Åreforkalkning kan spores allerede i 20’erne

ESC: Åreforkalkning kan begynde hos unge, der føler sig raske, og udvikle sig ubemærket gennem årtier. Et stort dansk-spansk studie viser, hvordan aflejringerne i blodårerne bliver mere udbredte gennem voksenlivet.

I det nye dansk-spanske studie REACT har forskere undersøgt 16.808 personer mellem 18 og 70 år, som ikke havde kendt sygdom i hjertet eller blodårerne. Forskerne fandt tegn på åreforkalkning helt ned i 20-årsalderen hos personer, der ellers blev betragtet som raske.

Studiet er publiceret i New England Journal of Medicine og præsenteret på den europæiske hjertekongres ESC 2026. Forskere fra blandt andet Rigshospitalet har deltaget.

Åreforkalkning opstår, når fedt, kolesterol og andre stoffer aflejres i blodårernes vægge. Aflejringerne kan med tiden gøre blodårerne smallere og øge risikoen for blandt andet blodprop i hjertet og stroke.

Tidligere scanningstudier har vist, at mange tilsyneladende raske midaldrende personer allerede har åreforkalkning uden at vide det. I det såkaldte PESA-studie havde 63 procent af 4.184 symptomfri personer mellem 40 og 54 år tegn på sygdommen. Det gjaldt også mange, som ud fra de almindelige beregninger blev vurderet til at have en lav risiko for hjerte-kar-sygdom.

Forskerne undersøgte blodårerne direkte

Det særlige ved REACT er, at deltagerne spænder fra 18 til 70 år. Forskerne har derfor kunnet kortlægge, hvor tidligt åreforkalkningen opstår, hvor i kroppen den findes, og hvordan mængden af aflejringer stiger med alderen.

Deltagerne fik undersøgt blodårerne på halsen og i lysken med tredimensionel ultralyd. De fik også foretaget en CT-scanning af hjertets kranspulsårer, som forsyner hjertemusklen med blod.

I dag vurderer læger en persons risiko for at udvikle sygdom i hjertet og blodårerne ud fra blandt andet alder, køn, rygning, blodtryk og kolesteroltal. Beregningen er med til at afgøre, om personen eksempelvis skal tilbydes forebyggende medicin.

Problemet er ifølge Henning Bundgaard, leder af REACT-projektet, at vurderingen kun er et skøn over den fremtidige risiko. Den viser ikke, om personen allerede har åreforkalkning.

Dermed kan lægerne overse personer, som ifølge de almindelige beregninger har en lav risiko, men som allerede har udviklet aflejringer i blodårerne. De kan derfor gå glip af muligheden for at forebygge en senere blodprop eller et stroke, siger Henning Bundgaard i en pressemeddelelse fra ESC. Han er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme og professor ved Københavns Universitet.

Åreforkalkning blev fundet hos unge voksne

Samlet havde 57,1 procent af deltagerne tegn på åreforkalkning, selv om de ikke havde kendt hjerte-kar-sygdom.

Blandt de 18-29-årige havde 8,7 procent af mændene og 6,7 procent af kvinderne allerede aflejringer i blodårerne. Andelen steg kraftigt med alderen og nåede op på omkring 90 procent blandt de 60-70-årige.

Hos de yngre deltagere fandt forskerne oftest åreforkalkning i blodårerne på halsen eller i benene og som regel kun ét sted. Med alderen voksede mængden af aflejringer stadig hurtigere, og flere dele af kroppens kredsløb blev ramt.

Det var forholdsvis sjældent, at åreforkalkningen udelukkende fandtes i hjertets kranspulsårer. Det gjaldt højst 9,3 procent af mændene og 5,0 procent af kvinderne.

Mænd udviklede sygdommen tidligere

Studiet viste også en tydelig forskel mellem kønnene. Mænd udviklede generelt åreforkalkning tidligere end kvinder.

Hos kvinder begyndte den kraftigste stigning senere, omkring midten af livet. Samlet fulgte mænd en udvikling, der lå omkring fem til ti år foran kvindernes.

Forskerne sammenlignede også scanningerne med SCORE2, som er et redskab til at beregne en persons risiko for at få hjerte-kar-sygdom. Kun en mindre del af de deltagere, der havde tegn på åreforkalkning ved scanningerne, blev vurderet til at have en høj risiko ifølge SCORE2. Forskellen var særlig tydelig blandt de yngre deltagere.

Resultaterne viser dermed, at der kan være betydelig forskel på den beregnede risiko og det, lægerne faktisk kan se i blodårerne.

Det er endnu uvist, om raske bør scannes

Studiet viser ikke, at alle raske bør undersøges for åreforkalkning. Forskerne har heller ikke dokumenteret, at scanning og efterfølgende behandling kan reducere risikoen for blodprop i hjertet, stroke eller død.

Det spørgsmål skal undersøges i næste del af REACT-projektet. Her planlægger forskerne et stort studie, hvor deltagerne ved lodtrækning skal fordeles til forskellige former for forebyggelse. Formålet er at undersøge, om behandling, der tilpasses efter scanninger af blodårerne, kan forebygge alvorlig hjerte-kar-sygdom.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Åreforkalkning kan spores allerede i 20’erne på Kardiologisk Tidsskrift.