Skip to main content

Vild forskning fra Holbæk-læger: Kolesterolsænkende medicin kan få PFAS 20 gange hurtigere ud af kroppen

Det er muligt at få PFAS 20 gange hurtigere ud af kroppen med behandling med kolesterolsænkende medicin, viser banebrydende, ny forskning, som en gruppe forskere fra Holbæk Sygehus står bag.

Forskningen kan på sigt få massiv betydning både internationalt og nationalt set.

Som de første i verden har forskerne lavet et klinisk forsøg, der viser, at medicin på tre måneder kan nedbringe mængden af PFAS i blodet med 60 procent hos forsøgsdeltagerne – svarende til 20 gange hurtigere end normalt. Uden medicin tager det kroppen tre-fire år at udskille den samme mængde PFAS.

45 medlemmer af Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening har deltaget i forskningsprojektet. Selve forsøget er foregået ved lodtrækning, hvor forsøgsdeltagerne blev delt i to grupper. Den ene gruppe startede med 12 ugers behandling med den kolesterolsænkende medicin Colestyramin efterfulgt at 12 ugers observation, mens den anden gruppe startede med 12 ugers observation efterfulgt af 12 uger med Colestyramin. Udskillelsen af PFAS under behandlingsperioden blev dermed sammenlignet med 12 uger uden behandling. Syddansk Universitet har analyseret blodprøverne.

Det er cheflæge Ann Lyngberg fra Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, der har fået ideen til undersøgelsen og sammen med kolleger står bag forskningsprojektet.  

"Vi har vist, at det er muligt at udskille PFAS hurtigt, når man får denne medicin. Det er et vigtigt studie, selvom studiet kun er første brik i puslespillet til en mulig behandling. Målet med forskningen er at kunne give håb om behandling til de mennesker, der har været særligt udsat for PFAS," siger Ann Lyngberg i en pressemeddelelse fra Region Sjælland. 

Nu skal nye studier vise, om og hvordan resultaterne kan bruges i medicinsk behandling.

"Næste skridt, før medicinen kan anvendes i praksis, er yderligere studier, der skal undersøge den bedste dosis og behandlingsvarighed, samt om medicinen kan begrænse helbredseffekterne af at have været udsat for PFAS. Vi skal derfor som det næste undersøge i hvor høj grad behandlingen hjælper patienterne, så de har mindre risiko for at blive syge. Først når vi ved det, ved vi, om det giver mening at behandle med medicinen," siger Morten Lindhardt, forskningsansvarlig overlæge på Medicin 1 på Holbæk Sygehus. 

Forskningsprojektet gik i gang 2021, da der blev der fundet et meget højt niveau af PFAS i kød fra køer - og efterfølgende i blodet fra medlemmer - fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening.

"Jeg fik mange spørgsmål fra bekymrede borgere fra foreningen, der ønskede svar på, hvordan man kunne få stofferne ud af kroppen. Jeg kunne ikke svare og undersøgte derfor litteraturen på området. Her fandt jeg to mindre udenlandske studier, der viste, at det kolesterolsænkende middel Colestyramin kunne have en effekt på udskillelsen af PFAS," siger Ann Lyngberg.

For at hjælpe medlemmerne af Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening tog Ann Lyngberg initiativ til, at Holbæk Sygehus, som de første i verden, skulle undersøge effekten af lægemidlet nærmere i et forskningsprojekt og kontaktede derfor Holbæk Sygehus’ medicinske afdeling, som er eksperter i klinisk forskning. 

"Det er samarbejdet os forskere imellem, der har fået forsøget til at lykkes. Og så skylder vi alle vores forsøgsdeltagere en stor tak. Det er så vigtigt for den kliniske forskning, og afgørende for om vi bliver klogere, at nogen siger ja til at være med," siger Morten Lindhardt.  

 

Fakta: Perfluorerede stoffer

  • Perfluorerede stoffer (PFAS) er kunstigt fremstillede kemikalier og findes ikke kun i brandskum og industrien, men bruges også som fedt- og vandafvisende imprægnering i blandt andet køkkenudstyr, fødevareemballage, tøj og møbler. 
  • Stofferne er svære at nedbryde, og de ophobes derfor i miljøet.
  • De har vist sig at have sundhedsskadelige effekter hos mennesker, for eksempel påvirker de immunsystemet, kolesterol og risiko for nyrekræft. For den enkelte er risikoen lille, selv ved høje niveauer af PFAS; fx øger det kolesterol-niveauet i blodet med omkring 3 procent og risikoen for nyrekræft øges med 0,2-0,4procent.
  • Dansk forskning har vist, at mængden af PFAS i danskernes blod er faldet, så niveauet af de to stoffer PFOS og PFOA nu er ti gange lavere end for 20 år siden. Det viser, at regulering virker, men der er dog stadigt mange andre PFAS-stoffer i spil og mange steder er stadigt forurenet, så forskning om PFAS er stadigt vigtigt.