Novavax
Endnu en højeffektiv vaccine på vej i rekordfart
Endnu en coronavaccine er ved at blive godkendt i både USA og Storbritannien, og EU er i fremskredne forhandlinger med medicinalvirksomheden samt ved at vurdere vaccinens effekt, sikkerhed og kvalitet.
Fremstillingen af coronavaccinen fra Novavax bygger på en standardmetode til fremstilling af proteiner til biologiske eksperimenter. En metode, som har eksisteret i mere end 30 år. Foto:Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Fremstillingen af coronavaccinen fra Novavax bygger på en standardmetode til fremstilling af proteiner til biologiske eksperimenter. En metode, som har eksisteret i mere end 30 år.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Tirsdag d. 16. februar 2021, kl. 08.40
Del denne artikel
gauth-christina.nielsen1
CHRISTINA ELKORN
Journalist
Novavax-vaccinen kan blive den fjerde coronavaccine, som bliver godkendt til nødbrug af USAs lægemiddelstyrelse, FDA. Det skriver Financial Times.
Medicinalvirksomheden er således ved at færdiggøre de sidste forsøg i USA i rekordfart, efter at forsøgspersoner er strømmet til fra USA og Mexico. Det sker, på trods af at Novavax kom bagud fra start, da virksomheden måtte begynde på forsøgene seks til otte uger senere end forventet.
Coronavaccinerne fra BioNTech/Pfizer og Moderna er allerede blevet godkendt til nødbrug i USA, og Johnson & Johnsons vaccine er ligeledes ved at blive godkendt.
Novavax-vaccinens fase tre-forsøg, som foregik i Storbritannien, involverede 15.000 personer. Den estimerede effekt af vaccinen er 89 procent, og analyser indikerer også, at vaccinen er effektiv mod den britiske variant, B.1.1.7.
I et separat forsøg i Sydafrika var vaccinens effektivitet reduceret mod den sydafrikanske B.B.-stamme, som også er fundet i Danmark. Dog reducerede vaccinen risikoen for symptomatisk sygdom med 60 procent, og det kan indikere, at vaccinen muligvis også er relativt effektiv mod denne variant.
Direktøren for medicinalvirksomheden Novavax, Stanley Erck, forventer, at Storbritannien vil blive det første land, som godkender coronavaccinen, og herefter regner direktøren med, at mange lande vil følge trop »meget, meget hurtigt«, siger han til Financial Times.
Og i USA overvejer FDA altså også at godkende vaccinen på de allerede offentliggjorte britiske forsøgsdata.
I EU er vaccinerne fra BioNTech/Pfizer og Moderna også godkendt til nødbrug, og det samme er AstraZeneca-vaccinen, som endnu ikke er godkendt i USA.
I december meddelte Europa-Kommissionen, at man var i fremskredne forhandlinger med Novavax om et køb af 100 millioner doser – med en mulighed for at købe yderligere 100 millioner doser.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) igangsatte 3. februar en løbende vurdering af coronavaccinen fra Novavax. Den løbende vurdering blev sat i gang for at være på forkant og spare administrativ tid i godkendelsesprocessen uden at slække på kravene til dokumentation for vaccinens effekt, sikkerhed og kvalitet.
Europæisk Taskforce: Atopisk dermatitis skal behandles proaktivt
Europæisk Taskforce: Atopisk dermatitis skal behandles proaktivt
Skal eksem holdes i ro, er vejen frem at behandle proaktivt frem for reaktivt. Det betyder, at lokal behandling skal følges op af jævnlig smøring med topikale steroider (TCS) eller calcineurinhæmmere (TCI), som holder den underliggende inflammation i ro og forlænger tiden før tilbagefald.
Sådan lyder nye råd fra en europæisk taskforce.
Ledende overlæge ved den dermatologiske afdeling på Aarhus Universitetshospital Mette Deleuran er medforfatter på det nyeste holdningspapir fra ETFAD (European Task Force on Atopic Dermatitis), hvor ekspertgruppen kommer med anbefalinger til at optimere behandlingen af atopisk eksem. I et oplæg ved Medicinske Tidsskrifters Post-EADV-webinar fortalte hun om de nye anbefalinger.
”Nogle patienter foretrækker kun at behandle, når eksemet er der. Så smører de sig i få dage, får eksemet til at gå i ro, hvorefter det kommer igen. Men har man kronisk eksem, er det en god ide i stedet at følge en proaktiv behandling, som går ud på, at man behandler eksemet næsten i ro, og derefter fortsætter behandlingen, det vil sige smører sig måske to gange om ugen enten med topikale corticosteroider eller calcineurinhæmmere. På den måde, viser forskningen, at man faktisk lægger den subkliniske inflammation ned, så den ikke hele tiden popper op og giver eksem,” fastslog Mette Deleuran og tilføjer, at den topikale behandling altid skal suppleres med passende fugtighedspleje.
Alle patienter skal have proaktiv behandling
I de nye råd fra ETFAD, der alle er baseret på den nyeste evidens, lyder det om den proaktive behandling, at den forlænger tiden før tilbagefald. Mere præcist skal den proaktive behandling indledes, efter at det synlige eksem er blevet behandlet væk, og skal bestå af to ugentlige lav-dosis topikale behandlinger på tidligere angrebne hudområder. Samtidig skal den skal følges op af daglig smøring med fugtighedscreme på hele kroppen. Forskningsresultater viser, at proaktiv behandling giver færre udbrud af eksem, og at TCI har en bedre effekt end TCS. TCI har også vist sig at virke bedre på kløen end TCS. Og fx har TCI-midlet tacrolimus vist sig både at være mere omkostningseffektivt og at medføre en øget livskvalitet, hedder det. Den klare anbefaling fra ETFAD lyder således, at alle patienter med moderat til svær AD skal introduceres til proaktiv behandling med enten TCI eller TCS.
I forhold til TCI anbefaler ETFAD til proaktiv behandling af følsomme hudområder pimecrolimus til patienter med mild AD og tacrolimus til de sværere tilfælde og til vedligeholdelsesbehandling. Off label brug til børn under to år bliver også anbefalet.
Fugtighedscreme forebygger ikke
Proaktiv behandling kan altså, om ikke forebygge, så i hvert fald gøre livet lettere for patienten. Og hvis man tror, at fugtighedspleje kan forebygge den atopiske march, så kan man ifølge Mette Deleuran og den nyeste forskning desværre også godt tro om igen. Fugtighedscreme er på baggrund af mindre studier indtil for nylig blevet anbefalet til forebyggende behandling på baggrund af mindre studier, men nyere, større og mere længerevarende studier – herunder BEEP-studiet – har ikke kunnet bekræfte den forebyggende effekt af fugtighedscreme, påpeger hun. BEEP-studiet bygger på data fra 1.400 nyfødte og viser, at daglig fugtpleje i det første år ikke kunne forhindre eksem. Ved 2-års alderen var hyppigheden af eksem lige stor i grupperne med og uden behandling. Og daglig smøring viste sig i tillæg at have en let øget tendens til at give hudinfektioner.
”Resultaterne rører dog ikke ved anbefalingen om at bruge fugtighedscreme som basisbehandling ved AD. For der er klar evidens for, at behandling med creme er vigtig, både når eksemet er i ro og når det er aktivt. For selvom patienten får en effektiv behandling, er det ikke altid, at tørheden i huden går væk,” fastslog Mette Deleuran og oplistede argumenterne for fugtighedspleje således:
- Vi ved, at vaseline (petrolatum) øger ekspressionen af vigtige barriereproteiner.
- Vi ved, at fugtighedspleje øger tykkelsen af stratum corneum, så det styrker huden.
- Vi ved, at fugtighedspleje reducerer inflammationen, da man kan se at det reducerer t-celle infiltrater i uinvolveret hud.
- Vi ved, at fugtighedspleje øger de anti-mikrobielle peptider i huden. Hvilket giver god mening, da vi ofte ser en overhyppighed af stafylokker på huden ved AD.
