Forskere forventer, at flere vil falde om med stroke i fremtiden

Forskere forventer, at flere mennesker fremover vil falde om på grund af et stroke, som det der ramte den konservative formand Søren Pape Poulsen i sidste uge. Det skyldes ikke kun, at vi bliver ældre, men også fordi vi måske lever mere usundt. 

Hvert år rammes 12.000 danskere af en blødning eller en blodprop i hjernen, der går under samlebetegnelsen stroke. Men det tal forventes muligvis at stige, lyder det fra Christina Rostrup Kruuse, der er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge ved afdeling for Hjerne og Rygmarvsskade på Rigshospitalet samt klinisk professor ved Københavns Universitet.

”Inden for de seneste år har tallet i Danmark været konstant, men hvis vi ser på fremskrivningerne på europæisk plan, så forventer vi, at der kommer et øget antal, fordi vi bliver ældre, og måske fordi vi lever mere usundt. Til gengæld er der flere, der får medicin for risikofaktorer, så det kan i nogle tilfælde opveje det,” siger professoren.

Mere konkret viser fremskrivningerne, at antallet af nye strokes forventes at stige med op til tre procent, dog med variationer mellem de forskellige europæiske lande afhængig af forebyggelsesindsatsen. 

Respirator slukket

Søren Pape Poulsen blev fredag i sidste uge bragt til Odense Universitetshospital (OUH), da han under en tale til hovedbestyrelsen i Vejen gik i stå med at tale på grund af en hjerneblødning. Hans liv stod ikke til at redde, og lørdag eftermiddag blev respiratoren, han lå i, slukket.  

Ifølge Christina Rostrup Kruuse dør omkring hver fjerde patient, der rammes af en blødning i hjernen, mens dødeligheden i forbindelse med blodpropper i hjernen er væsentlig lavere og ligger på omkring seks procent.

Langt de fleste bliver ramt af en blodprop. Ifølge Christina Rostrup Kruuse er det kun omkring 15 procent, der rammes af en blødning i hjernen.

Ikke usædvanligt

Og selvom det kan være svært at begribe, at en blot 52-årig mand fra den ene dag til den anden kan falde om med en blødning i hjernen, er det ikke usædvanlig set fra lægernes perspektiv:

”Det er desværre noget, vi ser. Det er svært at gøre noget ved, at man måske har nogle skrøbelige blodkar i hjernen eller er født med en misdannelse af blodkar, som pludselig går hul på,” siger hun. 

Når man får en spontan hjerneblødning, er det typisk nogle blodkar, der brister. Det gør, at blodet strømmer ud i det omgivende hjernevæv og væskefyldte hulrum. Blodet og den hævelse, det forårsager, presser de omkringliggende hjerneceller sammen, og frigiver stoffer, så cellerne bliver skadet eller ødelægges. Men det kan også være en udposning på blodkarret, der brister. 

Det kalder man for et aneurisme, som kan være svær at stoppe, fordi det giver et stort hul og kræver et hurtigt neurologisk indgreb. Men det er kun en lille del af hjerneblødninger, der forårsages af det. 

Hjerneskadens omfang afhænger af blødningens størrelse og af, hvor den er sket i hjernen.

“I kraniekassen er der ikke plads til mere end det, der skal være derinde. Så hvis blodkarrene brister, kan de ikke give den samme forsyning af blod til hjernevævet, og så man får vores aktive hjerneceller både for lidt ilt og næring,” siger Christina Rostrup Kruuse

Havde tydelige smerter

Det var den konservative kollega Mette Abildgaard, der ringede 1-1-2. Hun har fortalt til flere medier, at det var tydeligt, at Søren Pape Poulsen havde smerter, da han faldt om. 

Men det er ikke på den baggrund at sige, om der har været tale om blodkar eller en udposning, der bristede. Det fortæller overlæge i neurologi, Dorte Damgaard ved Aarhus Universitetshospital, der ikke ønsker at kommentere konkret på Søren Papes helbred. 

“Man kan have kraftig hovedpine ved begge former. Så det kan man ikke entydigt sige noget om. Men har man forhøjet blodtryk, så har man også øget risiko for at få et aneurisme,” siger hun. 

Intet bevis på, at stress øger risiko

Dorte Damgaard vil til gengæld gerne sige mere om de risikofaktorer, der kan føre til blodprop eller blødning i hjernen. 

“Man skal holde sig fysisk aktiv og undgå at blive overvægtig, så man sørger for at holde sit blodtryk nede. Det er forhøjet blodtryk, der øger risikoen for hjerneblødninger. Når det så er sagt, er der også mennesker, der har forhøjet blodtryk, også selvom de er fysisk aktive og ikke er overvægtige. Derfor er det vigtigt, at man jævnligt får målt sit blodtryk, især hvis man er 50+. Der er dog også nogle, som i en tidlig alder, omkring de 30 får en hjerneblødning, så der er ikke nogen fast anbefaling,” siger Dorte Damgaard og tilføjer: 

“Mange af os har jo desværre fået en livsstil, hvor vi sidder meget stille, og der er en overflod af mad. Man behøver ikke løbe et maraton, men sørge for at få noget fysisk aktivitet ind i hverdagen, som for eksempel at cykle på arbejde eller tage trappen i stedet for elevatoren. Og så skal man tænke over, hvad man putter i munden,” siger hun. 

På spørgsmålet om, hvorvidt stress kan medføre hjerneblødning, svarer Dorte Damgaard: 

“Når man er stresset, sover man måske dårligt og spiser mere usundt, men vi har ikke entydige beviser på, at stress øger risikoen for hjerneblødning. Stress øger nok også risikoen for forhøjet blodtryk,” siger hun.

Hun fortæller desuden, at aneurismer (udposninger, red.) kan være arvelige. 

Ny interesse for viden

Efter Søren Papes pludselige død har Hjernesagen oplevet en stigende interesse for at søge viden om stroke på deres hjemmeside. Det fortæller direktør i Hjernesagen, Birgitte Hysse Forchhammer: 

“Særligt hjerneblødning vil folk gerne vide mere om,” siger hun. 

Birgitte Hysse Forchhammer fortæller desuden, at folkene omkring Søren Pape har gjort det helt rigtige ved hurtigt at reagere, da han fik det dårligt. 

“Jo hurtigere, man reagerer, desto bedre. Hvert sekund dør der hjerneceller. Så man skal hurtigt på hospitalet, hvor man vil gøre, hvad man kan for at stabilisere og behandle patienten,” siger hun.

Hjernesagen har i samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning og Trygfonden siden 2019 sat fokus på, hvilke symptomer man skal reagere på. Det gælder for eksempel pludselig nedsat eller manglende kraft i en arm eller et ben, pludselig usammenhængende sprog, man begynder at vrøvle eller ikke kan finde ordene samt pludselig svaghed i den ene side af ansigtet, eller man virker asymmetrisk i ansigtet. 

Kampagnen har ifølge Christina Rostrup Kruuse været en stor succes. 

“Da vi startede kampagnen i 2019, var kendskabet til mindst et symptom på stroke omkring 40 procent. I dag kender 75 procent mindst ét af symptomerne på et stroke. Nu skal vi bare have folk til at ringe 1-1-2, som mange har svært ved,” siger hun. 

Derfor vil folkene bag kampagnen nu undersøge, hvordan man i højere grad kan få folk til at ringe efter hjælp. 

“Folk er meget tilbageholdende og ringer først til familie og venner, fordi de ikke tror, de fejler noget alvorligt. De vil ikke være til besvær, viser de foreløbige undersøgelser, som vi har foretaget. Men et stroke er alvorligt, og man skal ringe 1-1-2 med det samme,” siger hun. 

Ikke offentligt, om Pepe donerede organer

Offentligheden kender ikke detaljerne i Søren Papes pludselige sygdomsforløb. De Konservatives pressetjeneste har heller ikke ønsket at uddybe nærmere.

Det vides heller ikke, om Søren Pape har doneret sine organer, som kan ske i tilfælde af hjerneblødning. 

“De fleste overlever heldigvis en hjerneblødning. Men dør man, vil man typisk undersøge, om man er registreret i donorregistret, og man vil være i tæt dialog med de pårørende,” siger Dorte Damgaard. 

Søren Pape Poulsen bisættes lørdag.