Brystkræftpatienter med overvægt har større risiko for, at kræften vender tilbage andre steder i kroppen

Kvinder, der har været i overgangsalderen, og som får østrogenfølsom brystkræft, ser ud til at have større risiko for, at sygdommen vender tilbage, hvis de har overvægt eller svær overvægt.

Det viser et dansk studie fra Aarhus Universitetshospital, som blev præsenteret på den europæiske brystkræftkongres ESMO Breast Cancer 2026.

Studiet handler om østrogenfølsom brystkræft, også kaldet østrogenreceptor-positiv brystkræft eller ER-positiv brystkræft. Det betyder, at kræftcellerne vokser ved hjælp af det kvindelige kønshormon østrogen. Det er en almindelig form for brystkræft, og behandlingen går blandt andet ud på at bremse østrogens virkning på kræftcellerne.

Forskerne har undersøgt, om kvindernes BMI havde betydning for risikoen for, at kræften kom tilbage. BMI er et mål, der beregnes ud fra vægt og højde. Et BMI fra 25 og op til 30 regnes som overvægt, mens et BMI på 30 eller derover regnes som svær overvægt.

Særligt én form for tilbagefald bekymrer forskerne. Det er fjernrecidiv, hvor kræften vender tilbage som metastaser andre steder i kroppen, for eksempel i knogler, lever, lunger eller hjerne. Det adskiller sig fra lokoregionalt recidiv, hvor kræften vender tilbage i brystområdet eller i nærliggende lymfeknuder.

Læge og ph.d. Jonas Busk Holm fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital fortæller, at meget forskning peger på en sammenhæng mellem overvægt, svær overvægt og øget risiko for at få brystkræft. Hvis man har overvægt og får en brystkræftdiagnose, ser der også ud til at være en øget tendens til en dårligere prognose. I studiet har forskerne undersøgt, om der er forskel på risikoen for, at kræften vender tilbage i brystområdet eller nærliggende lymfeknuder, og risikoen for, at kræften vender tilbage andre steder i kroppen. Det sidste har størst betydning for overlevelsen.

Han præsenterede forskningen på en poster på kongressen.

”Studiet tyder på, at der er en øget risiko for recidiv blandt patienter med overvægt og svær overvægt – sammenlignet med patienter med såkaldt normalvægt – og at risikoen især er forøget for fjernrecidiver. Der er også en tendens til øget risiko for lokoregionale recidiver, men her var resultaterne karakteriseret ved større usikkerhed,” siger Jonas Busk Holm.

Højere BMI hang sammen med større risiko

Studiet omfattede kvinder, der havde været i overgangsalderen, og som havde stadium I-III østrogenfølsom brystkræft. Stadium I-III betyder, at kræften enten var begrænset til brystet eller havde spredt sig lokalt, for eksempel til nærliggende lymfeknuder, men uden kendte fjernmetastaser på diagnosetidspunktet.

Kvinderne blev diagnosticeret på Aarhus Universitetshospital mellem 2010 og 2020. I alt indgik 1.804 kvinder i analysen.

Forskerne fulgte kvinderne i knap fem år i midten af opfølgningsperioden. I løbet af perioden fik 120 kvinder tilbagefald. Hos 27 kvinder vendte kræften tilbage i brystområdet eller nærliggende lymfeknuder. Hos 93 kvinder vendte kræften tilbage som fjernmetastaser.

Blandt kvinder med svær overvægt indgik 345 patienter. I gruppen udgjorde fjernmetastaser 75 procent af alle tilbagefald. Blandt kvinder med normalvægt indgik 808 patienter, og her udgjorde fjernmetastaser 79 procent af alle tilbagefald.

Tallene viser altså, at fjernmetastaser var den klart mest almindelige form for tilbagefald i begge grupper. Studiets hovedfund er, at kvinder med overvægt og svær overvægt samlet set havde højere risiko for tilbagefald, og at risikoen især så ud til at være forhøjet for tilbagefald andre steder i kroppen.

Kvinder med svær overvægt havde højere risiko for tilbagefald samlet set end kvinder med normalvægt. For fjernrecidiv alene pegede tallene også i retning af højere risiko, men resultatet var mere usikkert.

Kvinder med overvægt havde også øget risiko sammenlignet med kvinder med normalvægt. Risikoen var forhøjet både for tilbagefald samlet set og for fjernrecidiv.

Sammenhængen blev tydeligere, da forskerne delte kvinderne op i tre grupper efter BMI i stedet for at bruge de almindelige BMI-grænser fra WHO. Kvinderne i gruppen med højest BMI, altså BMI på 27,3 eller derover, havde næsten dobbelt så høj risiko for tilbagefald som kvinderne i gruppen med lavest BMI, altså BMI under 23,6. Det gjaldt både for alle typer tilbagefald samlet og for fjernrecidiv.

Forskerne så også tegn på en sammenhæng mellem BMI og risikoen for, at kræften vendte tilbage lokalt eller regionalt. Resultaterne var dog mere usikre, fordi der var få tilfælde, og de statistiske beregninger derfor spændte bredt.

Behandlingen kan virke anderledes ved svær overvægt

Der kan være flere forklaringer på, at overvægt og svær overvægt hænger sammen med højere risiko for, at brystkræft vender tilbage som fjernmetastaser.

En mulig forklaring handler om aromatase, som er et enzym i kroppen. Efter overgangsalderen dannes en del af kroppens østrogen i fedtvæv ved hjælp af aromatase. Jo mere fedtvæv, jo mere aktivitet kan der være i systemet. Mange kvinder med østrogenfølsom brystkræft får behandling med aromatasehæmmere, som skal sænke mængden af østrogen i kroppen.

”Hvis man har mere fedtvæv i kroppen, har man øget aktivitet af aromatase-enzymet. Hos postmenopausale patienter med ER+ brystkræft anvendes ofte aromatasehæmmere, og tidligere studier har indikeret, at aromatasehæmmere virker mindre godt hos patienter med svær overvægt sammenlignet med patienter med normalvægt,” siger Jonas Busk Holm.

En anden mulig forklaring handler om kemoterapi. Kroppens størrelse og sammensætning kan påvirke, hvordan medicin fordeles, omsættes og udskilles i kroppen. For patienten handler det i praksis om, hvor meget aktiv behandling kroppen reelt bliver udsat for.

”Man har også vist, at farmakokinetikken kan være ændret for kemoterapi givet til patienter med højt BMI, hvorved kemoterapi kan være mindre effektivt blandt patienter med overvægt og svær overvægt. Så samlet set virker den systemiske behandling – som netop er vigtig for at eliminere fjernmikrometastaser – muligvis dårligere hos patienter med overvægt og svær overvægt i forhold til patienter med normalvægt,” forklarer Jonas Busk Holm.

Systemisk behandling er behandling, der virker i hele kroppen. Det kan for eksempel være kemoterapi eller antihormonbehandling. Behandlingen skal blandt andet ramme små kræftceller, som kan have løsrevet sig fra den oprindelige tumor, længe før de kan ses på scanninger. Sådanne små kræftspor kaldes mikrometastaser.

Jonas Busk Holm fortæller også, at patienter med svær overvægt oftere får diagnosticeret tumorer i mere fremskredne stadier. Det kan i sig selv øge risikoen for fjernmetastaser.

Derudover er svær overvægt forbundet med mere betændelseslignende aktivitet i brystvævet. Det betyder ikke nødvendigvis infektion. Det handler om, at vævet omkring tumoren kan være præget af signalstoffer og celler, som påvirker kræftcellernes omgivelser. Flere laboratoriestudier har vist, at et sådant miljø omkring tumoren kan gøre kræftceller mere tilbøjelige til at sprede sig.

Vægttab som behandling er ikke afklaret

Jonas Busk Holm håber, at de danske resultater kan føre til større studier, som på længere sigt kan få betydning for behandlingen af brystkræftpatienter med overvægt eller svær overvægt.

”Vi kan ikke konkludere noget sikkert ud fra dette studie alene, men det kan være med til at skabe fokus på sammenhængen mellem overvægt og forringet sygdomsprognose. For at ændre praksis er der brug for kliniske interventionsstudier, hvor man undersøger, om det har en effekt at intervenere mod overvægt og svær overvægt blandt kræftpatienter,” siger Jonas Busk Holm.

Forestiller du dig et studie, hvor man hjælper patienterne med at tabe sig?

”Ja, men der er nogle ubesvarede spørgsmål i den forbindelse. Aktuelt råder man patienter med brystkræft til at forsøge at holde vægten. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om det kan hjælpe at tabe sig eller på anden måde forbedre sin metaboliske sundhed, hvis man har overvægt eller svær overvægt. Det ved vi ikke endnu. Og hvis det kan hjælpe, hvordan skal man så forbedre sin metaboliske sundhed? Skal det være via fysisk aktivitet, medicinering, kost og/eller andre tiltag? Der er forskellige måder at gøre det på, og det kræver studier,” siger Jonas Busk Holm.

Metabolisk sundhed handler blandt andet om kroppens evne til at regulere blodsukker, fedtstoffer, blodtryk og inflammation. En person kan derfor godt have samme vægt som før, men være i bedre metabolisk form, for eksempel gennem mere fysisk aktivitet eller ændrede kostvaner. Forskerne mangler dog studier, der viser, om sådanne indsatser kan mindske risikoen for tilbagefald hos brystkræftpatienter.

Kan den dårligere prognose blandt patienter med svær overvægt hænge sammen med, at de får en for lav behandlingsdosis?

”Vi doserer efter kropsoverfladeareal, men der er fastsat et øvre loft. Hvis man har et kropsoverfladeareal over en vis grænse, bliver dosis typisk ikke øget yderligere. Man kan godt forestille sig, at det kan spille ind, men det er ikke lige til at øge dosis, for der er jo også spørgsmålet om bivirkningsprofilen. Hertil behøver vi opdaterede retningslinjer.”

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Dansk studie: Brystkræftpatienter med svær overvægt har øget risiko for fjernrecidiv på Onkologisk Tidsskrift