Avanceret strålebehandling giver færre bivirkninger

Ved hjælp af MR-, PET- og CT-scanninger er det i dag muligt med stor præcision at tegne det område op hos patienter med kræft i strube eller svælg, hvor kræften sidder, og at fordele og dosere strålingen med stor nøjagtighed. Derved skånes det omkringliggende raske væv.

Hvert år diagnosticeres omkring 1200 danskere med hovedhalskræft. De fleste af dem har kræft i strube- og svælgområdet.

Hvis kræften ikke kan fjernes kirurgisk, eller hvis der er risiko for at kræften vender tilbage, bliver patienten tilbudt strålebehandling og eventuelt kemoterapi.

Behandlingen er effektiv, men hård, og mange patienter lever med betydelig nedsat livskvalitet. Men der er de seneste år sket markante fremskridt: Strålebehandlingen er blevet langt mere præcis og er derfor også mere skånsom.

Der er ingen revolution på vej eller en ny banebrydende behandling lige om hjørnet til hovedhalskræft-patienter, mener overlæge Elo Andersen, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital - men der er til gengæld sket enorme fremskridt i den eksisterende behandling i løbet af de seneste ti år. I dag er det teknologiske udstyr nemlig langt mere avanceret end tidligere:


”Ved hjælp af MR-, PET- og CT-scanninger er det i dag muligt med stor præcision at tegne det område op, hvor kræften sidder, og at fordele og dosere strålingen med stor nøjagtighed i tumor-området, samtidig med at det raske væv i videst muligt omfang skånes. Vi er altså i dag i stand til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient og skåne det omkringliggende raske væv. Og behandlingen udvikler sig hele tiden.”

HPV-positive patienter har bedre prognose


Noget, som dog ikke har ændret sig, er dosis, understreger Elo Andersen:

”Vi ved, at kombinationen af stråleterapi og kemoterapi er særdeles effektiv i behandlingen af hovedhalskræft, og der foreligger endnu ikke tilstrækkeligt store og videnskabeligt funderede studier, der peger på, at det er hensigtsmæssigt at skrue ned for dosis hos nogle patienter.”

Derfor får alle patienter altså fortsat samme dosis, og lægerne skelner heller ikke mellem, om der er tale om HPV-negativ eller HPV-positiv hovedhalskræft i behandlingen.

Men det, som lægerne ved med sikkerhed, er, at de HPV-positive patienter er langt mere sensitive i forhold til strålebehandlingen. Den ser ud til virke langt bedre på dem - og deres prognose er således noget, der ligner dobbelt så god som de HPV-negative patienter. Det skyldes formentlig flere faktorer, fortæller Elo Andersen.

”Hvis hovedhalskræften er HPV-negativ, er den ofte relateret til rygning, og der vil være langt flere kromosomforandringer end ved en HPV-positiv hovedhalskræft. Dertil kommer, at patienter hvis kræft er HPV-positiv ofte er langt yngre. De vil være i bedre form, de har ikke så meget komorbiditet og har også en forventet større restlevetid end patienter med en HPV-negativ kræft.”

Immunterapi som supplement


Immunterapien Opdivo er i Danmark godkendt til 2.linje behandling af patienter med tilbagefald af hovedhalskræft - og Elo Andersen forventer, at Medicinrådet i løbet af året godkender endnu en immunterapi, nemlig Keytruda. Ligesom med andre kræftformer er der også inden for hovedhalskræft forhåbninger om, at immunterapi fremover vil kunne spille en større rolle i behandlingen. Men Elo Andersen understreger, at immunterapien under ingen omstændigheder kan stå alene. 


”Der er ingen tvivl om, at immunterapi er en af de vigtige byggesten i fremtidens behandling af kræft – også hovedhalskræft. I dag kan immunterapi fungere som et supplement i behandlingen af hovedhalskræft, og det er forventeligt, at det i nogle tilfælde vil kunne give patienter med spredning en øget restlevetid. Men den mest effektive primære behandling er indiskutabelt fortsat kirurgi og strålebehandling eventuelt kombineret med kemoterapi,” understreger Elo Andersen, som også fortæller, at der er mindre studier i gang omkring immunbehandling givet som supplement til strålebehandlingen:


”Studierne viser lovende resultater – men vi må afvente de endelige resultater, inden vi kender immunterapiens plads i den sammenhæng,” siger han.

Internationale studier i gang


Ifølge Elo Andersen er der altså ikke nogen ny og epokegørende behandling i sigte for hovedhalskræft-patienter - men der er adskillige internationale studier i gang, hvor man blandt andet undersøger, om det hos nogle patientgrupper kan være en fordel at nedsætte dosis af stråling. Andre studier undersøger effekten af forskellige kombinationsbehandlinger – blandt andet behandling med immunterapi i kombination med stråleterapi. Et af perspektiverne er nemlig, at immunterapien kan øge effekten af strålebehandlingen. Resultaterne forventes at foreligge om to-tre år. Indtil videre er den ’bedste nyhed’, at det i dag modsat for bare ti år siden er muligt, at give strålebehandling med så høj grad af præcision, at patienternes bivirkninger er færre, og at deres livskvalitet efter behandlingen derfor er bedre.