Vægttab mindsker diabetespatienters risiko for mikrovaskulære problemer
Vægttab mindsker diabetespatienters risiko for mikrovaskulære problemer
Selv om man endnu diskuterer betydningen af vægttab for diabetes-udviklingen, tyder et nyt studie på, at fedme og vægtøgning kan føre til sene mikrovaskulære komplikationer hos mennesker med type 2-diabetes.
Vellykket vægttab betragtes som en integreret del af behandlingen af type 2-diabetes. Ikke desto mindre offentliggøres jævnligt undersøgelser, der sætter spørgsmålstegn ved vigtigheden af at tabe sig. Imidlertid understøtter nye resultater fra en storstilet observationsundersøgelse udført på DIfE i samarbejde med det tyske Center for Diabetes Research (DZD) de nuværende anbefalinger fra læger.
Resultaterne, der blev offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia, antyder, at fedme kan forstyrre funktionen af de mindste blodkar, arterioler og kapillærer.
Mikrovaskulær sygdom påvirker de små blodkar og kan forårsage irreversibel skade på nyrer, nerver og øjne og dermed føre til dialyse, amputation og blindhed. Makrovaskulær skade på den anden side påvirker de store blodkar og fremmer hjerteanfald og slagtilfælde.
"De fleste undersøgelser starter med mennesker, der allerede har diabetes, hvor vægt også kan være en konsekvens af medicinsk behandling. Vi studerede body mass index (BMI) før diabetesdiagnose, der dermed var upåvirket af behandling," fortæller studiets førsteforfatter Elli Polemiti fra Institut for Molekylær Epidemiologi ledet af professor Matthias Schulze ved det tyske Institut for Human Ernæring Potsdam-Rehbruecke (DIfE).
Mikro- og makrovaskulære komplikationer
Forskerne undersøgte, om BMI forud for en type 2-diabetesdiagnose og en BMI-ændring efter diagnose er forbundet med forekomsten af både mikro- og makrovaskulære komplikationer. Til dette formål observerede forskergruppen i løbet af ti år omkring 1.000 deltagere i EPIC Potsdam-undersøgelsen med nydiagnosticeret type 2-diabetes, der var fri for andre kroniske sygdomme.
Forskerne var ude af stand til at etablere en klar sammenhæng mellem BMI og forekomsten af makrovaskulære komplikationer. Situationen var dog anderledes med mikrovaskulære komplikationer:
Resultaterne antyder, at fedme kan forstyrre funktionen af de mindste blodkar, arterioler og kapillærer. Hver fem-punkts højere BMI på tidspunktet for diabetesdiagnosen var forbundet med en 21 procent højere risiko for mikrovaskulære komplikationer.
"Denne konstant stigende risiko er uafhængig af den oprindelige værdi. Det vil sige, at en patient med en BMI på 35 sammenlignet med 30 har en 21 procent højere risiko. Det samme er tilfældet for en person, der har en BMI på 28 sammenlignet med 23," siger Elli Polemiti.
Forskergruppen undersøgte også virkningerne af vægtændringer efter en diabetesdiagnose. Læger anbefaler rutinemæssigt, at fede og overvægtige mennesker med type 2-diabetes taber mindst fem procent af deres kropsvægt for at forbedre deres metaboliske tilstand. For en person, der vejer 80 kg, betyder det et tab på fire kilo. Vægttab kan føre til forbedret blodtryk, blodlipid og blodsukkerniveau.
"Vores resultater styrker anbefalingerne til vægthåndtering: Jo større vægttab efter diagnose, des lavere er risikoen for mikrovaskulære komplikationer. Men hvis forsøgspersonerne tog på i stedet, steg risikoen også," fortæller professor Matthias Schulze.
I deres observationsstudie giver Schulze og hans team et nuanceret kig på, hvordan overvægt kan fremme sene komplikationer af type 2-diabetes.
"Selvom vi ikke observerede en klar sammenhæng mellem overvægtige og makrovaskulære komplikationer, er vores data for mikrovaskulære komplikationer ret klare. Vores resultater understreger således vigtigheden af vægttab i forebyggelsen af alvorlige diabetesassocierede komplikationer," pointerer Polemiti.
