Skip to main content

AD-behandlingen OX40 er klar til fase III

AD-behandlingen OX40 er klar til fase III

Det humane monoklonale antistof OX40 har i et fase II-studie vist sig lovende til behandling af moderat til svær AD. Dermed er en helt ny type lægemiddel med sygdomsmodificerende potentiale godt på vej til behandling af atopisk eksem (AD). 

Forskerne har i et fase II-studie testet fire doser af subkutant administreret KHK4083/AMG 451: 600 mg én gang hver anden eller hver fjerde uge eller 300 mg hver anden uge eller 150 mg hver fjerde uge, og forsøget har givet signifikante forbedringer målt ved EASI-score fra baseline til uge 16, nemlig 54,7 og 49,7 procents forbedring ved 600 mg hver anden eller fjerde ude og 61,1 og 48,3 procents forbedring ved 300 mg hver anden eller fjerde uge. 

“Disse data er spændende, fordi lægemidlet har potentiale til sygdomsmodifikation ud over at kontrollere symptomerne på sygdommen," fortalte studiets førsteforfatter Dr. Emma Guttman-Yassky, fra Mount Sinai i New York City på EADV-kongressen for nylig.

KHK4083/AMG 451 målretter og hæmmer aktiviteten af ​​OX40-receptoren, som er til stede hos patienter med atopisk dermatitis og er kritiske i sygdommens patofysiologi.

Den randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede undersøgelse omfattede 274 voksne i USA, Japan, Canada og Tyskland med moderat til svær atopisk dermatitis, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med topikale lægemidler.

Studiet viste også markante forbedringer af lægemidlet ift. kløe og opnåelse af klar hud, og ifølge Emma Guttman-Yassky er noget af det mest spændende ved resultaterne, at de fleste patienter på de højere doser opretholdt EASI-75-responset i løbet af 20 ugers opfølgning efter behandlingens stop.

Fase III studiet af det nye first-in-class lægemiddel indledes i starten af 2022.