
"Op mod halvdelen af alle tilfælde af kræft i Danmark kan forebygges, hvis vi sætter ind på områder som rygning, alkohol, kost og motion, så derfor undrer det mig, at der ikke er mere fokus på forebyggelse i oplægget," siger Karin Friis Bach.
Danske Regioner savner større fokus på forebyggelse
Danske Regioner savner et større fokus på forebyggelse i oplægget til Kræftplan V, som Sundhedsstyrelsen præsenterede i dag ved et pressemøde.
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der ved udgangen af 2023 var 396.775 personer herhjemme, som levede med kræft eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose og i dag er kræftfri. Det er 11.134 flere end året før og det højeste antal nogensinde.
25 år med kræftplaner
2000: Første kræftplan styrkede kapaciteten inden for stråle-, medicinsk og kirurgisk behandling.
2005: Anden kræftplan forbedrede organiseringen af patientforløb og lagde grunden til pakkeforløb for kræft. Der var også fokus på tobaksforebyggelse og kræftkirurgi.
2010: Tredje kræftplan styrkede tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Pakkeforløb blev revideret, og opfølgningsprogrammer blev introduceret.
2016: Fjerde kræftplan, også kaldet ‘Patienternes Kræftplan’, fokuserede på forebyggelse, bedre behandling og mere inddragelse af patienter.
2025: Femte kræftplan omfatter bl.a. en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker.
Formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach mener, at det er afgørende, at en ny kræftplan kan være med til at håndtere de mange ekstra patienter de kommende år, som følge af en større andel af ældre i Danmark. Vi har allerede haft en stor stigning af kræftpatienter, og den vil fortsætte.
Danske Regioner savner derfor et større fokus på forebyggelse i det faglige oplæg, som Sundhedsstyrelsen præsenterede i dag, og som politikerne skal arbejde videre med. Danmark er dét land i Europa med flest kræfttilfælde set i forhold til befolkningens størrelse, og derfor bør forebyggelse i højere grad tænkes ind i en samlet indsats, mener hun.
"Op mod halvdelen af alle tilfælde af kræft i Danmark kan forebygges, hvis vi sætter ind på områder som rygning, alkohol, kost og motion, så derfor undrer det mig, at der ikke er mere fokus på forebyggelse i oplægget," siger Karin Friis Bach. Hun glæder sig dog over, at Danmark får en folkesundhedslov som følge af dén sundhedsreform, som Folketinget har vedtaget.
"Vi håber, at loven blandt andet vil blive brugt til at indføre højere priser på tobaks- og nikotinprodukter, og at vi får en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol i detailhandlen. Det kan medvirke til færre kræfttilfælde," siger Karin Friis Bach.
Regeringen har afsat en årlig ramme på 600 millioner kroner fra 2025 til Kræftplan V.
"Vi er meget opmærksomme på, at der er en stor stigning i antallet af patienter med kræft, og derfor har vi brug for midler for at opretholde hurtig og effektiv udredning og behandling," siger Karin Friis Bach. Hun understreger , at det derfor er meget vigtigt, at de ekstra midler, der blev tilført området for to år siden, videreføres i Kræftplan V, og ikke ophører efter første halvår af i år.
Hun ser dog også positive taler i oplægget, som blandt andet omfatter en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker. Oplægget lægger blandt andet også op til en mere systematisk håndtering af rehabilitering, palliation og senfølger og ikke mindst en robust kapacitet på hospitalerne, så de fortsat kan overholde reglerne om hurtig udredning og behandling.
"Oplægget er et vigtigt skridt til at styrke indsatsen på en klog måde. Samlet set er der tale om en stribe fornuftige initiativer, der kan arbejdes videre med, og som regionerne står parate til at løfte," siger Karin Friis Bach.
Kræftplan V forventes at blive præsenteret i løbet af foråret 2025.
Relaterede artikler
Anbefalinger fra det faglige oplæg til Kræftplan V
Kræftplan V tager udgangspunkt i tre temaer:
- Individualisering og differentiering af indsatser gennem patientforløbene.
- Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene.
- Udvikling af kvalitet i indsatserne.
De konkrete anbefalinger:
-
Opdatering af pakkeforløb:
Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft for at sikre veltilrettelagte forløb med hurtig udredning, behandling og opfølgning. Inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter og relevante myndigheder prioriteres. -
Patienternes præferencer og fælles beslutningstagning:
Der indføres systematisk praksis for at afklare patienters situation, ønsker og præferencer som grundlag for beslutningstagning om behandlingsmål og forløb. -
Tydeliggørelse af ansvar i almen praksis:
Almen praksis' ansvar og opgaver præciseres, herunder tidlig opsporing, henvisning og støtte til patienter under og efter behandling. -
Analyse af screeningsprogrammer:
Sundhedsstyrelsen analyserer og beskriver screeningsprogrammer med henblik på mere risikobaseret screening. -
Udvikling af rettidig diagnostik:
Der arbejdes med øget risikostratificering og beslutningsstøtte i almen praksis og diagnostiske centre for at styrke rettidig diagnostik. -
Integreret rehabilitering:
Rehabilitering indarbejdes som en integreret del af kræftforløb og tilbydes ensartet på tværs af landet for at forbedre borgernes funktionsevne og livskvalitet. -
Indsats mod senfølger:
Indsatser for at forebygge og behandle senfølger vurderes og implementeres ensartet med høj kvalitet. -
Palliative indsatser:
Palliative tilbud integreres i patientforløbene, så mennesker med livstruende sygdom oplever lindring og en værdig afslutning på livet. -
Forskning og dataanvendelse:
Forskning og brug af sundhedsdata understøtter effektive og differentierede indsatser af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet. -
Udbredelse af sundhedsteknologi:
Modne teknologier, herunder AI, udbredes og anvendes til at forbedre kræftområdet gennem innovation og udvikling. -
Sikring af kapacitet:
Der sikres tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling for at håndtere det stigende antal kræftpatienter.