Bedre alternativer til koloskopi: Nyt studie skaber håb for tarmpatienter

En koloskopi, som er en undersøgelse af tarmen med en kikkert, er ofte upopulær blandt patienter. I mange år har den været den foretrukne metode til at holde øje med tarmsygdommen Crohns sygdom. Nu kan den dog blive erstattet af mere behagelige alternativer som en ultralydsundersøgelse af tarmen eller en simpel afføringsprøve.

Det viser et nyt studie udført af danske forskere, som for første gang har sammenlignet fire forskellige alternative metoder til vurdering af behandlingsrespons hos patienter med Crohns sygdom.

Studiet viser, at ultralyd af tarmen og en afføringsprøve, der måler stoffet calprotectin, giver de mest præcise resultater. Kapselendoskopi, hvor patienten sluger et lille kamera, klarede sig også godt, men kunne kun bruges hos tre ud af fire patienter, fordi nogle havde forsnævringer i tarmen. MR-scanning af både tynd- og tyktarmen viste sig at være væsentligt mindre præcis end de andre metoder.

”Vores guldstandard har altid været koloskopi, men det er en ressourcetung undersøgelse, som ovenikøbet er ubehagelig for patienterne. Vi har brug for noget mere patientvenligt, som sikkert og pålideligt kan give os svar på, om behandlingen virker,” forklarer sidseforfatter Michael Dam Jensen om baggrunden for undersøgelsen. Han er overlæge på Esbjerg Sygehus og klinisk lektor på Syddansk Universitet.

Resultaterne bestyrker Michael Dam Jensen i, at koloskopien i mange tilfælde kan erstattes af mere patientvenlige metoder.

”Jeg tror, at vi i de kommende år vil opleve, at koloskopien glider mere i baggrunden i takt med, at nye metoder vinder indpas. Dermed ikke sagt, at koloskopien helt glider ud. Der vil fortsat være situationer, hvor vi er nødt til at anvende den.”

Overraskende resultater

Michael Dam Jensen hæfter sig især ved, at en afføringsprøve, der måler stoffet calprotectin, klarer sig godt og kan måle sig med tarmultralyd, som får megen opmærksomhed i disse år. Metoden har mange år på bagen og bruges typisk til at vurdere sygdomsaktivitet.

”Det nye og ret overraskende er, at fækal calprotectin faktisk performer lige så godt som tarmultralyd til vurdering af behandlingsrespons. Det er en markør, vi måler i en simpel fæcesprøve, som patienterne kan lave derhjemme og sende ind til sygehuset. Det tager ikke tid fra samtalen, når patienten er på sygehuset, og det er virkelig billigt,” siger han.

Resultatet sætter spørgsmålstegn ved, hvornår man skal anvende tarmultralyd.

”Nogle advokerer for, at vi skal bruge tarmultralyd systematisk i monitoreringen af sygdommen. Men idet afføringsprøven er lige så effektiv, kan man godt diskutere, om det nu også er sundhedsøkonomisk fornuftigt. Tarmultralyd er forbundet med nogen flere ressourcer end afføringsprøven, selvom den er betydeligt billigere og mindre tidskrævende end koloskopien;” siger Michael Dam Jensen.

Pres på ambulatorierne

Han understreger, at tarmultralyd uden tvivl vil spille en vigtig rolle i monitoreringen af Crohns sygdom, men at den måske ikke skal anvendes systematisk.

”Når det er muligt, skal vi måske bare bruge det simpleste værktøj, vi har – og det er afføringsprøven. Så kan man – hvis man er i tvivl eller har brug for mere detaljeret viden – supplere med en ultralydsscanning. Hvis det stadig ikke er nok, kan man gå videre til kapselendoskopi, og hvis det ikke er muligt på grund af forsnævringer, kan man bruge koloskopien som en sidste mulighed,” siger Michael Dam Jensen.

”Det er afgørende, at vi gør os disse overvejelser. Vi har et stort og stigende antal patienter med inflammatorisk tarmsygdom, og vi får flere og flere behandlinger. Det lægger pres på ambulatorierne, og vi er nødt til at bruge vores ressourcer mest hensigtsmæssigt.”

Studiet i detaljer

Studiet undersøgte patienter med Crohns sygdom, der skulle starte behandling med enten binyrebarkhormoner eller biologiske lægemidler. For at måle effekten blev patienterne undersøgt både før behandlingen og igen efter 12 uger. Undersøgelserne omfattede koloskopi, ultralyd af tarmen, en afføringsprøve for calprotectin, kapselendoskopi og MR-scanning af tarmene. Behandlingen blev vurderet som succesfuld, hvis der var en reduktion på mindst 50 procent i en særlig score, der måler sygdomsaktivitet (SES-CD).

Af de 50 patienter, der gennemførte studiet, viste halvdelen forbedringer. Kapselendoskopi blev dog udeladt hos 12 patienter (24 procent) på grund af forsnævringer i tarmen. Alle undersøgelsesmetoder viste markante fald i sygdomsaktiviteten hos patienter, der havde effekt af behandlingen:

De forskellige metoder blev vurderet på, hvor gode de var til at opdage, om behandlingen virkede. Her kiggede forskerne både på, hvor ofte metoderne fandt forbedringer, når de faktisk var der, og hvor gode de var til at undgå at vise forbedringer, hvis der ikke var nogen.

Resultaterne var som følger:

• Tarmultralyd fandt forbedringer i 80 ud af 100 tilfælde, hvor der var effekt, og undgik at vise falske forbedringer i 78 ud af 100 tilfælde.
• MR-scanning fandt kun forbedringer i 65 ud af 100 tilfælde, men undgik falske forbedringer i 87 ud af 100 tilfælde.
• Kapselendoskopi fandt forbedringer i 88 ud af 100 tilfælde og undgik falske forbedringer i 87 ud af 100 tilfælde.
• Calprotectin i afføring var bedst og fandt forbedringer i 90 ud af 100 tilfælde og undgik falske forbedringer i 86 ud af 100 tilfælde.