Dansk forskning: Kombination af to typer medicin virker for patienter med svær tarmbetændelse

Patienter med svær inflammatorisk tarmsygdom (IBD), som ikke har haft gavn af almindelig behandling, kan få det markant bedre, når lægerne kombinerer to forskellige typer medicin – enten biologisk medicin eller såkaldte små molekyler. Biologisk medicin er typisk antistoffer, der dæmper betændelse, mens små molekyler er tabletbehandling, der også virker betændelsesdæmpende, men på en anden måde.

Det viser et nyt dansk real world-studie (studie baseret på virkelige patientforløb) fra Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers. Studiet blev præsenteret på den store international kongres for mavetarmlidelser, ECCO 2025.

”Jeg hæfter mig ved, at kombinationsbehandling er effektivt hos de svært behandlelige IBD-patienter. Vi opnår høje rater af klinisk og steroidfri remission, hvilket fortæller os, at det kan være en effektiv strategi at kombinere behandlingerne,” siger afdelingslæge og ph.d. Anne-Mette Haase fra afdelingen Lever- Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Hun har gennemført studiet sammen med afdelingslæge Mia Bendix Rasch fra Regionshospitalet Randers.

I alt indgik 74 patienter i undersøgelsen. 47 havde Crohns sygdom og 27 havde colitis ulcerosa – to forskellige former for kronisk tarmbetændelse. Patienterne blev behandlet med en kombination af to forskellige slags medicin i mindst tre måneder. Behandlingen blev fulgt helt frem til ophør.

Resultaterne viste, at 56 procent af patienterne med Crohns sygdom og 62 procent af dem med colitis ulcerosa fik det markant bedre. Endnu flere – henholdsvis 81 procent og 52 procent – kunne stoppe med binyrebarkhormon.

Hos patienter med Crohns sygdom blev antallet af daglige toiletbesøg reduceret, ligesom der var mindre blod i afføringen og lavere niveauer af calprotectin, som er en markør for betændelse i tarmen. Der blev også målt forbedringer i det såkaldte Harvey-Bradshaw Index, som bruges til at vurdere sygdommens sværhedsgrad.

Blandt patienter med colitis ulcerosa blev der registreret færre natlige toiletbesøg og færre mavesmerter. Samtidig faldt betændelsestal som CRP og calprotectin, mens blodprocenten og niveauet af albumin – et vigtigt protein i blodet – steg.

Patienterne fik typisk behandling i over et år. Den mest brugte kombination ved Crohns sygdom var adalimumab og ustekinumab. Ved colitis ulcerosa var det adalimumab og vedolizumab.

Tidligere medicin kan godt virke igen

Næsten halvdelen af patienterne fik som en del af kombinationsbehandlingen et præparat, som de tidligere havde prøvet uden held. Alligevel opnåede 62 procent af dem bedring.

”At der er effekt af en såkaldt ’recycling strategy’ er meget positivt, da patienterne ofte har svigtet på flere præparater, før de starter på kombinationsbehandling,” siger Anne Mette Haase.

11 procent, svarende til 9 patienter, oplevede svære bivirkninger, hvilket svarer nogenlunde til de metaundersøgelser, der er lavet, påpeger Anne Mette Haase.

”Af de ni patienter er der fem, som har fået svære indlæggelseskrævende infektioner, hvilket er den slags bivirkninger, vi er mest bekymrede for. Men overordnet er bivirkningsprofilen ikke bekymrende,” siger hun.

Få studier – og ingen godkendte kombinationer

Der findes i dag ingen godkendte kombinationer af biologisk medicin eller små molekyler til behandling af IBD. Derfor må lægerne støtte sig til erfaringer fra enkelte patienttilfælde og samlede analyser af tidligere studier.

Et af de eneste større forsøg med kombinationsbehandling ved colitis ulcerosa er det såkaldte VEGA-studie, som blev offentliggjort i 2023. Her blev to biologiske lægemidler – guselkumab og golimumab – sammenlignet med de samme lægemidler brugt hver for sig.

Efter 12 uger havde 83 procent i kombinationsgruppen fået det bedre, mod 61 procent i golimumab-gruppen og 75 procent i guselkumab-gruppen. Ved 50 uger havde 63 procent i kombinationsgruppen oplevet mindst én bivirkning – mod 76 procent i golimumab-gruppen og 65 procent i guselkumab-gruppen.

Ved Crohns sygdom er der kun gennemført ét randomiseret studie. Her fik 79 patienter infliximab, og nogle fik samtidig natalizumab, mens andre fik placebo. Der var ikke statistisk sikre forskelle, men en tendens til, at kombinationen virkede lidt bedre. Andelen af patienter i bedring var 46 procent i kombinationsgruppen og 41 procent i placebo-gruppen.

Reserveret til patienter med få andre muligheder

Selvom dokumentationen er sparsom, vælger lægerne indimellem at forsøge sig med kombinationsbehandling – men kun i særlige tilfælde.

”Det er typisk patienter, som enten ikke responderer eller gang på gang svigter på monoterapi. Patienterne har oftest været igennem mindst tre behandlinger, men nogle gange starter vi kombinationsbehandling tidligere, for eksempel fordi patienten er meget syg og har behov for et hurtigt behandlingsrespons. Men det er reserveret til svært behandlelige patienter,” siger Anne Mette Haase.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Dansk studie: Kombinationsbehandlinger er effektive mod svært behandlelig IBD på Gatroenterologisk Tidsskrift