Danske forskere: KOL og astma er forbundet med tarmsygdomme

Ny forskning fra Danmark antyder, at der er en stærkere forbindelse mellem lungesygdomme som KOL, astma og bronkiektasi og tarmsygdomme som Crohns sygdom og Colitis Ulcerosa end tidligere troet. Forsker opfordrer til, at praktiserende læger, lungelæger og tarmlæger er opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng.

Patienter med obstruktiv lungesygdom (OLD) har øget sandsynlighed for at udvikle inflammatorisk tarmsygdom (IBD), ligesom patienter med inflammatorisk tarmsygdom har en højere risiko for at udvikle obstruktiv lungesygdom.

Det viser ny dansk forskning, som er publiceret i United European Gastroenterology Journal, hvor forskere for første gang undersøger, om associationen går begge veje - og det tyder resultaterne på, at den gør.

”Vi begyndte med at kigge fire år tilbage i deltagernes liv og fra før, de blev diagnosticeret med inflammatorisk tarmsygdom. Det, vi specifikt undersøgte, var, hvor mange af dem, der havde obstruktiv lungesygdom. Vi fandt, at der var en odds ratio på 1,60, hvilket svarer til en øget sandsynlighed på 60 procent i IBD-kohorten (gruppen, der havde inflammatorisk tarmsygdom, red.) for at have en obstruktiv lungesygdom sammenlignet med kontrollerne,” siger Henrik Albæk Jacobsen, HU-læge og ph.d. stud. på gastromedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospitals og forsker ved PREDICT, Aalborg Universitet, København.

Gruppen af forsøgsdeltagere blev fundet mellem 2003 og 2013 og består af 24.238 patienter med de inflammatoriske tarmsygdomme Crohns sygdom og Colitis Ulcerosa. De blev matchet 1:10 med de ca. 242.000 kontrolpersoner på alder, køn og demografisk tilhørsforhold.

Efter resultatet fra første del af undersøgelsen var fundet, blev deltagere i såvel kohorte som kontrolgruppe med en obstruktiv lungesygdom ekskluderet fra den efterfølgende forskning.

”Derefter kiggede vi fremad og fulgte herefter deltagerne for at se, hvor mange af dem, der udviklede en obstruktiv lungesygdom. Dem, som havde fået udskrevet minimum to behandlinger med inhalationsmedicin inden for et år eller var blevet registreret med en OLD diagnose, blev registreret som værende diagnosticeret med OLD,” siger Henrik Albæk Jacobsen og fortsætter:

”Her ser vi en hazard ratio på 1,4 - og det svarer til, at der er ca. 40 procent øget risiko for at deltagere med IBD udvikler obstruktiv lungesygdom i de år, vi følger dem, sammenlignet med kontrollerne.”

Forskerne har ydermere undersøgt, i hvor stor grad patienter med inflammatoriske tarmsygdomme rammes af henholdsvis KOL, astma og bronkiektasier. Bronkiektasier er en tilstand, hvor luftvejene i lungerne udvider sig og bliver unormalt brede og slappe. Dette kan føre til ophobning af slim, infektioner og åndedrætsproblemer.

”I vores sensitivitetsanalyse brugte vi alene diagnosekoder fra Landspatientregistret - og den analyse viser, at der er ca. 60 procent øget risiko for en obstruktiv lungesygdom hos IBD-patienterne sammenlignet med kontrollerne. Når vi kigger på astma, KOL og bronkiektasier, er der for de to første ca. 60 procent øget risiko - altså en hazard ratio på 1,6 og for bronkiektasi er der ca. gange to øget risiko for at udvikle denne lungesygdom,” siger forskeren, der er lettere overrasket over resultaterne.

Ikke så velkendt en forbindelse

Selv om tidligere studier har kigget på forbindelse mellem tarm- og lungesygdomme – og selv om mavetarmkanalen, luftveje og lunger har nogle formodede patofysiologiske fællestræk, er forbindelsen ikke nødvendigvis almen kendt:

”Før vi gik i gang med undersøgelsen, var jeg ikke selv bekendt med denne sammenhæng mellem obstruktiv lungesygdom og inflammatorisk tarmsygdom, derfor synes jeg, at sammenhængen i sig selv er interessant. I gastroenterologien har vi ikke anset obstruktiv lungesygdom som en problematik for vores patienter, og det gør man nok heller ikke rigtigt visa versa, tror jeg,” siger Henrik Albæk Jacobsen og peger på, at de gængse sygdomme udenfor tarmgebetet, der kan følge med IBD, kan være specifikke leversygdomme, sygdomme i hud, øjne eller leddene.

”De klassiske ekstraintestinale manifestaioner til IBD koncentrerer vi os om i vores daglige kliniske praksis, men der er noget, der tyder på, at de underliggende inflammatoriske dysregulationer, som fører til IBD, kan være associeret til i andre organer. Desuden kan der være sygdomme i andre organer og autoimmune sygdomme, der er relateret til inflammatorisk tarmsygdom, hvilket man måske ikke har været så opmærksom på i den kliniske praksis,” lyder det fra forskeren, der fremadrettet også vil være opmærksom på symptomer fra luftvejene hos sine patienter.

Bør være opmærksom på sammenhæng

Samtidigt opfordrer han kolleger til at være lydhør over for lungesymptomer hos personer med IBD samt overfor gastrointestinale symptomer hos mennesker med OLD.

”Jeg tror, at der er tre grupper nemlig lungelægerne, tarmlægerne og i særdeleshed de praktiserende læger, som indimellem bliver tovholdere, når patienterne fejler flere ting, der skal være opmærksomme på sammenhæng mellem OLD og IBD,” siger Henrik Albæk Jacobsen og fortsætter:

”Det er ikke så voldsomme sammenhænge, at vi anbefaler, at man skal screene for sygdommene hos den ene eller anden patientgruppe. Det, vi opfordrer til, er, at vi på trods af tiltagende specialisering i hvert vores ambulatorium, har denne sammenhæng i baghovedet, og derfor har en lidt lavere tærskel, hvis eksempelvis en patient med IBD nævner symptomer som vedvarende hoste, opspyt eller åndenød. I givet fald er det en god idé at enten få egen læge til at lave en lungefunktionsmåling, eller at henvise patienten til et lungemedicinsk ambulatorium.”

Svært at spotte symptomer

Samtidigt peger forskeren på, at opmærksomheden naturligvis også bør gå i den modsatte retning:

”Hvis man har en ung patient med obstruktiv lungesygdom, der beskriver problemer med maven som diarre, vægttab og måske blod i afføringen, så skal tærsklen til en udredning for eventuel IBD også være i baghovedet. Speciallægerne bør med andre ord være bekendt med denne sammenhæng, idet vi ser en øget association. Derfor skal tærsklen for at anbefale en udredning måske være lidt lavere, og man bør som minimum være lydhør over for patienter, der har symptomer på henholdsvis OLD og IBD, da vi ser en sammenhæng,” siger Henrik Albæk Jacobsen og peger på, at hvis en patient med lungesygdom udvikler IBD, vil symptomerne på et tidspunkt stige i sådan en grad, at der ikke er i tvivl om, at der er noget i maveregionen, der ikke er, som det bør.

”Men den anden vej rundt, hvor patienter med IBD har en lungesygdom, kan det være sværere at spotte symptomerne, For mange mennesker kan godt leve med at hoste og tiltagende åndenød i en længere periode, uden at det manifesterer sig i en udredning. Og vi ved, at en del patienter med KOL får deres diagnose, når sygdommen er fremskreden. Derfor bør vi forsøge at identificere den type patienter tidligere, så vi er i stand til at sætte behandling og - hvis de ryger - intervention i gang, således at vi kan forbedre deres prognose fremadrettet, og sørge for at de ikke taber så meget lungefunktion,” understreger gastroenterolog, Henrik Albæk Jacobsen.