Ny aftale: Regionerne skal allerede i 2026 sikre lige adgang til moderne kræftmedicin via det 7. princip

Regeringen og Danske Regioner har indgået en ny aftale i forbindelse med Kræftplan V, der skal sikre, at der ikke længere er regionale forskelle i administreringen af det 7. princip. Regionerne skal sikre, at forskelle i økonomistyring blandt regionerne ikke står i vejen.

Jurister og en række klinikere har siden 2017 – lige siden den såkaldte Spinraza-sag – kritiseret implementeringen af det 7. princip, der blev formuleret i 2016 samtidig med etableringen af Medicinrådet. Princippet lyder, at ”det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist (af Medicinrådet, red.) til standardbehandling.”

Den formulering har skabt frustration blandt lægerne, for i flere regioner har behandlingsansvarlige læger oplevet, at de som regel får en afvisning af deres region, når de ønsker at behandle med lægemidler, som Medicinrådet har afvist som standardbehandling.

Samtidig viser regionale tal indhentet af Medicinske Tidsskrifter, at der er store forskelle på, hvorfor ofte kræftlægers enkeltansøgning afvises i de enkelte regioners lægemiddelkomitéer. I nogle regioner er det meget få procent, som afvises, mens det er hver anden i andre regioner.

Mette Hartlev, professor i sundhedsret på Københavns Universitet, samt Kjeld Møller Pedersen, professor emeritus i sundhedsøkonomi, har overfor Sundhedspolitisk Tidsskrift efterlyst en præcisering af det 7. princip, så der er sikkerhed i, at det implementeres ensartet på tværs af regioner.

Vigtigt med tillid

I forbindelse med Kræftplan V har regeringen og regionerne nu indgået en aftale om, at der allerede i 2026 skal etableres én central lægemiddelkomité, som skal vurdere alle ansøgninger om individuel ibrugtagning. Håbet er, at det imødekommer en eventuel regional forskel samt den manglende tillid til, at det 7. princip forvaltes efter hensigten, skriver de i en ny udmøntningsaftale om Kræftplan V.

”Regionerne vil derfor inden udgangen af 2026 centralisere behandlingen af ansøgninger om individuel ibrugtagning i én af de regionale lægemiddelkomiteer og Regeringen og Danske Regioner er enige om, at patienterne skal have lige adgang til behandling efter det 7. princip, og regionerne vil derfor sikre, at forskelle i (regionernes, red.) økonomistyring ikke står i vejen for det.”

I udmøntningsaftalen uddyber regeringen og regionerne ikke yderligere, hvad der ligger bag, at økonomistyring kan stå i vejen for det 7. princip. Men Onkologisk Tidsskrift har tidligere afdækket, at i nogle regioner bliver den enkelte kræftafdeling pålagt at betale enten en del af prisen på lægemidlet eller hele prisen, hvis man som læge vælger at behandle med et lægemiddel, der er afvist af Medicinrådet, og når lægemiddelkomitéen har afvist individuel ibrugtagning, mens der i andre regioner ikke er klare regler om økonomi på området.

Danske Regioner skrev i 2024 til Onkologisk Tidsskrift, at den behandlende læge har mulighed for at vælge at behandle (med en behandling afvist af Medicinrådet) på trods af en ikke-anbefaling fra den enkelte regions lægemiddelkomité.

Formand: Det løser ikke problemet

Peter Sørensen, der er formand for Region Syddanmarks Lægemiddelkomité og formand for Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin (TFKM), har tidligere udtalt, at regeringens tiltag om en central komité giver god mening, men at det formentlig kun løser en del af problemet med regionale forskelle. Og så kommer det med en bagside. 

”Når man ser på, hvordan lægemiddelkomitéerne ansøges, er der en markant forskel på, hvor ofte klinikerne søger de enkelte komitéer – også når man justerer for forskelle i befolkningssammensætningen – hvilke indikationer der søges på, og hvorfor der gives grønt lys. Det giver god mening at forsøge at udligne den forskel, og vi kan kun tilnærme os det i TFKM, hvor formålet er at udveksle erfaringer,” siger Peter Sørensen, speciallæge i onkologi og til daglig er lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland. 

Hvis man skal forskellene til livs, skal man ifølge Peter Sørensen også se på, hvorfor klinikerne søger komitéerne forskelligt. 

”Der er formentlig en kulturforskel på afdelingerne, der kan være skabt af de forskelle, som der er mellem regionernes måde at dække udgifterne til dyr hospitalsmedicin på, og hvorvidt omkostningstunge ikke-anbefalede behandlinger betales af afdelingen eller af regionen,” sagde han.