OKDin risiko for en række sygdomme afhænger af dine forældres sygdomsstatus

Børn af forældre med inflammatoriske sygdomme har øget risiko for selv at blive syge. Et stort dansk studie antyder et mønster for, hvordan sygdommene går i arv.

Har man en forælder med en kronisk inflammatorisk sygdom, har man større risiko for selv at få en sådan sygdom. Det er en af konklusionerne på et nyt dansk registerstudie, som er udgivet i tidsskriftet Clinical Epidemiology og bygger på data fra samtlige danskere født mellem januar 1973 og marts 2016 – i alt 2.699.449 danskere. Det resultat er ikke i sig selv opsigtsvækkende, men dykker man længere ned i tallene, viser der sig et interessant mønster.

Formålet med studiet var at undersøge, i hvor høj grad risikoen for at udvikle kronisk inflammatoriske sygdomme afhænger af forældrenes sygdomsstatus. Studiets forfattere, en gruppe forskere fra SDU, har undersøgt forekomsten af fem af de mest udbredte inflammatoriske sygdomme: Type 1-diabetes, leddegigt, cøliaki, Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

Ikke overraskende viser det sig, at børn, der har en forælder med disse sygdomme, har øget risiko for selv at udvikle sygdommen, men risikoen stiger, hvis én forælder har flere inflammatoriske sygdomme, eller hvis begge forældre er syge:

• Børn, der har en forælder med én kronisk inflammatorisk sygdom, har 1,75 gange større risiko for selv at få en kronisk inflammatorisk sygdom sammenlignet med børn af raske forældre.
• Børn, der har en forælder med flere kroniske inflammatoriske sygdomme, har 2,23 større øget risiko for selv at få en kronisk inflammatorisk sygdom.
• Børn, der har to forældre med kronisk inflammatorisk sygdom, har 3,10 gange større risiko for selv at få en kronisk inflammatorisk sygdom.

Delt risiko på tværs af sygdomme

Det viser sig også, at børn af forældre med type 1-diabetes, leddegigt eller cøliaki har øget risiko for at udvikle netop de tre sygdomme. Det vil med andre ord sige, at et barn, som for eksempel har en forælder med leddegigt, har øget risiko for at udvikle type 1-diabetes, leddegigt eller cøliaki, men ikke Crohns sygdom eller colitis ulcerosa.

På tilsvarende vis har børn af forældre med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa øget risiko for at udvikle en af de to sygdomme, men ikke type 1-diabetes, leddegigt eller cøliaki.

”Vi ved, at alle disse kroniske inflammatoriske sygdomme har fælles karakteristika, men det er interessant, at vi finder så skarp en opdeling mellem sygdommene, og at risikoen går på tværs i disse to grupper,” siger Vibeke Andersen, klinisk professor ved Syddansk Universitet og studiets førsteforfatter.

”Da det er et registerstudie, kan vi ikke forklare, hvorfor det forholder sig sådan, men der må være noget, som forener type 1-diabetes, leddegigt og cøliaki, ligesom der må være noget, som forener Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Det er formentlig tale om både genetiske faktorer og miljøpåvirkninger.”

Studiet viser også, at risikoen for at få en kronisk inflammatorisk tarmsygdom generelt er højere for piger end for drenge, om end forskellen er minimal og mest udtalt for cøliaki. Derudover medfører morens sygdom en større risiko en farens sygdom.

Forskergruppen vil nu undersøge, om der er andre risikofaktorer, som kan forklare forskellen.

”Vi er blandt andet i gang med at undersøge, om hygiejnehypotesen kan forklare noget af forskellen. Det vil sige, om børn, der er vokset op på landet, har lavere risiko for at udvikle kronisk inflammatoriske sygdomme end børn, der er vokset op i byen,” forklarer Vibeke Andersen.