" Lungekræft er ikke én sygdom: Hvert tilfælde af lungekræft har individuelle karakteristika, som er afgørende for valget af behandling. De behandlinger, vi har til rådighed nu, forlænger overlevelsen markant," siger Peter Meldgaard.

Lungekræft-læge: Realistisk at forsøge at gøre nogle former for lungekræft til kroniske sygdomme

Skrevet af Maiken Skeem den 19. november 2019. Skrevet i Lungekræft.

Man ved mere og mere om de forskellige mutationer, som driver lungekræften - og der kommer derfor stadigt flere præparater på hylderne. Den langt mere målrettede behandling øger femårsoverlevelsen markant – og i fremtiden vil det formentlig være realistisk, at man forsøger at gøre nogle former for lungekræft til kroniske, mener overlæge Peter Meldgaard, overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Behandling af lungekræft kan være operation, strålebehandling, kemoterapi eller anden form for medicinsk behandling, for eksempel immunterapi. Valg af behandling afhænger af typen af lungekræft og af, hvor udbredt kræften er. Langt de fleste patienter får desværre først konstateret lungekræft i stadie IV, når sygdommen har spredt sig – men især når kræften anses for at være uhelbredelig, er der heldigvis sket en hastig udvikling inden for behandlingen. Tidligere behandlede man udelukkende fremskreden lungekræft med kemoterapi. I dag er der kommet nye grupper af medicinsk behandling til - målrettet behandling og immunterapi – og der kommer stadig flere præparater inden for de to kategorier på hylderne, fortæller overlæge på Aarhus Universitetshospitals onkologiske afdeling, Peter Meldgaard:

”I løbet af de seneste fem-ti år er vi blevet langt klogere, når det handler om de genetiske forandringer, der driver lungekræft og derfor også på, hvordan sygdommen skal behandles. Lungekræft er ikke én sygdom: Hvert tilfælde af lungekræft har individuelle karakteristika, som er afgørende for valget af behandling. De behandlinger, vi har til rådighed nu, forlænger overlevelsen markant.”

Patienterne kan stadig planlægges et liv, der skal leves

Lungekræft i stadie IV er dog endnu uhelbredelig, og ifølge Peter Meldgaard dør man af sin sygdom. Men for ti år siden døde man typisk inden for otte til ti måneder efter diagnosen. I dag lever de fleste patienter langt over et år, og flere lever længere end fire år.  

”Det har naturligvis rigtig stor betydning fra patientens perspektiv. De kan nu stadig planlægge et liv, som skal leves.”

Det er dog efterhånden ikke længere urealistisk, mener Peter Meldgaard, at man gennem målrettet behandling på et tidspunkt ude i fremtiden vil se, at visse undergrupper af lungekræft vil blive kroniske. Man kan nemlig allerede i dag ud fra biomarkører (forskellige målepunktermålrette og personalisere behandlingen i langt højere grad end tidligere.

”De sidste års erfaring viser tydeligt, at personaliseret behandling kan forbedre behandlingsresultatet og dermed prognosen for den enkelte lungekræftpatient.”

Kombinationsbehandling endnu ikke godkendt

Biomarkører kan bruges til at udvælge patienter til henholdsvis kemoterapi, målrettet behandling eller immunterapi.

Det er vedtaget, at man i de diagnostiske kræftpakker skal udredes og have den bedst egnede behandling som førstelinje-behandling. Behandlingen virker således typisk i længere tid – men også når præparaterne holder op med at virke, og når kræften udvikler sig, ved lægerne nu mere om, hvad de skal gøre. For eksempel ved man, at nogle tilfælde af ikke-småcellet lungekræft har mutationer – kaldet EGFR og ALK – og der er flere stoffer, som er målrettet og effektive overfor de to mutationstyper.

Også immunsystemet er vigtigt, når det handler om at få lungekræften til at holde sig i ro. Man ved, at hvis den ikke-småcellede lungekræft er PD-L1-positiv – hvis den har et enzym på kræftcellens overflade, som blokerer for kontakten til T-cellerne i immunsystemet – så er det ofte virksomt at give patienten immunterapi, en såkaldt PD-L1-hæmmer. Ved at hæmme PD-L1 kan kontakten genetableres, og T-cellerne kan gå til angreb på kræften.

Især viser nye studier, at kombinationen af to immunstoffer kan øge den tiden uden tilbagefald markant. Kombinationsbehandlingen er dog endnu ikke godkendt i Danmark, og det betyder, at man fortsat kombinerer immunterapi med kemoterapi til den gruppe af patienter, fortæller Peter Meldgaard: 

”Vi har skruet ned for brugen er kemoterapi i takt med, at vi har fået flere og flere andre behandlinger til rådighed – men kombinationen af kemo- og immunterapi er både effektiv og også tålelig,” siger han.

Behandlinger

Targeteret behandling:

Man kan undersøge for, om der er genmutationer i kræftcellerne fra vævsprøven. Disse genmutationer kan forudsige, om der vil være gavnlig virkning af målrettet (targeteret) behandling og hvilken behandling, der i givet fald er mest virkningsfuld. Desværre kan det tage op til en uge at få svar på en genmutation-undersøgelse. De genmutationer, man undersøger, og som kan behandles på nuværende tidspunkt, hedder EGFR, ALK og ROS1. Men flere andre er ved at blive undersøgt som angrebsmål for kræftbehandling med TKI-tabletbehandling, for eksempel RET, MET og BRAF-mutationer. Flere andre forventes at komme til.

Man kan også finde disse forandringer i blodprøver fra patienterne, og dette åbner for vurderinger af effekten af behandlingen samt hvorfor en given behandling ikke virker længere.

Immunterapi:

Vævsprøven fra kræftsvulsten undersøges for forekomst af PD-L1 proteinet, som kan være markør for virkning af immunterapi. Immunterapi er antistofbehandling, der gives som en infusion i blodåren med nogle ugers mellemrum, ofte to til fire ugers interval. Behandlingen aktiverer en undergruppe af kroppens hvide blodlegemer, således at kroppens eget immunforsvar aktiveres til at bekæmpe kræftsvulsten.

Man forsker imidlertid stadig i at finde andre og flere biomarkører for personaliseret behandling, og der er således også flere biomarkører på vej - ikke kun til targeteret behandling, men også til brug for at forudsige effekten af klassisk kemoterapi.

Kilde: Netdoktor.dk