Brystkræft forekommer hyppigere hos kvinder med skizofreni end hos alle andre. Og nu kommer finske forskere med en forklaring. I et nyt registerstudie konkluderer de, at behandling i mange år med visse antipsykotika kan associeres med en 56 procent øget risiko for brystkræft.

Det gælder især antipsykotika, der øger prolaktin-koncentrationen. Og derfor er monitorering af prolaktinæmi og behandling af hyperprolaktinæmi meget vigtig blandt kvinder med skizofreni, som er i behandling med denne type antipsykotika, hedder det i studiet, som også noterer, at kvinders øgede risiko for brystkræft ligger på 25 procent.

Forklaringerne på den øgede risiko er flere, ifølge forfatterne, der har Heidi Taipale fra University of Eastern Finland i spidsen. Dels har kvinder med skizofreni også øget forekomst af risikofaktorer for brystkræft, såsom højere rater af fedme, diabetes og tobaksrygning samt lavere rater af fødsler og amning, i forhold til baggrundsbefolkningen. Desuden er høje koncentrationer af prolaktin associeret med en højere risiko for udvikling af brystkræft, skriver forfatterne.

Ifølge studiet, der er offentliggjort i i tidsskriftet Lancet Psychiatry, er behandling med et antipsykotisk præparat, som ikke øger prolaktin-koncentrationen, såsom quetiapin, aripiprazol eller clozapin, ikke associeret med øget risiko for brystkræft, uanset hvor længe behandlingen varer.

I forhold til ingen eller minimal behandling med et antipsykotikum, som øger prolaktin-koncentrationen, såsom risperidon eller olanzapin, er den kortvarige behandling (1 til 4 år) heller ikke associeret med øget risiko for brystkræft. Men længere behandling (mindst fem år) med et antipsykotisk præparat, der øger prolaktin-koncentrationen, blev associeret med en 56 procent øget risiko for brystkræft.

Kvinder, der har haft brystkræft, kan med ro i sindet smide præventionen, hvis de ønsker at få børn. Risikoen for medfødte abnormiteter hos barnet er ikke større end hos den generelle befolkning, og brystkræft-overlevende, der bliver gravide, har en bedre overlevelse.

Det viser et nyt studie, hvis resultater er publiceret i Journal of Clinical Oncology, hvor forskerne gennem en systematisk litteraturgennemgang har identificeret undersøgelser omhandlende patienter med en graviditet efter brystkræft. Herefter har de vurderet sandsynligheden for graviditet efter brystkræft, kvindernes reproduktive resultater samt kvindernes sikkerhed under graviditeten.

Ud af knap 6.500 identificerede optegnelser blev 39 inkluderet, omhandlende cirka otte mio. kvinder fra den generelle befolkning og knap 113.000 patienter med brystkræft, hvoraf 7.505 blev gravide efter deres diagnose. Metaanalysen viser, at de brystkræft-overlevende havde 60 procent mindre sandsynlighed for at få en efterfølgende graviditet sammenlignet med den generelle befolkning. Risici ved kejsersnit samt forekomsten af lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og lav gestationsalder (fostrets aktuelle alder) var signifikant højere hos de brystkræft-overlevende – især hos dem, der tidligere havde fået kemoterapi – sammenlignet med den generelle befolkning. Til gengæld blev der ikke observeret nogen signifikant øget risiko for medfødte abnormiteter eller andre reproduktive komplikationer.

Sammenlignet med patienter med brystkræft uden efterfølgende graviditet havde dem med en graviditet bedre sygdomsfri overlevelse (HR: 0,66) og samlet overlevelse (HR: 0,56). Der blev observeret lignende resultater efter korrektion for potentielle confounders og uanset patient, tumor og behandlingskarakteristika, graviditetsresultat og tidspunkt for graviditet.

Resultaterne giver betryggende bevis for sikkerheden ved at blive gravid hos kvinder med tidligere brystkræft, konkluderer forskerne bag undersøgelsen. De påpeger, at dataene kraftigt understøtter behovet for at overveje patienters graviditetslyst som en afgørende komponent i deres overlevelsesplan og forventning om at vende tilbage til et normalt liv.

Det humane monoklonale antistof OX40 har i et fase II-studie vist sig lovende til behandling af moderat til svær AD. Dermed er en helt ny type lægemiddel med sygdomsmodificerende potentiale godt på vej til behandling af atopisk eksem (AD). 

Forskerne har i et fase II-studie testet fire doser af subkutant administreret KHK4083/AMG 451: 600 mg én gang hver anden eller hver fjerde uge eller 300 mg hver anden uge eller 150 mg hver fjerde uge, og forsøget har givet signifikante forbedringer målt ved EASI-score fra baseline til uge 16, nemlig 54,7 og 49,7 procents forbedring ved 600 mg hver anden eller fjerde ude og 61,1 og 48,3 procents forbedring ved 300 mg hver anden eller fjerde uge. 

“Disse data er spændende, fordi lægemidlet har potentiale til sygdomsmodifikation ud over at kontrollere symptomerne på sygdommen," fortalte studiets førsteforfatter Dr. Emma Guttman-Yassky, fra Mount Sinai i New York City på EADV-kongressen for nylig.

KHK4083/AMG 451 målretter og hæmmer aktiviteten af ​​OX40-receptoren, som er til stede hos patienter med atopisk dermatitis og er kritiske i sygdommens patofysiologi.

Den randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede undersøgelse omfattede 274 voksne i USA, Japan, Canada og Tyskland med moderat til svær atopisk dermatitis, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med topikale lægemidler.

Studiet viste også markante forbedringer af lægemidlet ift. kløe og opnåelse af klar hud, og ifølge Emma Guttman-Yassky er noget af det mest spændende ved resultaterne, at de fleste patienter på de højere doser opretholdt EASI-75-responset i løbet af 20 ugers opfølgning efter behandlingens stop.

Fase III studiet af det nye first-in-class lægemiddel indledes i starten af 2022.

Kortikostereoider har været mistænkt for at være årsag til, at patienter med atopisk eksem (AD) har øget risiko for at brække knoglerne, men britiske forskere har i et omfattende studie ikke kunnet bekræfte sammenhængen.

Patienter med AD bør alligevel screenes for brudrisiko, mener de britiske forskere, der i deres studie offentliggjort i Journal of Allergy and Clinical Immunology: In Practice har analyseret data fra over en halv million voksne med atopisk eksem og sammenlignet dem med data fra 2,6 millioner voksne uden eksem.

Formølet var at undersøge sammenhængen mellem AD, behandling med kortikostereoider og risiko for knoglebrud og resultaterne viste, at især AD-patienters rygsøjle og hofter er udsat for brud, og jo mere alvorlig sygdommen er, des større er risikoen for frakturer. 

Men denne sammenhæng sås også efter justering for brug af orale lægemidler baseret på kortikosteroider, og det tyder på, at disse behandlinger ikke nødvendigvis er årsagen.

Forfatterne mener imidlertid, at der skal mere evidens til helt at udelukke kortikosteroiderne som medvirkende årsag, og de understreger, at klinikere i overensstemmelse med flere retningslinjer for behandling af atopisk eksem, bør forbeholde brugen af orale kortikosteroider til ekstraordinære omstændigheder. Samtidig noterer forfatterne, at flere retningslinjer anbefaler screening for brudrisiko hos voksne, der tager orale kortikosteroider. Retningslinjerne nævner ikke specifikt atopisk eksem, hvilket forfatterne mener de bør gøre.

"Vores resultater indikerer, at man bør overveje at inkludere atopisk eksem, og især svær atopisk eksem, i retningslinjer for screening af frakturerisiko. Yderligere forskning bør undersøge, hvorfor der er en sammenhæng mellem atopisk eksem og knoglebrud, herunder hvilken rolle topiske kortikosteroider spiller," hedder det i studiet.

Studiet er publiceret i the Journal of Allergy and Clinical Immunology: In Practice.