekinumab-gruppen i uge 24 havde opnået en SRI-4-respons mens det samme kun gjaldt for 31 procent i placebo-gruppen.
Patienter i ustekinumab-gruppen havde større medianændring fra wk0 til wk24 i SLEDAI-2K og PGA sammenlignet med placebo-gruppen. Der blev ikke observeret nogen forskel i andelen af patienter, der opnåede en BICLA-kompositrespons i wk24, men blandt deltagere, der ikke opnåede en BICLA-respons, havde en større andel af ustekinumab-patienterne ingen BILAG-forværring sammenlignet med placebo.
Risikoen for en ny BILAG-flare (mindst en ny BILAG A eller ≥2 ny BILAG B) var signifikant (89 procent) lavere i ustekinumab-gruppen, der desuden havde forbedringer af muskuloskeletale og mukokutane sygdomsegenskaber sammenlignet med placebogruppen.
I wk24 havde 78 procent af ustekinumab-patienter og 67 procent af placebo-patienter mindst en bivirkning. 8,3 procent og 9,5 procent havde mindst en alvorlig bivirkning. Der var ingen dødsfald i undersøgelsen. Bivirkningerne var i overensstemmelse med ustekinumabs sikkerhedsprofil for andre undersøgte sygdomme.
Tilsammen konkluderer forskerne, at ustekinumab havde signifikant bedre effektivitet i kliniske og laboratorieparametre ved behandling af aktiv SLE sammenlignet med placebo - og uden større bivirkninger. Ustekinumab kan være en effektiv behandling med en ny virkningsmekanisme til behandling af SLE.