Skip to main content


"Blandt ældre patienter er det ikke kun kræft, der forekommer hyppigere. Det gælder også andre sygdomme, såsom hjerteproblemer, KOL og nedsat førlighed. Kræftbehandlingen skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient," siger Joan Egebart, som her ses med Sophie Løhde.

Oplæg til Kræftplan V: Fremtidens kræftbehandling skal tilpasses den enkelte

Danmark får snart en ny kræftplan. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et omfattende fagligt oplæg med 11 anbefalinger, der skal danne grundlag for regeringens videre arbejde med Kræftplan V. Anbefalingerne fokuserer på at forbedre livet for kræftpatienter både under og efter sygdomsforløbet.

I de seneste 25 år, hvor kræftpakkerne har eksisteret, er overlevelsesraten for kræftpatienter i Danmark steget markant. Den positive udvikling medfører nye udfordringer for sundhedsvæsenet i forhold til at støtte patienter gennem hele deres sygdomsforløb, siger Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen. 

25 år med kræftplaner

2000: Første kræftplan satte fokus på kræftens udbredelse i Danmark sammenlignet med Norden og styrkede kapaciteten inden for stråle-, medicinsk og kirurgisk behandling.

2005: Anden kræftplan forbedrede organiseringen af patientforløb og lagde grunden til pakkeforløb for kræft. Der var også fokus på tobaksforebyggelse og kræftkirurgi. En opfølgning i 2007 pegede på behovet for stærkere indsats inden for pakkeforløb, kirurgi og kliniske retningslinjer.

2010: Tredje kræftplan styrkede tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Pakkeforløb blev revideret, og opfølgningsprogrammer blev introduceret for at forbedre behandlingsrammerne.

2016: Fjerde kræftplan, også kaldet ‘Patienternes Kræftplan’, fokuserede på forebyggelse, bedre behandling og mere inddragelse af patienter.

2025: Femte kræftplan får 600 millioner kroner årligt og omfatter blandt andet en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker Der er også penge til pilotprojekter for lungekræftscreening, patientrådgivning og specialenheder til livstruende sygdomme.

"Mange flere lever med og efter en kræftdiagnose. Samtidig vil antallet af kræfttilfælde stige fremover, fordi vi er blevet bedre til at stille kræftdiagnoser og behandle dem, og fordi vi bliver ældre. Blandt ældre patienter er det ikke kun kræft, der forekommer hyppigere. Det gælder også andre sygdomme, såsom hjerteproblemer, KOL og nedsat førlighed. Kræftbehandlingen skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient," siger han.

Sundhedsstyrelsens oplæg omfatter derfor blandt andet en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients  livssituation og ønsker. Oplægget lægger blandt andet også  op til en mere systematisk håndtering af rehabilitering, palliation og senfølger og ikke mindst en robust kapacitet på hospitalerne, så de fortsat kan overholde reglerne om hurtig udredning og behandling.

Tre hovedtemaer i oplægget

Det faglige oplæg fokuserer på tre centrale temaer for at styrke kræftindsatsen:

  1. Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene: Sundhedsstyrelsen anbefaler en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for rammerne af kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Det skal forbedre både behandlingen og livskvaliteten for patienterne.

  2. Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene: Fokuserer på at styrke kvaliteten og tilgængeligheden af opfølgende indsatser, såsom senfølge- og rehabiliteringstilbud, samt at opfølgningen efter kræftforløb i højere grad foregår tæt på borgeren hos egen læge.

  3. Udvikling af kvalitet i indsatsen: Sundhedsstyrelsen anbefaler at udnytte nye teknologiske og behandlingsmæssige muligheder for at styrke kvaliteten i kræftbehandlingen. Samtidig skal sundhedsdata bruges til at højne kvaliteten i indsatsen over for borgeren, herunder tidlig opsporing og behandling, hvor brugen af kunstig intelligens rummer et stort potentiale.

Fokus på senfølger og rehabilitering

Med den øgede overlevelse oplever flere tidligere kræftpatienter udfordringer som senfølger, herunder træthed, søvnbesvær, smerter eller koncentrationsbesvær. Desværre får mange ikke den nødvendige hjælp.

"Flere vil leve med senfølger til kræft og har brug for hjælp til at håndtere dem i hverdagen. Det kan være gennem egen læge eller specialiserede tilbud, som hjælper med både fysiske og mentale udfordringer. Vi lægger op til, at de indsatser styrkes, så der etableres ensartede tilbud i alle regioner, og at det bliver gjort klart, hvem der har ansvar for behandlingen mellem regioner, kommuner og praktiserende læger. På den måde kan vi øge livskvaliteten hos de kræftpatienter, der lever med senfølger," siger Jonas Egebart.

Danske Regioner savner større fokus på forebyggelse

Hos Danske Regioner er formand for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach, delvist tilfreds med det faglige oplæg.

"Samlet set er der tale om en stribe fornuftige initiativer, der kan arbejdes videre med, og som regionerne står parate til at løfte," siger Karin Friis Bach. 

Hun mener, at det er afgørende, at en ny kræftplan kan være med til at håndtere de mange ekstra patienter de kommende år, som følge af en større andel af ældre i Danmark. Vi har allerede haft en stor stigning af kræftpatienter, og den vil fortsætte.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der ved udgangen af 2023 var 396.775 personer herhjemme, som levede med kræft eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose og i dag er kræftfri. Det er 11.134 flere end året før og det højeste antal nogensinde.

Karin Friis Bach peger på, at Danske Regioner savner et større fokus på forebyggelse i oplægget. Danmark er dét land i Europa med flest kræfttilfælde set i forhold til befolkningens størrelse, og derfor bør forebyggelse i højere grad tænkes ind i en samlet indsats. 

"Op mod halvdelen af alle tilfælde af kræft i Danmark kan forebygges, hvis vi sætter ind på områder som rygning, alkohol, kost og motion, så derfor undrer det mig, at der ikke er mere fokus på forebyggelse i oplægget," siger Karin Friis Bach. Hun glæder sig dog over, at Danmark får en folkesundhedslov som følge af dén sundhedsreform, som Folketinget har vedtaget. 

"Vi håber, at loven bl.a. vil blive brugt til at indføre højere priser på tobaks- og nikotinprodukter, og at vi får en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol i detailhandlen. Det kan medvirke til færre kræfttilfælde," lyder det fra Karin Friis Bach.

Økonomisk ramme 

Regeringen har afsat en årlig ramme på 600 millioner kroner fra 2025 til Kræftplan V.

Sundhedsstyrelsen har sammen med regioner, kommuner, patientorganisationer og fagfolk arbejdet på det faglige oplæg, som nu er overleveret til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Oplægget vil indgå i det videre politiske arbejde med at forme fremtidens kræftindsats i Danmark. Kræftplan V forventes at blive præsenteret i løbet af foråret 2025.

 

Relaterede artikler

 

 


Anbefalinger fra det faglige oplæg til Kræftplan V

Kræftplan V tager udgangspunkt i tre temaer:

  1. Individualisering og differentiering af indsatser gennem patientforløbene.
  2. Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene.
  3. Udvikling af kvalitet i indsatserne.

De konkrete anbefalinger:

  1. Opdatering af pakkeforløb:
    Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft for at sikre veltilrettelagte forløb med hurtig udredning, behandling og opfølgning. Inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter og relevante myndigheder prioriteres.

  2. Patienternes præferencer og fælles beslutningstagning:
    Der indføres systematisk praksis for at afklare patienters situation, ønsker og præferencer som grundlag for beslutningstagning om behandlingsmål og forløb.

  3. Tydeliggørelse af ansvar i almen praksis:
    Almen praksis' ansvar og opgaver præciseres, herunder tidlig opsporing, henvisning og støtte til patienter under og efter behandling.

  4. Analyse af screeningsprogrammer:
    Sundhedsstyrelsen analyserer og beskriver screeningsprogrammer med henblik på mere risikobaseret screening.

  5. Udvikling af rettidig diagnostik:
    Der arbejdes med øget risikostratificering og beslutningsstøtte i almen praksis og diagnostiske centre for at styrke rettidig diagnostik.

  6. Integreret rehabilitering:
    Rehabilitering indarbejdes som en integreret del af kræftforløb og tilbydes ensartet på tværs af landet for at forbedre borgernes funktionsevne og livskvalitet.

  7. Indsats mod senfølger:
    Indsatser for at forebygge og behandle senfølger vurderes og implementeres ensartet med høj kvalitet.

  8. Palliative indsatser:
    Palliative tilbud integreres i patientforløbene, så mennesker med livstruende sygdom oplever lindring og en værdig afslutning på livet.

  9. Forskning og dataanvendelse:
    Forskning og brug af sundhedsdata understøtter effektive og differentierede indsatser af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet.

  10. Udbredelse af sundhedsteknologi:
    Modne teknologier, herunder AI, udbredes og anvendes til at forbedre kræftområdet gennem innovation og udvikling.

  11. Sikring af kapacitet:
    Der sikres tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling for at håndtere det stigende antal kræftpatienter.

Kræftplan 5