”Vores budskab er, at man skal gøre, som man altid gør. Kigge på den enkelte patients sygdomsforløb og risiko for opblussen og træffe en beslutning sammen med patienten. Man bør ikke stoppe behandlingen alene på grund af frygt for covid-19,” siger Johan Burisch.
Behandlingsstop forbundet med alvorlige covid-19-forløb
Risikoen for alvorlige covid-19-sygdomsforløb er højere blandt patienter med inflammatoriske sygdomme, der er stoppet med at tage immundæmpende medicin.
Det viser et nyt dansk befolkningsbaseret registerstudie, som er udgivet i tidsskriftet Journal of Autoimmunity.
Studiet undersøger sammenhængen mellem covid-19 og forskellige reumatologiske, dermatologiske, gastroenterologiske og neurologiske autoimmune sygdomme samt immundæmpende medicin. Herunder risikoen for alvorlige covid-19-sygdomsforløb.
I forbindelse med covid-19-pandemien, og særligt i pandemiens indledende fase, var der blandt både læger og patienter stor usikkerhed om, hvorvidt man burde stoppe behandlingen med immundæmpende medicin. Man frygtede, at medicinen ville øge risikoen for covid-19-smitte og alvorlige sygdomsforløb, og følgelig valgte nogle patienter frivilligt at indstille behandlingen.
Data fra studiet indikerer dog, at det i bedste fald er unødvendigt og i værste fald kan være skadeligt. Patienter, der valgte at indstille behandlingen og efterfølgende blev smittet med covid-19, havde således 3,59 gange højere risiko for efterfølgende hospitalsindlæggelse sammenlignet med patienter, der fortsatte med den immundæmpende behandling.
”Det er et vigtigt fund, fordi man har været usikker på, hvordan behandlingen påvirker covid-19-smittede. Undersøgelsen fortæller os ikke noget om, hvorfor behandlingsstop er forbundet med en øget risiko for hospitalsindlæggelse efter covid-19-smitte, men det er oplagt at tro, at behandlingsstop kan føre til sygdomsudbrud og behov for steroidbehandling, hvilket kan forværre covid-19-forløbet,” siger Johan Burisch, der er læge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital og medforfatter til undersøgelsen.
”Vores budskab er, at man skal gøre, som man altid gør. Kigge på den enkelte patients sygdomsforløb og risiko for opblussen og træffe en beslutning sammen med patienten. Man bør ikke stoppe behandlingen alene på grund af frygt for covid-19,” mener han.
Steroidbehandling forbundet med alvorlige sygdomsforløb
Undersøgelsen viser også, at der var færre tilfælde af covid-19 blandt patienter med autoimmune sygdomme sammenlignet med baggrundsbefolkningen, men at patienterne havde betydeligt større risiko for hospitalsindlæggelse (31,1 procent mod 18,6 procent i baggrundsbefolkningen) og død (9,8 procent risiko mod 4,3 procent i baggrundsbefolkningen). Disse øgede risici var dog mest udtalt blandt reumatologiske patienter og er formentlig drevet af høj alder og komorbiditeter snarere end de autoimmune sygdomme.
Undersøgelsen viser desuden, at brug af steroider (binyrebarkhormon) var uafhængigt forbundet med alvorligere sygdomsforløb med covid-19. Disse patienter havde 3,56 gange større risiko for alvorlige sygdomsforløb sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
Det kan virke paradoksalt, idet man faktisk bruger binyrebarkhormonet dexamethason til behandling af visse indlagte covid-19-patienter, men forklaringen kan ifølge Johan Burisch være, at der er to faser af covid-19.
”I begyndelsen er det virussen, der driver sygdommen, og her er det formentlig dårligt med steroidbehandling, fordi det hæmmer immunforsvaret. Men udvikler sygdommen sig, er det ofte forbundet med, at immunforsvaret bliver overaktivt, og så er det hensigtsmæssigt at dæmpe immunforsvaret,” siger Johan Burisch
Derimod var brug af biologiske lægemidler forbundet med lavere risiko for alvorlige sygdomsforløb med covid-19. Denne sammenhæng forsvinder dog, når forskerne justerer for andre faktorer som alder og komorbiditeter.