I løbet af de seneste par år har forskere ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet undersøgt de to store grupper af tarmbakterier Prevotella og Bakteroides og deres betydning for vægttab.

Det seneste studie, som forventes fulgt op af nye studier, understreger, at mængden af Prevotella er en betydningsfuld faktor for, at sunde voksne med overvægt taber sig på en diæt af fuldkorn.

"Vores fund er ret entydige, at forekomsten af tarmbakterien Prevotella kan forudsige højere vægttab på en fuldkornskost," siger Ph.d. på Institut for Idræt og Ernæring Lars Christensen, som er hovedforfatter til undersøgelsen, der er offentliggjoirt i tidsskriftet The Journal of Nutrition i december 2019.

"Vores fund er dog kun et lillebitte bidrag til forståelsen af tarmbakteriers rolle i forhold til vægt. Vi er stadig i den spæde starte af en fuld forståelse, som kan forklare og byde ind med løsninger i forhold til f.eks. overvægt."

Fibre og Prevotella

Studiet følger op på et dansk grundstudie fra 2017, som viste et generelt vægttab hos sunde mennesker med overvægt, der over en seks-ugers periode spiste en fuldkornsrig kost ad libitum sammenlignet med en gruppe, der spiste en kost rig på raffineret hvede. I nærværende studie har de danske forskere nu undersøgt, om bakteriesammensætningen i tarmen har betydning for, hvem der taber sig mest.

Forskerne undersøgte sammenhængen mellem forekomst af Prevotella og vægttab på fiberrig kost hos 70 sunde personer med overvægt. Af disse havde 15 en høj Prevotella forekomst. 31 havde lav forekomst, og de 24, hvor man ikke fandt Prevotella, blev analyseret separat. Studiet viste, at personer med en høj forekomst af Prevotella i løbet af seks uger tabte sig 2,0 kg mere på en fuldkornsrig kost sammenlignet med deltagere med lav forekomst af Prevotella.

"Efter vores sammenlagt fire-fem studier er vi overbeviste om, at Prevotella bakterier spiller en vigtig rolle i vægtudvikling, når man spiser fiberrigt," siger Lars Christensen.

"Men forskningsmæssigt er vi stadig på et meget tidligt stadium og kan f.eks. ikke sige noget om, hvorvidt det er balancen mellem bakteriestammerne Bakteroides og Prevotella, Prevotella arter alene eller samspillet med andre bakterier, der har ansvar for det positive vægttab. Det kræver flere studier at forstå sammenhængen."

Lille skridt på lang vej

Bakteriernes opgaver i tarmene er meget kompliceret. Blandt de anslået 400-500 forskellige bakteriearter har man f.eks. langt fra identificeret dem alle. Desuden kender man hverken bakteriernes forskellige potentialer eller samspil med hinanden eller andre metaboliske faktorer.

"Prevotella er stadig bare en ”paraply” og består af mange arter og derunder stammer. Hver især har de forskellige evner til f.eks. at nedbryde fibre og danne et hav af forskellige metabolitter," siger Lars Christensen.

"Ud over bakterier er der desuden mange andre organismer, som svampesporer og virus, der også spiller indtil videre ukendte roller. Dertil kommer, at fibre ikke bare er fibre. De har forskellige sammensætninger og nedbrydes ikke ens. Så billedet er langt fra sort/hvidt. Der er mange, mange nuancer, vi slet ikke kender," siger han.

Prevotella en vigtig biomarkør

Studier som dette er dog alligevel ifølge Lars Christensen et vigtigt lille skridt ind i ukendt land.

"Vi er udmærket klar over, at vores forskning ikke kommer med den endelige løsning på problemer med stigende overvægt," siger han.

"Men der er ingen tvivl om, at tarmbakterier har centrale roller også i vægtregulering, og i bidder får vi mere forståelse af, hvordan. Dette studie viser, at sunde mennesker med overvægt og en høj forekomst af Prevotella taber sig mere, hvis de spiser en fiberrig kost end deltagere med lav Prevotella koncentration kan. Forskerne mener, at det er realistisk, at man indenfor en overskuelig fremtid kan implementere tarmbakterie-biomarkører som en vigtig del i individualisering af kosten til mennesker med overvægt."

Infektioner efter operationer er et stort problem for IBD-patienter. Spørgsmålet er, om den antibiotiske behandling, der gives under og i dagene efter operationer, er tilstrækkelig til at slå uønskede bakterier ihjel.

Det har læger fra Odense Universitetshospital sat sig for at undersøge i et studie, som bygger på prøver fra både IBD-patienter og patienter, som er blevet behandlet for bughindebetændelse.

For at forebygge infektioner gives der antibiotisk behandling under- og i dagene efter operationer. Behandlingen bliver på nuværende tidspunkt tilrettelagt ud fra den overbevisning, at koncentrationen af antibiotika i blodet er den samme, som den der når til bughulen, hvor bakterierne kan befinde sig. Ifølge forskerne er det dog af tekniske årsager aldrig undersøgt, om koncentrationen af antibiotika i bughulen rent faktisk bliver høj nok til at slå alle uønskede bakterier ihjel. Det er det, lægerne nu vil undersøge.

Ved hjælp af metoden mikrodialyse er det blevet muligt at måle den eksakte koncentration af antibiotika i bughulen. Gennem et et mm tykt specialkonstrueret plastrør kan forskerne løbende opsamle væske fra bughulen, som kan analyseres på et senere tidspunkt. Der indsamles prøver hver ottende time i tre døgn efter operationen. Efterfølgende bliver prøverne analyseret for at finde ud af, om koncentrationen af de to typer antibiotika, der behandles med, er tilstrækkelig til at dræbe bakterierne og forhindre en alvorlig og potentielt livstruende infektion. De to typer antibiotika, man undersøger, er metronidazol og cefuroxim.

Studiet inkluderer en gruppe af ti patienter, som blev opereret for inflammatorisk tarmsygdom i 2019 og 2020, samt syv patienter, som blev behandlet for bughindebetændelse i 2013. Der er indsamlet prøver fra begge grupper, som modtog samme antibiotiske behandling. Pointen med at inddrage de to grupper er dels at undersøge, om den nuværende antibiotikabehandling er tilstrækkelig til at forebygge mod infektion, dels om den er tilstrækkelig til at behandle en alvorlig infektion i bughulen.

Opnår ikke optimale koncentrationer

Studiet er stadig undervejs, men forskerne har fået de første foreløbige resultater. Det fortæller Kristine Jung, som står bag undersøgelsen. Hun er medicinstuderende og prægraduat forskningsstuderende på Kirurgisk afdeling A på Odense Universitetshospital.

”De foreløbige resultater indikerer, at man ikke når optimale koncentrationer af cefuroxim, mens det omvendt tyder på, at der opnås for høje koncentrationer af metronidazol i bughulen,” fortæller hun.

”Det er stadig alt for tidligt at konkludere noget, og det er en lille patientgruppe, vi har med i studiet, men hvis resultaterne holder, kan der være grund til at undersøge det nærmere og overveje en anden dosis.”

De foreløbige resultater viser også, at variationen af koncentrationen af antibiotika i bughulen var større blandt patienterne med bughindebetændelse, end den var blandt IBD-patienterne. På trods af at alle patienterne fik samme dosis.

”Det er interessant, og vi må undersøge, om variationen kan have noget at gøre med graden af infektion,” siger Kristine Jung.

I skrivende stund mangler der stadig resultater fra tre af IBD-patienterne, og forskerne mangler også at få svar på serumprøver, som skal bruges til at sammenligne serumkoncentrationen med bughulekoncentrationen. Kristine Jung forventer, at resultaterne ligger klar i løbet af efteråret.

”I en tid hvor forkert antibiotisk behandling er en bærende årsag til det globale problem med multiresistente bakterier og forlængede sygdomsforløb, er det vigtigt at afdække, om den nuværende behandling er optimal. Dermed kan resultaterne få stor betydning for de pågældende patienter og for samfundet,” siger hun.

Undersøgelsen er støttet med 60.000 kroner af Colitis-Crohn Foreningen.