Dansk forsker: Lancet-studie giver misvisende billede af brystkræft i Danmark

Et globalt studie i tidsskriftet Lancet Oncology placerer Danmark markant dårligere end de øvrige nordiske lande målt på dødelighed af brystkræft. Men ifølge en dansk forsker giver studiet et misvisende billede af udviklingen i Danmark.

”Den her artikel præsenterer tal på brystkræft i Danmark, som jeg ikke kan genkende,” siger Frederik Palshof, som er ph.d.-studerende ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Frederik Palshof har i sin forskning beskæftiget sig indgående med fremtidens stigning i kræfttilfælde, og pt. er han ved at skrive ph.d. om udviklingen i brystkræft i de nordiske lande frem mod 2050.

Derfor læste han studiet fra Lancet Oncology, som analyserer udviklingen i brystkræft fra 1990 til 2023 med data fra 204 lande, med stor interesse.

Modeltal viser højere dødelighed for Danmark

Målt på dødelighed placerer Lancet-studiet Danmark markant dårligere end de øvrige nordiske lande. Ifølge studiets estimater døde omkring 1.530 danske kvinder af brystkræft i 2023, svarende til en aldersstandardiseret dødelighed på 22,2 per 100.000 kvinder.

Til sammenligning lå dødeligheden i Norge på 13,2 per 100.000, Sverige på 14,5 og Finland på 17,4. Altså en markant overdødelighed for Danmark, som i studiet lå mellem fem og ni dødsfald højere per 100.000 kvinder end vores nabolande.

Problemet er bare, at tallene er misvisende, fortæller Frederik Palshof.

”Forfatterne bag studiet består af forskere fra hele verden, og de har lavet et stort stykke arbejde, men faktum er bare, at i Danmark har vi nogle af de allermest komplette kræftregistre i hele verden, og de tal, som de bruger i artiklen, kan jeg ikke genkende,” siger han.

Frederik Palshof baserer sin kritik på tal fra den nordiske database NORDCAN, som samler kræftdata fra alle de nordiske lande.

Databasen er frit tilgængelig og giver et meget præcist billede af, hvor mange der får kræft, også i Danmark. Ifølge Frederik Palshof er registrene op mod 99 procent komplette og rækker mere end 80 år tilbage, hvilket gør dem ”blandt de bedste og mest omfattende i verden.”

Ifølge NORDCAN fik knap 5.300 danske kvinder brystkræft i 2023 og ca. 1100 døde af sygdommen. Til sammenligning rapporterer Lancet-studiet, at 4.600 kvinder fik brystkræft, og 1500 døde af sygdommen i 2023.

”Det er en ret betydelig forskel. Og det gælder ikke kun i Danmark, men også de andre nordiske lande, at der er ret store afvigelser,” siger Frederik Palshof.

”Når deres grundtal for, hvor mange kvinder der får brystkræft, og hvor mange der dør af sygdommen, er så forskellige fra de virkelige tal, vil jeg være påpasselig med at tolke for meget af de standardiserede dødsrater.”

Forfattere: Vi justerer for at kunne sammenligne globalt

Forfatterne bag det nye studie er en del af det internationale Global Burden of Disease-samarbejde, som ledes af Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME) ved University of Washington i USA og samler forskere fra en lang række lande.

Onkologisk Tidsskrift har forelagt dem Frederik Palshofs kritik, og de anerkender forskellene fra deres egne data til de danske registre – men afviser samtidig, at de gør resultaterne mindre relevante.

GBD anvender en standardiseret metode, hvor alle lande – også dem med gode registre – gennemgår samme modelbaserede justeringer, forklarer forfatterne. Formålet er at gøre data sammenlignelige på tværs af lande med meget forskellig datakvalitet.

”Hvis vi brugte rå registerdata for Danmark, men modelestimater for lande med mangelfulde data, ville det begrænse sammenligneligheden,” skriver de i et samlet mail-svar.

De fremhæver blandt andet, at modellen kan ændre registreringen af, hvad en person er død af. Den kobler også antallet af nye sygdomstilfælde med antallet af dødsfald ved hjælp af såkaldte mortality-to-incidence-ratioer, som viser forholdet mellem, hvor mange der får sygdommen, og hvor mange der dør af den.

Den forklaring rykker dog ikke ved Frederik Palshofs skepsis.

”Forfatterne beskriver, at de bruger en standardisering for at gøre landende sammenlignelige, hvilket er en nødvendighed, hvis man vil sammenligne lande med forskellige aldersfordelinger. Men når deres tal på, hvor mange kvinder der får brystkræft og dør af sygdommen årligt, er så skæve, synes jeg, at man skal være påpasselig med at bruge dem,” siger han og pointerer, at studiet ikke beskriver, hvor forfatterne har deres originale tal fra.

”Når det kommer til at vurdere udviklingen i behandling og dødelighed i lande med mindre komplette registre, kan studiet godt bruges, men at vurdere det i de nordiske lande, ville være synd,” siger Frederik Palshof.

Konklusion: Flere får brystkræft globalt

Det nye studie har imidlertid ikke haft til formål at fokusere på hverken Danmark eller de nordiske lande specifikt, men at kortlægge den globale udvikling i brystkræft siden 1990.

Hovedkonklusionen er, at sygdomsbyrden fortsat stiger globalt, såvel i højindkomstlande som i lande med lavere indkomstniveauer. I 2023 estimerer forskerne, at 2,3 millioner kvinder fik brystkræft, mens 764.000 døde af sygdommen. Samtidig er der markante geografiske forskelle: Mens dødeligheden generelt falder i højindkomstlande, stiger både forekomst og dødelighed i mange lavindkomstlande.

Ifølge forfatterne afspejler udviklingen fremskridt i screening, diagnostik og behandling i rige lande – men også store uligheder i adgang til sundhedsvæsen globalt.

”De råber vagt i gevær og fremhæver, at der skal mere fokus på brystkræft. Og det er et meget stort stykke arbejde, de har foretaget, så på den måde er det et interessant og spændende studie,” siger Frederik Palshof og fortsætter:

”De konkluderer, at både i højindkomst- og lavindkomstlande er der flere, der får brystkræft i 2023 i forhold til 1990, hvor de starter. Så det er en dyster konklusion, at selv i de lande, hvor vi tænker, at vi har gode sundhedssystemer, er der stadig flere, der får brystkræft.”

Hvordan ser det reelt ud i Danmark?

Ser man på de danske registerdata, tegner der sig et mere nuanceret – og på nogle punkter mere positivt – billede end i Lancet-analysen.

Ifølge NORDCAN fik 5.285 danske kvinder brystkræft i 2023, og 1.149 døde af sygdommen. Samtidig er overlevelsen forbedret markant de seneste årtier. I dag er omkring 91–92 procent af patienterne i live fem år efter diagnosen, og omkring 87–88 procent lever efter ti år.

Tilbage i starten af 00’erne lå 5 års-overlevelsen under 80 procent, og Danmark haltede efter de øvrige nordiske lande. I dag er forskellene nærmest udlignet.

”Overlevelsen er stort set ens i Norden i dag,” siger ph.d.-studerende Frederik Palshof.

Dermed bekræfter de danske data på sin vis en af Lancet-studiets overordnede pointer: At prognosen for at overleve med brystkræft er blevet markant bedre i højindkomstlande som Danmark.

Overlevelse og dødelighed er ikke det samme

Billedet ændrer sig dog, når man ser på dødelighed. For selvom overlevelsen er på niveau med vores nabolande, ligger dødeligheden fortsat højere i Danmark. Den aldersstandardiserede dødelighed er 29 per 100.000 kvinder mod 19 i Norge og 20 i Sverige.

Men Frederik Palshof understreger, at man skal være varsom med at tolke dødelighedstal isoleret. Overlevelse og dødelighed måler nemlig ikke det samme.

Mens overlevelse siger noget om, hvor længe en patient lever efter diagnosen – og i høj grad er et udtryk for kvaliteten af behandlingen – er dødelighed et mere sammensat mål, som både afhænger af behandlingen og af, hvor mange der får sygdommen.

”I lande, hvor mange kvinder får brystkræft, vil der naturligt også være flere, der dør af sygdommen – selv hvis behandlingen er god,” forklarer han.

Netop her skiller Danmark sig ud. Danmark har nemlig den højeste forekomst af brystkræft i Norden med en aldersstandardiseret incidens på omkring 145 tilfælde per 100.000 kvinder mod henholdsvis 143 i Norge, 138 i Finland og 133 i Sverige – en forskel, der har været stabil siden 1990.

”Det, vi hæfter os mest ved, er, hvor længe en kvinde lever efter diagnosen. Og der ligger vi altså på niveau med de andre nordiske lande,” siger han.

Kan udglatte vigtige tendenser

Forfatterne erkender, at GBD-metoden kan have konsekvenser for fortolkningen – især i lande med gode data. De globale estimater er designet til at vise langsigtede tendenser og kan derfor ”udglatte” kortsigtede udsving, som ellers fanges i nationale registre.

Derfor anbefaler de også, at lande som Danmark bruger egne registerdata til lokal planlægning, mens GBD primært bør anvendes til globale sammenligninger.

”GBD er ikke tænkt som en erstatning for nationale registre i lande med komplette data. Vi opfordrer til, at beslutningstagere og klinikere bruger nationale registerdata til at følge lokale tendenser. GBD leverer derimod standardiserede estimater af den samlede sygdomsbyrde og har størst værdi i lande uden gode registre samt til globale og regionale sammenligninger,” skriver forfatterne.