Lovende brystkræftbehandling uden kemoterapi: 6 ud af 10 opnår komplet respons

Næsten 60 procent af en udvalgt gruppe patienter med tidlig HER2-positiv brystkræft havde ingen tegn på aktiv kræft i det væv, der blev undersøgt efter behandling uden kemoterapi.

Det viser resultater fra fase II-studiet PHERGain-2, som blev præsenteret på den europæiske brystkræftkongres ESMO Breast Cancer 2026.

Studiet undersøger, om nogle patienter med tidlig HER2-positiv brystkræft kan undvære kemoterapi og i stedet behandles med målrettet medicin før operation. HER2-positiv brystkræft betyder, at kræftcellerne har meget af proteinet HER2 på overfladen. Det kan få kræftcellerne til at vokse hurtigere, men det giver også mulighed for at behandle sygdommen med medicin, der specifikt rammer HER2.

I studiet fik patienterne de to HER2-rettede lægemidler trastuzumab og pertuzumab før operation. Behandling før operation kaldes neoadjuverende behandling. Formålet er at skrumpe tumoren og se, hvor godt kræften reagerer, før kirurgerne fjerner den.

Studiet bygger på en strategi, hvor behandlingen tilpasses efter, hvad patologen finder i vævet efter operation. Hvis der ikke kan findes rester af aktiv invasiv kræft i brystet eller lymfeknuderne, kaldes det patologisk komplet respons. Det forkortes pCR og er et tegn på, at behandlingen har haft meget god effekt.

”Det er meget interessant, hvis vi på sigt vil kunne undgå at give kemoterapi til en udvalgt gruppe af patienter. Det er ikke noget, vi lige implementerer i morgen, men det giver perspektiver og håb for, at det måske er den vej, det vil gå,” siger læge, ph.d og lektor Marianne Vogsen fra Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Flertallet havde ingen tegn på aktiv kræft efter behandlingen

Marianne Vogsen hæfter sig især ved, at så mange patienter reagerede godt på behandlingen. I studiet opnåede 59,6 procent af patienterne patologisk komplet respons efter behandling med trastuzumab og pertuzumab uden kemoterapi.

Det betyder, at knap 6 ud af 10 patienter ikke havde tegn på aktiv invasiv kræft i det væv, der blev undersøgt efter operationen.

”Andre studier, som har testet en kemofri strategi, har opnået væsentligt lavere responsrater. Forskellen er blandt andet, at man i dette studie kun har inkluderet patienter med et højt HER2-udtryk og ingen lymfeknudeinvolvering. Det kan måske vise sig at være en gruppe, som kan klare sig med mindre behandling, men det skal vi have bekræftet på den lange bane,” siger Marianne Vogsen.

Patienterne i studiet var altså nøje udvalgt. De havde tumorer med højt HER2-udtryk, og kræften havde ikke spredt sig til lymfeknuderne. Lymfeknuderne er små filtre i kroppen, hvor kræftceller nogle gange kan sprede sig til som et tidligt tegn på, at sygdommen er på vej videre i kroppen.

”Det, vi ser frem til nu, er resultaterne for recidivfri overlevelse (et sekundært endepunkt i studiet, red.). Det er godt at få patologisk komplet respons, men det vigtigste er, at behandlingen forebygger tilbagefald, så patienterne ikke dør af brystkræft.”

Recidivfri overlevelse betyder, hvor længe patienterne lever uden, at kræften vender tilbage. Det er et vigtigt mål, fordi en meget god behandlingseffekt før operation først for alvor får betydning, hvis patienterne også undgår tilbagefald på længere sigt.

Hvis effekten holder over tid, kan det ifølge Marianne Vogsen give mening at skrue ned for behandlingen hos nogle patienter med lav risiko for tilbagefald.

”Perspektivet er, at vi måske kan udvælge en subgruppe med en relativt lille tumor, højt HER2-udtryk og ingen lymfeknudeinvolvering og så basere den adjuverende behandling på operationsresultatet. Vi har allerede deeskaleret behandling for lavstadie HER2-positiv sygdom, så de nu får knap så meget kemoterapi som tidligere. Det her er måske muligheden for at deeskalere det endnu mere. Det kan især være relevant for skrøbelige patienter, som dårligt tåler kemoterapi.”

Adjuverende behandling er den behandling, patienten får efter operation for at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage. At deeskalere behandling betyder at give mindre behandling, når risikoen er lav nok, så patienten kan undgå unødige bivirkninger.

Behandlingen blev tilpasset efter operationen

PHERGain-2 omfattede patienter med ubehandlet HER2-positiv brystkræft, hvor tumorerne var mellem 5 og 30 millimeter, og hvor der ikke var tegn på spredning til lymfeknuderne.

Patienterne fik trastuzumab og pertuzumab som indsprøjtning under huden før operation. Patienter, hvis kræft også var østrogenfølsom, fik samtidig antihormonbehandling både før og efter operationen. Østrogenfølsom brystkræft betyder, at kræftcellerne kan bruge det kvindelige kønshormon østrogen til at vokse.

Efter operationen blev den videre behandling bestemt ud fra, hvor meget kræft der var tilbage i vævet. Patienter med patologisk komplet respons fortsatte med trastuzumab og pertuzumab.

Patienter, der stadig havde invasiv kræft tilbage i brystet eller ganske lidt sygdom i lymfeknuderne, fik T-DM1. T-DM1 er et målrettet lægemiddel, hvor trastuzumab er koblet til cellegift. Behandlingen skal føre cellegiften mere direkte hen til HER2-positive kræftceller.

Patienter med mere udbredt sygdom i lymfeknuderne kunne få kemoterapi efter operationen, før de fik T-DM1.

Studiets vigtigste mål var at undersøge, hvor mange patienter der fik et tydeligt fald i helbredsrelateret livskvalitet efter ét år, og hvor mange der var uden tilbagefald efter tre år. Livskvalitet handler her om patienternes egen vurdering af helbred, funktion og belastning fra sygdom og behandling.

Studiet undersøgte også, hvor mange patienter der opnåede patologisk komplet respons, og hvor sikker behandlingen var.

Knap 6 procent fik alvorlige bivirkninger

I alt indgik 396 patienter i studiet. Den midterste tumorstørrelse var 18 millimeter. 72,7 procent havde østrogenfølsom sygdom, og 61,6 procent havde T1-sygdom. T1 betyder, at tumoren er forholdsvis lille.

Efter behandlingen før operation blev 391 patienter opereret. Det svarer til 98,7 procent.

236 patienter opnåede patologisk komplet respons. Det svarer til 59,6 procent. De fortsatte derfor med trastuzumab og pertuzumab efter operationen.

Blandt patienterne med rester af sygdom efter operationen fik 148 patienter T-DM1. Det svarer til 37,8 procent. Syv patienter indgik i gruppen, hvor kemoterapi før T-DM1 var en mulighed. Det svarer til 1,8 procent.

Ved studiets start lå patienternes gennemsnitlige helbredsrelaterede livskvalitet på 78,6 på den skala, forskerne brugte. Efter ét år havde 154 ud af 360 patienter, der kunne vurderes, et fald i livskvalitet på mindst 10 procent. Det svarer til 42,8 procent.

Blandt patienter med patologisk komplet respons havde 37,3 procent et fald i livskvalitet på mindst 10 procent. Blandt patienter uden patologisk komplet respons var andelen 51,9 procent.

Behandlingsrelaterede bivirkninger blev rapporteret hos 86,6 procent af patienterne. De fleste bivirkninger var milde eller moderate. Grad 3-bivirkninger forekom hos 5,6 procent. Grad 3 betyder mere alvorlige bivirkninger, som ofte kræver behandling eller tæt opfølgning.

Alvorlige bivirkninger opstod hos 6,1 procent af patienterne. Én patient døde som følge af T-DM1-relateret pneumonitis. Pneumonitis er en betændelsesreaktion i lungerne, som kan være alvorlig.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Lovende kemofri brystkræftbehandling: 6 ud af 10 opnår komplet respons