Lungekræft-patient: ”Det var mit held, at jeg blev smittet af mit barnebarn”

Det begyndte med fem dages hoste - og ganske kort tid derefter en diagnose på lungekræft. Efter et hæsblæsende forløb blev Hanne Fransen erklæret rask. I dag takker hun sit barnebarn, fordi hun smittede hende med den virus, som fik hende til at gå til lægen. Ellers ville Hanne Fransen måske stadig i dag gå rundt med en uopdaget lungekræft.

”Heldigvis kan børnebørn være til lidt nytte” – sådan sagde den læge på Aarhus Universitetshospital, som i februar i år opererede 69-årige Hanne Fransen for en kræfttumor i højre lungelap. Det var nemlig barnebarnet, halvandet-årige Almira-Pi, som havde givet sin hoste videre til sin mormor kort tid forinden. Hanne Fransen har i mange år haft astma og har senere i livet fået konstateret KOL – men noget fik hende alligevel til at gå til lægen den dag i februar i år.

Det skulle vise sig, at det var en rigtig god ide.

I min bevidsthed var kræft lig med død

Lægen kunne ikke høre nogen mislyde på Hanne Fransens lunger – men sendte hende alligevel til røntgen for en sikkerheds skyld. Herfra gik det stærkt. En CT-scanning bekræftede mistanken og Hanne Fransen blev sendt direkte i et kræftpakke-forløb på Aarhus Universitetshospital.

”Det ser ikke godt ud,” var lægens melding umiddelbart efter CT-scanningen og lige der væltede hele Hanne Fransens verden.

”I min bevidsthed var kræft lig med død, og de næste fire dage, inden samtalen på hospitalet, kunne jeg slet ikke være nogle steder eller i mig selv,” fortæller hun.

Heldigvis satte samtalen alting lidt mere i perspektiv.

”Lægen sagde blandt andet til mig, at hvis ikke den røntgen var blevet taget, så kunne jeg nemt have gået mellem et og halvandet år, inden symptomerne ville have vist sig. Jeg hørte det, som om, at jeg til trods for den uheldige situation, som jeg var i, alligevel havde været heldig, at kræften var blevet opdaget på et tidligt tidspunkt, og at mine udsigter derfor også var gode.”

Hellere to gode år end fem elendige

Selve forløbet varede i alt knap fem uger. Hanne Fransen blev opereret ved en kikkertoperation, hvor hun fik fjernet en 28 mm stor tumor og nogle lymfeknuder, som det heldigvis viste sig var fri for kræft. Ingen yderligere behandling var nødvendig, mente lægerne, og i dag er Hanne Fransen erklæret rask. Selvfølgelig er Hanne Fransen lykkelig for, at så alvorlig en diagnose har haft så heldig en udgang, men hun synes, at det har været svært, at forløbet har været så hæsblæsende:

”Hele forløbet foregik på lungeafdelingen, og jeg var slet ikke i hele perioden i kontakt med andre kræftpatienter. Det, som måske har manglet under og efter forløbet, har været at tale med andre i samme situation,” siger hun.

Hanne Fransen går til kontrol og skal blive ved med det de næste fem år. Hun er rask – men ved godt, at der altid er en risiko for, at sygdommen vender tilbage. Tankerne om fremtiden plager hende dog ikke, og hun har fundet ro i sin nuværende situation, fortæller hun:

”Heldigvis har jeg en dejlig mand, som fortæller mig, at det ’det var det’ - og at nu skal vi se fremad. Jeg er ikke nervøs for mit kontrolforløb, og jeg lever med bevidstheden om, at risikoen ved at leve er, at døden hænger et sted derude i den anden ende.”

Det var aldrig på tale, at Hanne Fransen skulle have kemoterapi eller strålebehandling efter operationen, så hun skulle ikke tage stilling til, om det var noget, hun overhovedet ville:

”Det er selvfølgelig svært at sige, hvad man ville have sagt i den situation, men umiddelbart ville jeg nok takke nej. Jeg vil hellere have to gode år tilbage end fem elendige.”