Claus Andrup Kristensen understreger, at langt de fleste af de meget alvorlige bivirkninger og senfølger til strålebehandlingen faktisk overvejende ses hos de patienter, som blev behandlet for en del år tilbage.
Overlæge: ”Færre patienter får alvorlige bivirkninger af strålebehandling”
At gennemgå et intensivt stråle- og kemobehandlings-forløb for hovedhalskræft er både barskt og ofte også langvarigt. Men der er for de fleste patienter ’lys for enden af tunnelen’, fastslår overlæge på Rigshospitalet.
Behandlingen er nemlig særdeles effektiv, og de fleste bliver helbredt. På den anden side af kræften lever nogle patienter dog med nedsat livskvalitet – men mange lever faktisk et relativt normalt liv med kun få bivirkninger og senfølger.
Den primære standard-behandling for hovedhalskræft i Danmark er kirurgi og/eller strålebehandling ofte i kombination med kemoterapi. Patienterne får alle, uanset kræftens placering, og uanset om de er HPV-negative eller -positive samme højdosis strålebehandling. Der er endnu ingen internationale studier, som med sikkerhed kan fastslå, at man ved at nedsætte dosis til de HPV-positive patienter, som typisk er mere behandlingsfølsomme, kan opnå samme helbredende effekt. Derfor er højdosis strålebehandling fortsat standard i den primære behandling af hovedhalskræft i Danmark.
Intet kan i øjeblikket udfordre standardbehandlingen Ifølge overlæge og ph.d. på Rigshospitalets Onkologiske klinik, Claus Andrup Kristensen, så har ingen studier altså hidtil haft tilstrækkelig videnskabelig substans til at kunne udfordre den godkendte standardbehandling.
Der findes mange patienter, som har gennemgået standardbehandlingen for hovedhalskræft, der kan rapportere om alvorlige og endda stærkt invaliderende bivirkninger og senfølger.
Men Claus Andrup Kristensen understreger, at langt de fleste af de meget alvorlige bivirkninger og senfølger til strålebehandlingen faktisk overvejende ses hos de patienter, som blev behandlet for en del år tilbage.
”I dag er teknologien i stråleterapien så avanceret og forfinet, at vi med høj grad af nøjagtighed er i stand til at ramme det syge og ikke det raske væv. Jeg plejer at sige til patienterne, at det at gennemgå strålebehandlingen altid er en barsk proces, men at der er lys på den anden side af tunnelen. For når behandlingen først er overstået, så bliver de fleste heldigvis raske og får det faktisk også rigtig godt igen,” siger han.
Størstedelen af de patienter, som i dag får konstateret kræft i mundsvælget, er yngre HPV-positive patienter. Når Claus Andrup Kristensen møder dem i ambulatoriet efter, at strålebehandlingen er afsluttet, så er det faktisk kun ganske få af dem, som lever med alvorlige bivirkninger og senfølger:
”De fleste fortæller, at de lever et helt normalt liv, hvor de blot skal sørge for at have en vandflaske med sig for jævnligt at fugte mund og svælg,” fortæller Claus Andrup Kristensen.
Ikke alle patienter får alle bivirkninger
Når en patient skal gennemgå strålebehandling og eventuelt også en kemobehandling, så har kræftlægerne pligt til at oplyse patienterne om alle mulige og tænkelige bivirkninger. Listen er lang, og mange af bivirkningerne er alvorlige. Men ikke alle patienter får naturligvis alle bivirkninger – og langt de fleste bivirkninger går væk igen, når behandlingen er overstået eller over tid, understreger Claus Andrup Kristensen.
”Det er en svær proces at informere patienterne om bivirkningerne uden at skræmme dem. Men det er vigtigt, fordi patienten så vil være i stand til at træffe en beslutning på et oplyst grundlag – også og måske især, hvis patienten går med overvejelser om at takke nej til standardbehandlingen og i stedet overvejer andre, eksperimentelle behandlinger, som endnu ikke er godkendt.”
Fakta om standardbehandling for hovedhalskræft i Danmark
Den primære behandling er kirurgi og/eller bestråling med helbredende sigte – eventuelt kombineret med kemoterapi (cisplatin).
Ved tilbagefald vurderes det, om patienten kan opereres, stadig med et helbredende sigte. I enkelte, men dog i sjældne, tilfælde, kan man genbestråle.
Når behandlingsmuligheder med helbredende sigte er udtømte, bliver patienter i almen god tilstand typisk tilbudt 1. linje-behandling for uhelbredelig hovedhalskræft, hvilket er en kombination af klassisk kemoterapi og et såkaldt antistof.
Det er i et studie fra 2008 – EXTREME – påvist, at man kan øge gennemsnitslevetiden markant ved netop denne behandling. Patienterne har dog, når de når til 1.linje-behandling for uhelbredelig kræft, ofte mén efter tidligere behandling og ledsagende komorbiditet - og der vil derfor ofte være et udtalt behov for palliation. Ved progression under eller efter 1.linje-behandling, er 2.linje-behandling siden september 2017 Opdivo (nivolumab). Dog vil kun ganske få patienter på det tidspunkt i behandlingsforløbet fortsat være i tilstrækkelig god almen tilstand til at det er forsvarligt at give yderligere behandling. I Danmark regner man med, at det vil være omkring 30-40 patienter årligt, som bliver tilbudt livsforlængende behandling med nivolumab. (Kilde: Overlæge Claus Andrup Kristensen, Onkologisk klinik, Rigshospitalet og onkologisktidsskrift.dk
Symptomer, årsager, behandlingsmuligheder og prognose af hovedhalskræft
Hovedhalskræft er en samlet betegnelse for svulster, der udgår fra slimhinderne i hoved- og hals-regionen. Hovedhalsregionen omfatter næsehulen, mundhulen, svælget samt struben. Hovedhalskræft en relativt sjælden form for kræft, der hvert år rammer omkring 1000 patienter i Danmark. Som regel er patienterne omkring 60-års-alderen, og sygdommen er hyppigere hos mænd end kvinder.
De fleste af de patienter, der får diagnosticeret sygdommen, har kræft i strube- og svælgområdet – men man kan også have kræft i mundhulen, i tungen, i næsen og i bihulerne, i skjoldbruskkirtlen og i spytkirtlerne.
Fra 1980 og frem til nu er andelen af HPV-relaterede tilfælde i Danmark fordoblet fra 37 procent i begyndelsen af perioden til 75 procent ved udgangen af 2010. Det betyder, at omtrent 75 procent af de tilfælde af kræft i mundsvælget, der aktuelt diagnosticeres, skyldes HPV-virus.
Forekomsten af hovedhalskræft I Danmark er altså præget af to modsatrettede tendenser, hvor de tilfælde, der primært skyldes tobak, er aftagende - mens de HPV-relaterede tilfælde er i kraftig stigning. Stigningen ses hos både mænd og kvinder. Samme udvikling gør sig gældende i andre vestlige lande.
Symptomer:
Man skal være særligt opmærksom på:
- Knudedannelse på halsen
- Sårdannelse i slimhinderne i munden
- Problemer med at spise og synke
- Forandringer på stemmen
- Ørepine
Årsager til hovedhalskræft:
Indtil for nylig var tobaksrygning og alkohol den altdominerende årsag til hovedhalskræft – men lige nu er antallet af de kræfttilfælde, som skyldes rygning, faldende. Derimod er antallet af nye tilfælde af hovedhalskræft, der skyldes HPV-virus stigende. Human Papilloma-virus - HPV er årsag til en specifik undergruppe af hoved-halskræft. Det drejer sig om kræft i mundsvælget – primært kræft i mandlerne.
Behandling:
Hvis kræften er placeret i spytkirtlerne, i bihulen i mundhulen eller på stemmelæberne vil operation være den hyppigste behandling. I andre tilfælde vil behandlingen være strålebehandling eventuelt suppleret med kemoterapi.
I USA er både Keytruda (Keytruda) og Opdivo (nivolumab) godkendt til recidiverende hovedhalskræft. I Danmark er kun Opdivogodkendt for nuværende. Immunterapien anvendes som 2.linje-behandling til recidiv hovedhalskræft (kræft med spredning) og Keytruda forventes godkendt i løbet af året.
Prognose:
Helbredelsesraten for patienter med hovedhalskræft er omkring 50 procent.
De HPV-positive patienter har som samlet gruppe en god prognose, da deres tumorer generelt er mere følsomme over for behandling. Derudover er de yngre, i bedre fysisk form og har generelt beskeden komorbiditet på grund af livsstilsfaktorer.
- Kilder: Kræftens Bekæmpelse, overlæge Elo Andersen, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital, Onkologisk Tidsskrift