Vær opmærksom: Lungekræft kan være svær at opdage

Skrevet af Bo Karl Christensen den 30. oktober 2019. Skrevet i Lungekræft.

Symptomer på lungekræft kan i begyndelsen virke uskyldige eller ligne symptomer fra en anden lidelse. Hvis du er ryger, skal du sørge for at opsøge læge, hvis du hoster i over seks uger, eller du oplever en forværring af din lungefunktion som KOL-patient.

”Hvis du har KOL, hvor hoste er en del af sygdomsbilledet, er det nemt ikke at tænke nærmere over det, hvis hosten bliver værre. Men det kan være et tegn på lungekræft, som KOL-patienter er i større risiko for at få. Derfor gælder det om at søge læge, hvis der er sket en forværring. Mange, specielt mænd, går i lang tid med symptomer uden at tage kontakt til lægen,” siger Torben Riis Rasmussen, overlæge og klinisk lektor på lungemedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Han er også formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe.

En kræftknude i lungerne har som regel vokset i lang tid - måske over et år - før den giver symptomer. Det betyder også, at du skal handle hurtigt, når symptomer endelig opstår, så lægerne kan få sat undersøgelserne og behandlingen i gang.

”Symptomerne behøver ikke kun være fra luftvejene, men kan komme snigende som udpræget træthed. Hvis du er ryger eller tidligere ryger og begynder få nye symptomer, bør du tage kontakt til din læge,” siger Torben Riis Rasmussen.

Mistanken begynder hos egen læge

Det er din egen læge, der skal tage affære og få dig videre i systemet. Det kræver, at lægen får en mistanke. Langvarig hoste er det primære symptom på lungekræft, men der skal mere til for at rejse en mistanke. Hvis du til gengæld er over 50 år, er ryger, oplever træthed eller har tabt vægt samtidig med, at du har hostet i mere end seks uger, så vil lægen reagere hurtigt og give dig en tid til en CT-scanning af lungerne. Scanningen kan indikere, om der er tale om lungekræft, eller om eventuelle symptomer kan stamme fra noget andet, såsom lungebetændelse.

”CT-scanningen bliver efterfølgende set af en radiolog og en lungemediciner , som kalder dig ind til samtale i løbet af få dage, hvis der er tegn på kræft. Herfra vil lungemedicineren typisk have en plan for, hvad der skal ske for at stille en præcis diagnose, så du kan få den rette behandling. Der skal blandt andet tages en vævsprøve af kræften, og så skal der laves en såkaldt PET-scanning, som kan afsløre, om kræften har spredt sig rundt om i kroppen og skabt det, man kalder metastaser,” siger Torben Riis Rasmussen.

40 procent af lungekræftpatienter har et stadie med lokaliseret sygdom, hvor sygdommen er i et mindre område.
Et sted mellem 25 procent og 33 procent kan nøjes med en operation.
Et sted mellem 15-20 procent har lungekræft, hvor den er lokal-avanceret. Det vil typisk sige, at kræften er vokset ind i lymfeknuder centralt i midtbrystet omkring luftrøret, så den ikke kan bortopereres, men til gengæld er så lokaliseret, at kræften kan strålebehandles.
Cirka 50 procent af lungekræftpatienter har så udbredt kræft, at de ikke kan helbredes og må nøjes med livsforlængende behandling.

”I dag er vi kommet så langt med vores behandlinger, at flere og flere kan leve lang tid med lungekræft,” siger Torben Riis Rasmussen.

De mest fremtrædende symptomer

De hyppigste symptomer hos mennesker med lungekræft er:

Hoste i mere end seks uger. Ses hos cirka 70 procent.
Hoste blodigt slim op (opspyt). Ses hos cirka 40 procent.
Åndenød. Ses hos cirka 40 procent.
Smerter i brystet. Ses hos cirka 35 procent.
Generelle symptomer (træthed, svedtendens, appetitløshed og vægttab). Ses hos mere end 30 procent.
Hæshed. Ses hos cirka 5 procent.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse