Et nyt britisk studie underbygger danske resultater og dokumenterer vigtigheden af FIT til tidlig diagnostik af tarmkræft, mener professor i almen medicin Peter Vedsted.

Britiske forskere har analyseret data fra 3.890 patienter i alderen 50+, som i løbet af seks måneder fik testet en afføringsprøve med den såkaldte fækal immunkemiske test (FIT), der kan påvise spor af skjult blod i afføringen. Testen blev givet til alle med lavrisikosymptomer, som kan være symptomer på tarmkræft, men som ofte er forårsaget af andre ting – symptomer som mavepine, uforklarligt vægttab eller anæmi.

Af de 3.890 patienter testede 618 positiv for blod i fæces, hvoraf 43 (syv procent) fik konstateret tarmkræft inden for 12 måneder. Blandt dem, der testedes negativt, var kun otte diagnosticeret med tarmkræft et år senere.

"Det er et spændende resultat, som viser, at testen fungerer godt for denne gruppe af personer med lavrisikosymptomer,” siger seniorforsker Sarah Bailey fra University of Exeter. Hun er førsteforfatter af studiet, som er udgivet i British Journal of Cancer.

Forskere fra Aarhus Universitet udgav i 2018 en lignende undersøgelse af FIT – ligeledes i British Journal of Cancer. Det var det første studie, som undersøgte testen specifikt for patienter, som kontakter almen praksis med symptomer, der kan stamme fra tarmkræft, men som ikke tolkes som alarmerende symptomer.

Ud af 3.462 rekvirerede prøver havde 540 (15,6 procent) personer en positiv FIT (blod i afføringen). Blandt personer med en positiv FIT havde 51 (9,4 procent) tarmkræft, og 73 (13,5 procent) havde en anden alvorlig, typisk inflammatorisk, tarmsygdom. 66 procent af tilfældene af tarmkræft blev diagnosticeret i stadie I og II. Falsk-negativ raten var under 0,1 procent efter tre måneder.

Professor: almen praksis bør have nem og hurtig adgang til FIT

En af forskerne bag det danske studie, professor i almen medicin på Aarhus Universitet Peter Vedsted, siger om det engelske studie:

”Det bekræfter og udbygger viden fra det danske studie og dokumenterer vigtigheden af FIT hos denne gruppe af personer med ”low-but-not-no-risk” symptomer i almen praksis. Det vil sige patienter, der har vage symptomer, og hos hvem den praktiserende læge skal vægte sine differentialdiagnoser. Er der en positiv FIT, så ved lægen, hvad der skal gøres. Er den negativ, så udelukker man ikke kræft, men kan med høj sikkerhed arbejde videre med andre differentialdiagnoser,” siger Peter Vedsted og fortsætter:

”Man kan se, at en positiv FIT giver syv procent risiko for at have tarmkræft i denne gruppe. I baggrundsbefolkningen er den ca. 0,15 procent. Andre videnskabelige studier fra almen praksis har dokumenteret dette forhold hos patienter, der ikke opfylder krav til kræftpakke. Det viser, at man i almen praksis bør have nem og hurtig adgang til FIT til tidligere diagnostik af tarmkræft.”

Op mod halvdelen af patienter med fistulerende Crohns sygdom oplevede bedring efter behandling med Stelara, viser et nyt dansk kohortestudie og et efterfølgende review.

De er udgivet i henholdsvis Inflammatory Bowel Diseases og Scandinavian Journal of Gastroenterology.

Kohortestudiet bygger på data fra 18 danske patienter, som mellem januar 2015 og januar 2020 blev behandlet med ustekinumab (Stelara) mod fistulerende Crohns sygdom på Herlev og Hvidovre Hospital. Patienterne havde ikke opnået respons ved behandling med anden medicinsk behandling, og 15 af de 18 var desuden opereret på grund af komplikationer ved sygdommen.

Endepunkterne var henholdsvis fistelrespons (bedring af symptomer) og fistelremission (fistlen forsvinder).

Otte uger efter behandlingen var responsraten på 16,7 procent, og den steg med tiden, så den efter 52 uger var på hele 63,6 procent. Ingen af patienterne opnåede remission, men effekten er alligevel slående, mener gastroenterolog og overlæge på Herlev Hospital Jakob Benedict Seidelin, der er medforfatter til studiet sammen med lægerne Johan Burisch og Mohamed Attauabi.

Efter kohortestudiet udførte forskerne et systematisk review af litteraturen og inkluderede ni studier med i alt 396 patienter. Her var responsraten på 55,9 procent og remissionsraten på 16,7 procent efter 52 uger.

”Effekten er markant og ud fra disse data på niveau med eller bedre end førstevalgsbehandlingen infliximab (Remicade). Det er dog for tidligt at konkludere noget, da lægemidlerne ikke er prøvet over for hinanden. Evidensen for infliximab er stadig bedre end for ustekinumab,” siger han.

Få behandlingsmuligheder ved perianal sygdom

Perianal sygdom i form af fistler og bylder er en hyppig komplikation ved Crohns sygdom. Studier tyder på, at en tredjedel af patienterne på et tidspunkt vil få fistler.

”Perianal sygdom er meget belastende for patienterne og kan give nedsat funktionsniveau på grund af smerter og feber og dermed højere sygefravær. Det kan også give dårligt selvværd og nedsat seksualfunktion, og der er en øget selvmordsrate blandt patienterne,” forklarer Jakob Seidelin.

”Vi har desværre få lægemidler, som virker mod perianal sygdom. I øjeblikket er der kun ét – infliximab - hvor evidensen er solid. Det er kun omkring en tredjedel af patienterne, som får effekt af lægemidlet, så der er plads til forbedring.”

De studier, som lå til grund for, at ustekinumab kom på markedet, antydede, at det havde en effekt på fistelsygdom, men det var ikke undersøgt specifikt. Lægemidlet blev dog taget i brug til patienter, som ikke fik effekt af infliximab. Derfor besluttede forskergruppen fra Herlev og Hvidovre Hospital at undersøge effekten af Stelara på fistulerende Crohns sygdom.

”Vores studier bekræfter, at der er en klinisk relevant effekt af ustekinumab, og at den formentlig er på niveau med infliximab. Det ville være oplagt at teste de to lægemidler op imod hinanden i et randomiseret studie,” mener Jakob Seidelin.