Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, sundhedsminister Sophie Løhde (V) og formand for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm, ved kort pressemøde – et såkaldt doorstep-møde – torsdag formiddag om realiseringen af regeringens 5. kræftplan.
Kræftplan V går fra vision til drift: Regionerne forpligtes nu på ensartede tilbud
Den nye udmøntningsaftale for Kræftplan V forpligter regionerne til at etablere senfølgeklinikker i hele landet med ensartede og specialiserede tilbud til patienter med komplekse senfølger. Samtidig styrkes den palliative indsats markant med døgndækkede rådgivningsfunktioner og øget kommunal kapacitet. Der tilføres ikke yderligere midler, men midlerne fordeles nu på konkrete initiativer efter faste retningslinjer.
En ny udmøntningsaftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL (Kommunernes Landsforening) om Kræftplan V har nu fastsat fordelingen af midler samt sat de rammer praktiske implementering af planens 36 initiativer.
25 år med kræftplaner
2000: Første kræftplan styrkede kapaciteten inden for stråle-, medicinsk og kirurgisk behandling.
2005: Anden kræftplan forbedrede organiseringen af patientforløb og lagde grunden til pakkeforløb for kræft. Der var også fokus på tobaksforebyggelse og kræftkirurgi.
2010: Tredje kræftplan styrkede tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Pakkeforløb blev revideret, og opfølgningsprogrammer blev introduceret.
2016: Fjerde kræftplan, også kaldet ‘Patienternes Kræftplan’, fokuserede på forebyggelse, bedre behandling og mere inddragelse af patienter.
2025: Femte kræftplan omfatter blandt andet en større indsats overfor kræftpatienters senfølger og bedre palliation
Et af de nye tiltag er, at senfølgeindsatsen nu skal op på et fælles nationalt niveau.
Regionerne skal inden udgangen af 2026 have etableret senfølgeklinikker i alle regioner, der skal håndtere patienter med komplekse senfølger, og klinikkerne skal baseres på fælles, nationale principper og kriterier.
Aftalen slår fast, at patienterne skal kunne modtage et ensartet tilbud uanset region, og at klinikkerne samtidig skal fungere som regionale videns- og kompetencecentre, der samler erfaring, data og behandlingsmetoder på tværs af hospitaler.
”Kræft er i dag en sygdom, som mange overlever eller lever med i længere tid, og derfor skal vi blive bedre til at tage hånd om de senfølger, som kræftpatienterne oplever, så vi styrker deres livskvalitet. Og med aftalen er vi enige om, at regionerne allerede til næste år skal etablere senfølgeklinikker, der skal sikre, at kræftpatienter med komplekse senfølger kan få ensartede tilbud i hele landet,” siger sundhedsminister Sophie Løhde i en nyhed på ministeriets hjemmeside.
Døgndækket palliativ rådgivning
Udover senfølger prioriterer aftalen palliation langt højere end tidligere kræftplaner og indfører for første gang et krav om døgndækket palliativ rådgivning fra hospitalerne til sundhedspersonale i primærsektoren.
Det skal sikre hurtig faglig støtte døgnet rundt og skabe større tryghed for både patienter og kommunale medarbejdere, skriver parterne i aftalen.
Kommunerne får samtidig en mere central rolle i den palliative indsats. De skal opkvalificeres og have adgang til specialiseret støtte, så flere patienter kan modtage lindrende behandling i eget hjem, hvis det er deres ønske. Aftalen lægger dermed op til et tættere samspil mellem sygehuse, almen praksis og kommuner i håndteringen af palliative forløb.
Nationalt løft af diagnostisk pakke
Derudover skal regionerne sørge for, at diagnostiske pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer implementeres ensartet på tværs af regionerne.
Regionerne skal fremover følge fælles og mere detaljerede principper for organisering, visitation og udredning, så patienter med diffuse symptomer får et mere ensartet forløb på tværs af landet, skriver parterne i aftalen. Der skal samtidig etableres en systematisk kvalitetsopfølgning på området, hvor data om forløbstider, udredningsstrategier og diagnoser indsamles og analyseres nationalt.
Regionerne forpligtes samtidig til at styrke samarbejdet med almen praksis, så henvisningskriterier og indgange til de diagnostiske enheder bliver tydeligere og mere ensartede.
Individualiserede kræftforløb
Udmøntningsaftalen indebærer også, at kræftforløb fremover skal tilrettelægges mere systematisk efter den enkelte patients behov.
Indsatserne omfatter en modernisering af kræftpakkerne, som skal gøres mere fleksible, så de i højere grad afspejler variationen i sygdomsforløb, komorbiditet og behandlingsrespons. Patienterne skal inddrages mere aktivt i beslutninger om udredning og behandling, og sundhedsvæsenet skal i højere grad dokumentere og synliggøre individuelle behandlingsvalg.
Kommunernes rolle styrkes markant
Overordnet får kommunerne et større ansvar for både rehabilitering, palliation og opfølgning efter kræft. Aftalen understreger, at kommunale tilbud skal være fagligt stærkere, og at der skal ske en systematisk kompetenceudvikling, så personalet kan håndtere mere komplekse opgaver. Kommunale indsatser inden for forebyggelse, for eksempel rygestop og håndtering af nikotinprodukter, skal også udbygges. Samspillet mellem kommunerne og de regionale kræftcentre skal styrkes gennem faste kontaktflader og bedre udveksling af data og information.
