
Brystkræftforeningen er skuffet over, at adgangen til den bedste og nyeste medicinske behandling ikke er blevet en del af oplægget, siger Anja Skjoldborg Hansen.
Patientforeninger savner fokus på bedre medicinske behandlinger i Kræftplan V
Opdateret 16. januar med kommentarer fra Dansk Myelomatose Forening.
Brystkræftforeningen, Dansk Myelomatose Forening og KIU (Kræft i Underlivet) hilser det faglige oplæg til Kræftplan V fra Sundhedsstyrelsen velkommen og er generelt positive over for de mange initiativer. Alle tre foreninger savner dog et stærkere fokus på adgang til ny og bedre medicinsk behandling.
Brystkræftforeningen er positivt overrasket over, hvor mange af deres mærkesager der er blevet inkluderet i oplægget.
25 år med kræftplaner
2000: Første kræftplan styrkede kapaciteten inden for stråle-, medicinsk og kirurgisk behandling.
2005: Anden kræftplan forbedrede organiseringen af patientforløb og lagde grunden til pakkeforløb for kræft. Der var også fokus på tobaksforebyggelse og kræftkirurgi.
2010: Tredje kræftplan styrkede tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Pakkeforløb blev revideret, og opfølgningsprogrammer blev introduceret.
2016: Fjerde kræftplan, også kaldet ‘Patienternes Kræftplan’, fokuserede på forebyggelse, bedre behandling og mere inddragelse af patienter.
2025: Femte kræftplan omfatter bl.a. en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker.
”Vi er i Brystkræftforeningen positivt overrasket over, hvor mange af vores mærkesager, der er afspejlet i det faglige oplæg til Kræftplan V," siger formand Anja Skjoldborg Hansen.
Foreningen er især glade for, at screeningen for brystkræft bliver individualiseret og tilpasset den enkeltes risikoprofil.
”Det er vejen frem til en mere effektiv og skånsom behandling af brystkræft. Samtidig er vi meget glade for en bedre og mere ensartet adgang til rehabilitering og palliation og det øgede fokus på at behandle, men også forebygge senfølger,” siger Anja Skjoldborg Hansen.
Brystkræftforeningen er også gladefor, at der nu endelig er fokus på inddragelse af patienterne i planlægning af deres behandling.
"Det er utroligt vigtigt, at man bliver mødt som et helt menneske og ikke som en sygdom. Vi bidrager gerne som patientforening til at få både risikobaseret screening og reel patientinvolvering implementeret i praksis," siger hun.
Brystkræftforeningen udtrykker dog skuffelse over, at adgangen til den bedste og nyeste medicinske behandling ikke er blevet en del af oplægget.
”Her vil vi fortsat arbejde aktivt for, at prioriteringsdiskussioner ikke står i vejen for, at danske brystkræftpatienter kan modtage den bedst mulige behandling ud fra en faglig vurdering,” understreger Anja Skjoldborg Hansen.
KIU: Fokus på senfølger og tidlig diagnosticering
Formand for KIU, Gitte Kühne Plambek, byder Kræftplan V velkommen og ser frem til at gennemgå oplægget i detaljer. Hun fremhæver vigtigheden af, at livskvaliteten for kvinder, der lever med eller har overlevet en kræftsygdom, er i fokus.
”Det er vigtigt at holde fast i forståelsen af, at man ikke nødvendigvis er rask, fordi man er erklæret kræftfri. Mange kvinder, der har haft eller lever med kræft i underlivet, oplever lette til svære senfølger, som alvorligt forringer deres livskvalitet,” siger Gitte Kühne Plambek.
KIU lægger vægt på behovet for ensartede tilbud om behandling af senfølger, så klinikker og behandling ikke afhænger af patienternes bopæl. Derudover fremhæver foreningen betydningen af rettidig udredning og diagnosticering samt en styrket rolle for praktiserende læger i patientforløbene.
En udfordring, KIU ser i oplægget, er ligesom Brystkræftforeningen manglen på fokus på nye medicinske behandlinger.
”I Kræftplanen medtages kun brug af AI og bedre teknik, men der mangler afsnit om brugen af ny og bedre medicinske behandlinger. For kvinder med kræft i underlivet og samtlige kræftpatienter er der ingen tid at spilde,” siger Gitte Kühne Plambek.
Dansk Myelomatose Forening: Vi er meget skuffede
Også Dansk Myelomatose Forening melder sig i koret, som mener, at der mangler fokus på ny medicin.
"Vi er meget skuffede over, at adgang til nye behandlinger (ATMP’er) imod kræft ikke er med i oplægget til kræftplan V. Det er en stor mangel, som vi håber, der vil blive rådet bod på under de politiske forhandlinger," siger Carsten Levin, formand for Dansk Myelomatoseforening.
ATMP er en forkortelse for Advanced Therapy Medicinal Product. Det er avancerede lægemidler som eksempelvis genterapier.
Ud over det er Dansk Myelomatose Forening overvejende positiv overfor oplægget til ny kræftplan V.
"Vi er især meget glade for anbefalingerne, der handler om, at rehabilitering, indsatser imod senfølger og palliative indsatser skal indtænkes i kræftforløbene fra dag et som en integreret del af behandlingsforløbet. I dag er det tilfældigt, og kan afhænge af region og postnummer, om en patient får hjælp eller ej, og dette forringer alvorligt livskvaliteten hos mange myelomatosepatienter," siger Carsten Levin.
"Det ligger os også meget på sinde, at myelomatosepatienter og andre uhelbredelige kræftpatienter vil kunne få hjælp til senfølger på lige fod med helbredte kræftpatienter. Vores sygdom er uhelbredelig, men det betyder jo ikke, at vi ikke også får alvorlige senfølger efter både sygdom og behandling, som vi må leve med resten af livet. Som situationen er nu, bliver vi nægtet adgang til senfølgecentrene og de få andre steder, hvor man kan blive udredt og behandlet for senfølger som for eksempel kroniske smerter," siger han.
Alle foreninger håber, at ressourcerne vil følge de gode intentioner i Sundhedsstyrelsens oplæg, og at de politiske forhandlinger vil føre til konkrete og hurtige forbedringer for alle kræftpatienter.
Kræftplan V forventes at blive præsenteret i løbet af foråret 2025.
Relaterede artikler
Anbefalinger fra det faglige oplæg til Kræftplan V
Kræftplan V tager udgangspunkt i tre temaer:
- Individualisering og differentiering af indsatser gennem patientforløbene.
- Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene.
- Udvikling af kvalitet i indsatserne.
De konkrete anbefalinger:
-
Opdatering af pakkeforløb:
Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft for at sikre veltilrettelagte forløb med hurtig udredning, behandling og opfølgning. Inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter og relevante myndigheder prioriteres. -
Patienternes præferencer og fælles beslutningstagning:
Der indføres systematisk praksis for at afklare patienters situation, ønsker og præferencer som grundlag for beslutningstagning om behandlingsmål og forløb. -
Tydeliggørelse af ansvar i almen praksis:
Almen praksis' ansvar og opgaver præciseres, herunder tidlig opsporing, henvisning og støtte til patienter under og efter behandling. -
Analyse af screeningsprogrammer:
Sundhedsstyrelsen analyserer og beskriver screeningsprogrammer med henblik på mere risikobaseret screening. -
Udvikling af rettidig diagnostik:
Der arbejdes med øget risikostratificering og beslutningsstøtte i almen praksis og diagnostiske centre for at styrke rettidig diagnostik. -
Integreret rehabilitering:
Rehabilitering indarbejdes som en integreret del af kræftforløb og tilbydes ensartet på tværs af landet for at forbedre borgernes funktionsevne og livskvalitet. -
Indsats mod senfølger:
Indsatser for at forebygge og behandle senfølger vurderes og implementeres ensartet med høj kvalitet. -
Palliative indsatser:
Palliative tilbud integreres i patientforløbene, så mennesker med livstruende sygdom oplever lindring og en værdig afslutning på livet. -
Forskning og dataanvendelse:
Forskning og brug af sundhedsdata understøtter effektive og differentierede indsatser af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet. -
Udbredelse af sundhedsteknologi:
Modne teknologier, herunder AI, udbredes og anvendes til at forbedre kræftområdet gennem innovation og udvikling. -
Sikring af kapacitet:
Der sikres tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling for at håndtere det stigende antal kræftpatienter.